Danske forskere håber, at de i et nyt studie, hvor tarmkræftpatienter følges via blodprøver, kan mere end fordoble andelen af patienter, som kan tilbydes helbredende behandling ved tilbagefald.
Kvinder med brystkræft har 23 procent højere risiko for at udvikle diabetes i de første fem år efter diagnosen. Det viser en ny dansk undersøgelse, som blev præsenteret på årsmødet i American Diabetes Association (ADA).
Fører screening for brystkræft til, at færre kvinder dør af sygdommen? Det vil en gruppe forskere, med klinisk professor Elsebeth Lynge fra Nykøbing Falster Sygehus og Københavns Universitet i spidsen, nu undersøge.
Andelen af danskere, der bliver solskoldet, er støt faldet med cirka en procent per år i perioden 2007-2015. Et stabilt fald over tid har stor betydning for, hvor mange der med tiden udvikler hud- og modermærkekræft, viser et nyt studie.
Rigshospitalet har fået sin første professor i patientinddragelse, overlæge, dr.med. Helle Pappot, der 1. juli 2019 tiltrådte et klinisk professorat i klinisk onkologi med fokus på patientinddragelse og patientrapporterede oplysninger (PRO).
Kvinder med brystkræft har 23 procent højere risiko for at udvikle diabetes i de første fem år efter diagnosen. Det viser en ny dansk undersøgelse, som blev præsenteret på årsmødet i American Diabetes Association (ADA).
En simpel blodprøve kan vise risiko for tilbagefald for patienter med fremskreden blærekræft samt behandlingseffekt af kemoterapi - og således give mulighed for at skræddersy behandling af blærekræft i forhold til den enkelte patient.
Klinisk professor, Morten Ladekarl, ser store fremtidsmuligheder i personlig medicin, men advarer om risiko for skævhed i tilgængelighed af molekylær cancerdiagnostik.
Niveauet af T-celler og NK-celler kan bruges til at sige noget om, hvordan det vil gå patienter med æggestokkræft. Sådan lyder konklusionen i et dansk studie, som blev præsenteret på en poster på ASCO 2019 lørdag.
En undersøgelse af mere end 19.000 mennesker har påvist, at kvinder med obstruktiv søvnapnø (OSA) er mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med kræft end mænd, der lider af tilstanden.
Studier med de såkaldte parp-hæmmere viser så lovende resultater, at overlæge Mansoor Mirza, Rigshospitalet på det seneste er blevet bekræftet i tidligere spådomme om, at æggestokkræft kan blive en kronisk sygdom. Senest har han og andre onkologer kunnet registrere patienter uden tilbagefald på helt op til seks år.
Cirka 1.000 lungekræftpatienter om året kommer til at blive afskåret fra en behandling, som kunne give dem længere tid at leve i. Danske lungekræftlæger klager nu over afgørelsen.
De personlige relationer er alfa og omega i det multidisciplinære samarbejde. Det er en af de konklusioner, som ledende onkolog på Sjællands Universitetshospital Mads Nordahl Svendsen tog med sig hjem fra Onkologisk Tidsskrifts debatmøde om MDT-samarbejdet omkring lungekræft, som han var ordstyrer på den 29. april.
Er det på tide at udfase røntgenbillede som diagnostisk hjælpemiddel, når der er mistanke om lungekræft? Det spørgsmål stiller fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse professor Frede Olesen i et oplæg på et debatarrangement om det multidisciplinære samarbejde omkring lungekræft på Vejle Sygehus den 29. april.
Et nyt forskningsprojekt vil udvikle en række unikke teknologier, som tidligt kan diagnosticere bugspytkirtelkræft. Målet er at øge overlevelseschancen fra otte til 50 procent.
Grunden til, at Region Hovedstaden har valgt at købe to MR-stråleapparater er, at den nye teknologi vil være relevant for så mange kræftpatienter, at der er brug for to apparater.
Del hospitalsafdelingernes budgetter op, så drift går på ét budget og medicin på ét andet, foreslår professor Per Soelberg Sørensen, der mener, at man dermed vil få afklaret, om sundhedspersonalets opfattelse af et stigende pres på ressourcerne er reel eller ej.
Voksne mennesker, der tidligere har haft kræft, har markant højere risiko for en bred vifte af somatiske sygdomme, der kræver hospitalsindlæggelse, viser ny, dansk befolkningsbaseret undersøgelse.
Forskere fra Københavns Universitet har fundet en særlig cellemekanisme, der beskytter mod udviklingen af skader på DNA. Opdagelsen kan bidrage til eksisterende og fremtidige behandlinger af kræft.
Udviklingen af skræddersyet medicin til den enkelte patient eller lille gruppe af patienter er hundedyr. Og de omkostninger vil få stor betydning for patienter fremover, mener Tove Holm-Larsen, ph.d. i sundhedsøkonomi.
Et spørgeskema og en særlig pårørendesamtale klæder pårørende bedre på til at hjælpe et kræftramt familiemedlem. Det viser en ny undersøgelse blandt pårørende på Herlev Hospital.
Natarbejde kan være årsag til kræft i bryst, prostata samt tyk- og endetarm. Det fastslår 27 eksperter fra 16 lande. Især mange nattevagter i træk ser ud til at øge risikoen for senere i livet at udvikle kræft.
Nye resultater har for første gang vist, at en kombination af målrettet behandling kan forbedre overlevelsen hos patienter med avanceret tyktarmskræft.
Danmark har en kedelig nordisk rekord i antallet af tilfælde af livmoderhalskræft. Gynækolog Christine Felding mener, at kvinderne selv har et ansvar for at sørge for at møde op til de tilbudte screeninger – men også at politikerne bør gøre det nemmere at få foretaget prøverne – gerne ved at udskifte smear-testen hos lægen med en HPV-test, som man kan foretage derhjemme.
På Pancreascancercenteret på Herlev Hospital er der glæde over, at ASCO 2019 bød på fremskridt i behandlingen af patienter med kræft i bugspytkirtlen (pancreascancer). Fremskridtet fordrer en ny standard, hvor patienter med pancreascancer screenes for BRCA-genet, siger overlæge Benny Vittrup.
Palliativ behandling bør styrkes, både som fagområde og i kræftbehandlingen, så palliation ikke kun findes i den sidste fase af kræftpatienters liv, mener professor Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse.
"Medicinrådets hidtidige argument holder ikke længere vand," mener Peter Meldgaard efter at en undersøgelse viser at visse lungekræftpatienter, som fik Keytruda i kombination med Alimta og platinbaseret kemoterapi i første linje, havde en signifikant lavere risiko for sygdomsforværring eller død.
Overlevelsen ved initial behandling med PD1-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab) er sammenlignelig med kemoterapi, når det handler om overlevelsen for patienter med PD-L1-positiv HER2-negativ avanceret mavekræft eller gastroøsofageal (GEJ) kræft.
Kvinder, der i et forsøg fulgte en fedtfattig diæt med et dagligt indtag af frugt, grønt og korn, havde 21 procent lavere risiko for at dø på grund af brystkræft end kvinder, som fortsatte deres normale, mere fedtrige, kost.
Der er stærkt brug for fokus på æggestokkræft i Danmark, hvor behandlingen er bagud, mener formanden for patientforeningen KIU (Kræft I Underlivet), Birthe Lemley.
Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelse til at etablere et Kræftens Bekæmpelses Nationalt Forskningscenter for Lungekræft under forskningsledelse af professor dr.med. Ole Hilberg fra Syddansk Universitet og Vejle Sygehus.
Patienter med tarmkræft har de samme konsistente ændringer i deres tarmbakterier på tværs af kontinenter, kulturer og kost. Det viser et nyt, internationalt studie, der har haft deltagelse af forskere fra Københavns Universitet.
Selvom ny dansk forskning viser, at kvinder over 64 år har højere risiko for at dø af livmoderhalskræft end hidtil antaget, ønsker Kræftens Bekæmpelse mere evidens for at anbefale, at man udvider screeningsprogrammet for livmoderhalskræft til kvinder over 64 år.
Når man skal forstå udvikling og vedligeholdelse af senfølger efter kræft og kræftbehandling, skal man være opmærksom på, at kun de færreste kræftpatienter oplever et enkelt symptom. Senfølger har nemlig en tendens til at optræde i klynger af to eller flere samtidige symptomer, påpeger professor ved Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Bobby Zachariae.
Endnu engang er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, på banen med et initiativ, som vil få mange læger til at rykke sig i håret af frustration. Hun og Dansk Folkeparti har nemlig nu sikret, at informationcenter for alternativ kræftbehandling (ICAK) overlever. Et center, som læger tidligere har kritiseret.
Får en patient taget en vævsprøve fra en kræftknude, vil lægen være i stand til at aflæse de specifikke genetiske data for den enkelte patient og dermed få et overblik over sygdommens udvikling.
Hvis sundhedssystemet ønsker at se og rumme den hele patient, kræver det ifølge Henrik Højgaard Rasmussen, at ernæring tager et gevaldigt ryk op på prioriteringslisten.
Landets øvrige regioner er på vej til at gøre som Region Midtjylland og indstille den systematiske off label-brug af immunterapien Avastin til patienter med aggressiv hjernetumor.
