Folketingets 7. princip skal sikre danske patienter mulighed for individuel behandling med lægemidler, som Medicinrådet har afvist til standardbrug. Men aktindsigt fra de fem regioner viser, at ingen patienter har fået adgang til kræftlægemidlet Elahere siden Medicinrådets afvisning i december 2025.
Patienter med BRAF V600E-muteret metastatisk kolorektalkræft opnår længere samlet overlevelse og længere tid uden sygdomsforværring med encorafenib, cetuximab og FOLFIRI-baseret kemoterapi. Det kommer til at betyde meget for en patientgruppe, som historisk har haft meget dårlig prognose, mener professor og overlæge Per Pfeiffer.
GLP-1-lægemidler har på få år ændret behandlingen af type 2-diabetes og svær overvægt. Nu dukker samme lægemiddelgruppe op i kræftforskningen. Flere nye studier peger på, at GLP-1-receptoragonister kan være forbundet med bedre overlevelse, lavere risiko for tilbagefald og færre metastaser hos patienter med kræft. Brystkræft går igen i flere af analyserne, men data er fortsat observationelle.
Kvinder, der har været i overgangsalderen, og som får østrogenfølsom brystkræft, ser ud til at have større risiko for, at sygdommen vender tilbage, hvis de har overvægt eller svær overvægt.
Mænd i Danmark har 52 procent højere risiko end kvinder for at få kræftformer, som kan ramme begge køn. Samtidig har mænd 10 procent højere risiko for at dø af kræften, når diagnosen først er stillet, viser et nyt, stort dansk registerstudie.
PSA-test bliver brugt alt for meget i almen praksis, men urolog Andreas Røders ønske om mere styring med og struktur omkring PSA-tests med inspiration fra Sverige bliver mødt med skepsis fra to centrale stemmer i fagmiljøet.
Patienter med kolorektalcancer har oftere end raske en hidtil ukendt virus i specifikke tarmbakterier. Den nye opdagelse kan potentielt føre til bedre screening.
Kombinationen af den nye KRAS G12C-hæmmer calderasib og PD-1-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab) viser flotte responsrater og rekordlang progressionsfri overlevelse ved KRAS G12C-muteret metastatisk ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Det er en kæmpe fremgang for NSCLC-patienter med KRAS G12C-mutation, hvis vi vel at mærke får adgang til behandlingen, siger ledende overlæge Annette Raskov Kodahl.
Fremtidens kræftbehandling vil blive mere holistisk, og ernæring kommer til at spille en større rolle. Det mener flertallet af de yngre onkologer, som har deltaget i Medicinske Tidsskrifters undersøgelse om ernæringsindsatser for kræftpatienter.
Alle kræftpatienter bør have en ernæringsscreening og modtage individuel ernæringsstøtte, mener et stort flertal af yngre onkologer. På Aalborg Universitetshospital har de gode erfaringer med en systematisk ernæringsindsats.
Det danske sundhedsvæsen er ikke gearet til at implementere de nye avancerede terapier (ATMP’er). Nu samles førende forskere, klinikere og regulatoriske eksperter i en ny Clinical Academic Group (CAG) for at nedbryde de barrierer, der i dag gør vejen fra forskning til klinikken alt for lang.
Medicinrådets nye habilitetsregler giver større klarhed og gør det lettere for forskningsaktive onkologer at deltage i rådets arbejde. Men samtidig fastholder reglerne begrænsninger, som ifølge Dansk Selskab for Klinisk Onkologi gør det svært for fagudvalgsmedlemmer at holde sig fagligt opdateret.
Ny danskledet forskning udfordrer antagelsen om, at thymuskirtlen kun spiller en rolle i barndommen. For første gang dokumenteres det, at thymus har afgørende betydning for, om patienter med uhelbredelig kræft får gavn af immunterapi.
Gennem flere toppræsentationer så vi tegn på, hvad der kan blive fremtidens brystkræftbehandling inden for både tidlig og fremskreden brystkræft. Hvis flere af resultaterne holder stik over tid, kan de blive praksisændrende, lød det fra danske onkologer.
Danske kvinder med lav indkomst, kort uddannelse eller uden arbejde får oftere udskrevet opioider i forbindelse med brystkræft og oplever oftere skader relateret hertil.
En ny risikomodel baseret på genetiske data og livsstilsoplysninger kan identificere både høj- og lavrisikogrupper blandt danske kvinder og dermed åbne for mere målrettet screening.
Tre lungekræftlæger har i et brev til Medicinrådet kritiseret, at ALK-hæmmeren Lorliqua (lorlatinib) skal vælges i første linje til 95 procent af patienter med uhelbredelig ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Medicinrådet værdsætter henvendelsen og vil nu give onkologer større rum til at vælge, skriver rådet.
Behandlingen af metastatisk prostatakræft bør nu i højere grad vurderes ud fra genetik end tumorvolumen og PSA-tal, mener professor Andreas Røder på baggrund af to nye fase III-studier. En up-front profilering vil samtidig give et langt mere solidt billede af tumoren, og danske patologer har kompetencerne til opgaven, siger cheflæge og patolog Sanne Kjær-Frifeldt.
Nye data fra Checkmate 8HW bestyrker Medicinrådets helt friske anbefaling af, at patienter med MSI-H/dMMR metastatisk kolorektalkræft (mKRC) skal behandles med Opdivo (nivolumab) og Yervoy (ipilimumab) i første linje. Cheflæge Lars Henrik Jensen kalder de positive resultater for en revolution og glæder sig over en lovende fremtid for feltet.
Et arbejdsmiljø præget af krænkende handlinger, uklare krav til læger og sygeplejersker og et dagligt tidspres, hvor 88 procent af sygeplejerskerne følte, at der ganske enkelt ikke var tid nok til arbejdet. For en funktionsleder var belastningen så voldsom, at Arbejdstilsynet vurderede, at han stod i risiko for at blive akut syg.
I tiden omkring diagnosen har kræftpatienter en særlig forhøjet risiko for både selvmord og selvmordsforsøg, viser et unikt dansk registerstudie. De danske forskere bag studiet opfordrer sundhedsfaglige, som arbejder med kræftpatienter til at overveje at tage det mentale aspekt med i kræftforløbet.
Medicinrådet anbefaler CDK4/6-hæmmeren Kisqali (ribociclib) til et stort antal patienter med tidlig ER-positiv/HER2-negativ brystkræft med høj risiko for tilbagefald. Det er et betydeligt løft af patientgruppens standardbehandling, siger ledende overlæge Hella Danø.
ctDNA-baseret methylationsanalyse efter operation for ikke-metastatisk kolorektalcancer fordobler sandsynligheden for, at patienter med recidiv kan tilbydes kurativ behandling, viser nyt studie. Ifølge professor Claus Lindbjerg Andersen er resultaterne et vigtigt skridt mod klinisk implementering, men de afgørende data bliver overlevelse.
Efter næsten ni år i spidsen for Rigshospitalets kræftafdeling har den indflydelsesrige professor Ulrik Lassen ikke tænkt sig at genansøge stillingen som cheflæge. En stilling, der udløber til september. Han kalder beslutningen vemodig, men nu hvor den er truffet, har det givet ham en tiltrængt ro, og han glæder sig til en hverdag med mere overskud.
I et mindre dansk studie har onkologer på Herlev og Gentofte Hospital opnået en opsigtsvækkende høj overlevelse blandt patienter med lokalavanceret eller metastatisk bugspytkirtelkræft. Resultaterne giver os håb om, at vi er på sporet af en effektiv ny behandling til disse hårdtramte patienter, lyder det fra studiets hovedforfatter overlæge Inna Chen.
Siden 2022 har Medicinrådet fået kritik for at afvise antistoflægemiddelkonjugatet Trodelvy (sacituzumab govitecan) til triple negativ brystkræft. Men nu – knap tre år efter, at lægemidlet første gang blev afvist – giver Medicinrådet grønt lys med begrundelsen, at prisen er sat ned, og behovet er stort. Anbefalingen vækker stor glæde blandt danske brystonkologer.
Selv når Medicinrådet har anbefalet og sidestillet flere behandlinger, skal man som hospitalslæge vælge den billigste af behandlingerne. Det er regionerne enige om. Men hvis man som læge alligevel afviger ud fra et klinisk skøn og vælger et af de dyrere sidestillede behandlinger, er der forskel på, hvad konsekvensen er i de enkelte regioner.
Medicinrådet anbefaler tyrosinkinase-hæmmeren Lenvima (lenvatinib) i kombination med checkpoint-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab) til patienter med pMMR-endometriecancer, der er progredieret på platinbaseret kemoterapi. Det er en god nyhed for de bedst stillede patienter, siger ledende overlæge Anja Ør Knudsen.
I år går onkologernes fineste pris til professor, ph.d., overlæge Birgitte Offersen fra Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital. Hæderen blev uddelt fredag på DSKO’s årsmøde i Middelfart, hvor selskabets formand Malene Støchel Frank kaldte årets prismodtager for både ”en hård negl” og ”kærlig”.
Et års kost med højt indtag af omega-3, lavt indtag af omega-6 og fiskeolie giver en signifikant reduktion i prostatakræftprogression, -metastaser og -død. Det viser et prospektivt fase II-studie.
En helt ny klasse af stoffer, protein degraders, er på hastig fremmarch, og perspektiverne er kæmpestore, vurderer flere førende forskere. Stofferne rummer i teorien potentialet til at targetere hele det humane proteom, og det åbner op for, at centrale kræftproteiner – som det hidtil ikke har været muligt at målrette behandling imod – nu kan angribes effektivt. Det kan blive en gamechanger, lyder forudsigelsen.
Patienter med uhelbredelig kræft lever 2,6 gange længere, hvis de behandles med præcisionsmedicin, viser de første overlevelsesdata fra præcisionsmedicin-programmet i Aalborg. Men regionale restriktioner og manglende national godkendelse af targeteret medicin til sjældne kræftdiagnoser udfordrer muligheden for at tilbyde præcisionsmedicin til danske patienter fremover, siger professor Morten Ladekarl.
To analyser fra TALAPRO-2-studiet viser en signifikant overlevelsesgevinst ved at kombinere PARP-hæmmeren Talzenna (talazoparib) med ARPI’en Xtandi (enzalutamid) i første linje ved metastatisk kastrationsresistent prostatakræft (mCRPC). Men de største effekter ses hos patienter med HRR-mutationer, hvilket rejser spørgsmålet: hvem skal tilbydes behandlingen?
Den seneste opgørelse over tarmkræftscreeningen i Danmark rummer for første gang socioøkonomiske data, som afslører en markant lavere deltagelse blandt socialt udsatte og personer med en anden kulturel baggrund.
Adjuverende behandling med lavdosis acetylsalicylsyre (160 mg dagligt) halverer risikoen for tilbagefald hos patienter med PI3K-muteret kolorektalkræft (KRC) i stadium I-III. Det viser et nordisk studie med dansk deltagelse. Behandlingen bør overvejes som ny klinisk praksis, lyder det fra de begejstrede forskere.
De danske patologer er så udfordrede på kapacitet, at det er vanskeligt og til tider umuligt at overholde svartiderne i kræftpakkeforløbene – også selvom kræftudredning er øverst på patologernes to do-liste. De forsinkede svar på kræft- og rutineprøver kan være livstruende for de patienter, der venter på dem.
Formanden for Medicinrådets fagudvalg for blære- og urotelialkræft Andreas Carus har hænderne over hovedet. Rådet gav i onsdags grønt lys til en kombination af Padcev (enfortumab vedotin, EV) og Keytruda (pembrolizumab) ved fremskreden blærekræft, og det er der god grund til at fejre, siger han.
Professor Anders Bonde Jensen forklarer, at der i Danmark er opstået et dilemma, fordi læger og myndigheder skal vælge mellem to behandlinger: immunterapien Keytruda og Lynparza. Immunterapi blev først anbefalet, men nu viser Lynparza også lovende resultater. Spørgsmålet er, hvilken behandling
Kryoterapi mindsker følelsesløshed i hænder og fødder hos patienter med tidlig brystkræft, der er i behandling med taxaner, viser et mindre dansk studie. Studiet kan på sigt blive praksisændrende, hvis længere tids opfølgning bekræfter resultaterne, vurderer forsker bag.
Kinasehæmmeren Qinlock (ripretinib) øger den samlede overlevelse med halvandet år, når den gives i fjerde linje til patienter med gastrointestinal stromal tumor (GIST), men prisen er alt for høj og står ikke mål med effekten, skriver Medicinrådet. Afvisningen ærgrer overlæge Ninna Aggerholm-Pedersen, som dog forstår, at prisen skal være den rette.
Overlevelsen ved metastatisk prostatakræft er mere end fordoblet i Danmark de seneste år, men udviklingen er båret af yngre patienter. De ældre patienter oplever ikke samme fremgang, men bliver heller ikke behandlet med de samme moderne og effektive behandlinger.
