Kræftpatienter i behandling med checkpoint-hæmmere lever kortere og progredierer hurtigere, hvis de gør brug af cannabis som understøttende behandling, viser et nyt israelsk studie.
Jeg er glad på patienternes vegne, lyder reaktionen fra Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, efter, at Medicinrådets på det seneste møde besluttede at udvide anvendelsesmulighederne for Keytruda (pembrolizumab) til behandling af ikke-småcellet lungekræft.
Metoderne til at måle muteret tumor-DNA i blodprøver er efterhånden meget følsomme. Det betyder, at måling af cirkulerende tumor-DNA i blodet nu er meget tæt på at kunne tages i anvendelse som en prognostisk markør i klinikken.
Evidensen for gevinster ved at indføre et CT-baseret screeningsprogram for rygere med højrisiko for kræft, er nu så overbevisende, at sundhedsvæsenet skal gå i gang med at finde ud af, hvordan et screeningsprogram skal implementeres.
Patienter med progressiv metastatisk melanom, som får førstelinjebehandling med Opdivo (nivolumab) plus en eksperimentel IDO/PD-L1 peptid-vaccine udviklet på Center for Cancer Immun Terapi (CCIT-DK) på Herlev Hospital, opnår en samlet responsrate (ORR) på 79 procent.
Antallet af kræftdiagnoser forventes at stige til 43.368 i 2019 og til 50.105 i 2029, viser en fremskrivning, som Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet, baseret på data hentet fra NORDCAN i perioden 2012 til 2016 samt befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik.
Vedligeholdelses-behandling med Lynparza (olaparib) medfører en hidtil uset forbedring af den samlede overlevelse på næsten 13 måneder hos patienter med platin-sensitiv æggestokkræft og BRCA-mutation.
Et højt indtag af kødproteiner er ifølge et nyt stort studie forbundet med en markant højere risiko for at få diagnosen brystkræft, men ikke for en øget dødelighed efter brystkræft, hvilket ikke overrasker professor og overlæge i Kræftens Bekæmpelse Anne Tjønneland.
I en helt, helt usædvanlig pressemeddelelse skriver Hospitalsenhed Midt i Region Midtjylland sent mandag aften, at hospitalsledelsen har meddelt ledende overlæge ved Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg, Ulrich Fredberg, at man tænker på at afskedige ham.
En række kræftkongresser er aflyste eller rykket til næste år, og dele af sundhedsvæsenet er lukket ned på en måde, så det bremser kræftforskningen, fortæller onkologer.
Hver femte danske dødsfald på grund af lungekræft ville kunne blive forhindret, hvis Danmark indfører et CT-baseret screeningsprogram for lungekræft, vurderer den hollandske screeningsekspert, Harry J. de Koning, som har udført Europas største studie nogen sinde af effekten af at screene tidligere og nuværende rygere.
Brystkræftpatienter har forhøjet risiko for at udvikle hjerte-karsygdom og visse andre sygdomme efter brystkræftdiagnosen, når de sammenlignes med den generelle befolkning.
Omkring 90 procent af de overaktive T-celler i centralnervesystemet hos patienter med attakvis MS (RRMS) bliver erstattet af raske immunceller efter en stamcelletransplantation (AHSCT). Effekten varer ved i mindst fire år efter behandlingen.
I to år har anbefalingen lydt, at alle kvinder i Danmark, der diagnosticeres med æggestokkræft, skal tilbydes en gentest, som kan fortælle, om de har en arvelig variant af sygdommen.
Regionerne indberettede flere overtrædelser af de maksimale ventetider for patienter med kræft i 2019 end i 2018. Det viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.
Patienter med inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa) har en øget risiko for at udvikle og dø af kræft i tyk- eller endetarmen på trods af moderne behandling af tarmsygdommen. Risikoen er dog faldet de senere år.
En dansk forskningsgruppe skal undersøge, om antibiotika på overfladen af implantater kan forhindre senfølger som infektion og kapseldannelse til brystrekonstruktion med brystimplantater.
Center for Bugspytkirtelsygdomme ved Aalborg Universitetshospital står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der måske kan revolutionere behandlingen af patienter med akut bugspytkirtelbetændelse. Projektet er netop støttet med 7,2 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden.
Den sidste måneds tid har Medicinrådet og fagudvalget vedrørende lungekræft ligget i åben strid, men efter gårsdagens møde er parterne langt om længe nået til enighed. Medicinrådets formand erkender, at dialogen med fagudvalget har haft mangler, og han tager ansvaret for dette.
Medicinrådets ageren i sagen om revurderingen af Keytruda (pembrolizumab) til gruppen af patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) uden PD-L1-ekspressen bliver mødt af kritik fra egne rækker. Også andre aktører giver deres utilfredshed til kende.
Hvilke kræftpatienter vil især have gavn af Next Generation Sequencing (NGS)? Dette spørgsmål besvares i et systematisk review publiceret af ESMO Precision Medicine Working Group i Annals of Oncology lige op til kongressen.
Risikoen for at dø af covid-19 er tre til fire gange højere for yngre mennesker, som enten har eller har haft kræft, end for andre covid-19-patienter. Trods det er kræftpatienter hidtil ikke så ofte kommet i intensiv behandling eller fået ventilation, som andre covid-19-patienter.
Kræftpatienter med bekræftet covid-19 og patienter med stærke covid-19-lungesymptomer har næsten samme høje dødsrate efter 25 dage, men kun få bliver testet positive med RT-PCR-test baseret på prøver fra næsesvælgrum, viser et fransk studie.
Hvis en person med kræft i brystkasseområdet, såsom lungekræft, er blevet behandlet med kemoterapi op til tre måneder forinden Covid-19-diagnose, har vedkommende over 60 procent højere risiko for at dø, viser data fra det internationale Covid-19-register TERAVOLT.
Evidensen er ikke på plads for, at man kan tilbyde lavdosis CT-skanning i hele landet af patienter med uspecifikke symptomer, som Diagnostisk Center i Silkeborg har gjort siden 2015.
Ifølge et nyt dansk-svensk studie har personer med Crohns sygdom en øget risiko for både at få tarmkræft og dø af sygdommen sammenlignet med den øvrige befolkning.
En overskridelse af sundhedsvæsenets kapacitet ved en eskalering af COVID-19-epidemien i Danmark kan betyde, at kræftpatienter kan blive nedprioriteret, frygter Lotte Engell-Nørregård, der er formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO).
Mange kræft- og KOL-patienter taber sig i deres sygdomsforløb. Men på trods af, at selv små vægttab kan have fatale konsekvenser for alvorligt syge patienter, oplever en ud af fire (24 procent) af de patienter, der taber sig, at der ikke tages hånd om deres vægttab.
I laboratorieforsøg med humane celler har forskere ved Johns Hopkins Medicine i USA fundet, at statiner kan dræbe kræftceller ved at 'sulte dem ihjel'. Resultaterne forbedrer ifølge forskerne tidligere beviser for, at statiner kan være værdifulde til bekæmpelse af nogle former for kræft.
Forskere ved Cardiff University har opdaget en ny type T-celle, der i pressen mere eller mindre er blevet udråbt til en revolution, som giver håb om en ny ’allround’ immunterapi.
Mutationer i 38 forskellige typer af kræft er blevet kortlagt ved helgenomanalyse af et internationalt hold af forskere, blandt andet fra Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet. Forskerne har udarbejdet et katalog over kræftmutationerne, som læger og forskere verden rundt kan slå op i.
Se nu at komme i gang med at få indført lungekræftscreening i Danmark. Sådan lyder opfordringen fra overlæge Peter Meldgaard fra Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital efter den længe ventede publikation af data fra fase III-studiet NELSON.
Resultater fra en stor metaanalyse viser, at de patienter med avancerede solide tumorer, der blev behandlet med immun checkpoint-hæmmere, var mindre tilbøjelige til at udvikle alvorlige bivirkninger end dem, der fik kemoterapi.
Den danske mini-tv-serie, Kemohjerne, om en ung mand og hans testikelcancer, har som den første danske tv-serie netop haft international premiere på den prestigefulde amerikanske tv-festival, Sundance.
En høj ekspression af SorLA-genet (også kendt som SORL1) er funktionelt koblet med HER2-drevet brystkræft. Ved at ’slukke’ genet og stoppe det tilknyttede protein, bremser det tumorvækst.
Flere danske kvinder med æggestokkræft er nu så desperate, at de overvejer at tage til udlandet for at få behandling med stoffet Zejula (niraparib), som de ikke kan få herhjemme. Det fortæller formand for patientforeningen KIU (Kræft I Underlivet) Birthe Lemley, som er bekymret over udviklingen.
Neurologien kan få kæmpe gennembrud i 2020'erne
