Medicinrådet har nedsat en helt ny type fagudvalg, som ikke er knyttet til en bestemt sygdom, men derimod går på tværs af kræftdiagnoser. ”Det specielle ved dette fagudvalg er, at det ikke er bundet op på en enkelt sygdom, men på forskellige sygdomme, som har samme molekylære forandring på tværs af sygdommene," fortæller udvalgets formand overlæge Lars Henrik Jensen fra Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus.
Udviklingen i retning mod, hvad der karakteriserer og driver kræften frem for kræftens placering i kroppen, kræver nye måder at se på både kræft som sygdom og evidensen for behandling af kræft. Det mener afdelingslæge Martin Højgaard fra Fase 1-enheden på Rigshospitalet.
Erik Jakobsen, overlæge på Onkologisk afdeling på Sygehus Lillebælt, og professor emeritus, Nils Brünner, glæder sig over mulige fremskridt også for danske patienter ved den nylige kræftkongres, ESMO, i Barcelona.
Immunterapi er så lovende en mulighed for patienter med leverkræft, at den formentlig vil være tilgængelig for patienter med avanceret leverkræft inden for et års tid, mener professor Per Pfeiffer fra Odense Universitetshospital.
To ny-publicerede screeningstudier kommer NELSON-studiet i forkøbet og viser, at den er god nok: CT-scanninger af folk i risiko for at udvikle lungekræft, er forbundet med en markant reduktion i dødsfald.
Smagen af urin kan afsløre blærekræft, så derfor forsøger spanske forskere nu at udvikle en elektronisk tunge for at kunne diagnoasticere sygdommen tidligere.
På et debatarrangement arrangeret af Patientforeningen Lungekræft på Christiansborg den 28. august var der bred enighed hos både lungemedicineren, onkologen, kirurgen, patientforeningen og sundhedsøkonomen om, at man bør indføre screening for lungekræft i Danmark.
Et landsdækkende nyt forskningssamarbejde, der bliver det største nogensinde indenfor vulvacancer, skal hjælpe kvinder med vulvacancer til bedre overlevelse og færre senfølger.
Danske forskere håber, at de i et nyt studie, hvor tarmkræftpatienter følges via blodprøver, kan mere end fordoble andelen af patienter, som kan tilbydes helbredende behandling ved tilbagefald.
Et spørgeskema og en særlig pårørendesamtale klæder pårørende bedre på til at hjælpe et kræftramt familiemedlem. Det viser en ny undersøgelse blandt pårørende på Herlev Hospital.
Natarbejde kan være årsag til kræft i bryst, prostata samt tyk- og endetarm. Det fastslår 27 eksperter fra 16 lande. Især mange nattevagter i træk ser ud til at øge risikoen for senere i livet at udvikle kræft.
Nye resultater har for første gang vist, at en kombination af målrettet behandling kan forbedre overlevelsen hos patienter med avanceret tyktarmskræft.
Danmark har en kedelig nordisk rekord i antallet af tilfælde af livmoderhalskræft. Gynækolog Christine Felding mener, at kvinderne selv har et ansvar for at sørge for at møde op til de tilbudte screeninger – men også at politikerne bør gøre det nemmere at få foretaget prøverne – gerne ved at udskifte smear-testen hos lægen med en HPV-test, som man kan foretage derhjemme.
På Pancreascancercenteret på Herlev Hospital er der glæde over, at ASCO 2019 bød på fremskridt i behandlingen af patienter med kræft i bugspytkirtlen (pancreascancer). Fremskridtet fordrer en ny standard, hvor patienter med pancreascancer screenes for BRCA-genet, siger overlæge Benny Vittrup.
Palliativ behandling bør styrkes, både som fagområde og i kræftbehandlingen, så palliation ikke kun findes i den sidste fase af kræftpatienters liv, mener professor Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse.
"Medicinrådets hidtidige argument holder ikke længere vand," mener Peter Meldgaard efter at en undersøgelse viser at visse lungekræftpatienter, som fik Keytruda i kombination med Alimta og platinbaseret kemoterapi i første linje, havde en signifikant lavere risiko for sygdomsforværring eller død.
Overlevelsen ved initial behandling med PD1-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab) er sammenlignelig med kemoterapi, når det handler om overlevelsen for patienter med PD-L1-positiv HER2-negativ avanceret mavekræft eller gastroøsofageal (GEJ) kræft.
"Der ses stadig dødsfald af de her bivirkninger, og der er mange ting, vi endnu ikke ved, hvordan vi skal håndtere. Det er også et stort spørgsmål, om vi kan finde ud af, hvem der er i risiko for at få bivirkninger,” siger professor Inge Marie Svane, som er leder af National Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK) på Herlev og Gentofte Hospital.
Cirkulerende små RNA-molekyler i serum kan diagnosticere brystkræft. De små RNA'er, der findes i blodcirkulation inden for ekstracellulære vesikler (EV'er), tiltrækker sig opmærksomhed som værdifulde biomarkører til diagnosticering af kræft.
Kræftafdelinger vil opleve en markant stigning i antallet af patienter med ikke-småcellet lungekræfttyper de næste 10-12 år, hvorimod antallet af patienter med småcellet lungekræft (SCLC) vil forblive stort set uændret. Det gør, at der samlet set vil være langt flere lungekræftpatienter i 2030, viser et nyt dansk studie.
Kræftens Bekæmpelse er forundret over, at Medicinrådet har underkendt sit eget fagudvalgs vurdering af lægemidlet Revlimid som vedligeholdelsesbehandling til patienter med knoglemarvskræft. Det kan få store konsekvenser for patienterne, mener organisationen.
I dag bliver patienter med planocellulær ikke-småcellet lungekræft enten behandlet med immunterapien Keytruda først - og kemo i anden linje. Eller også er det omvendt: Kemo først og Keytruda i anden linje.
Udrulningen af et nyt dansk HPV-screeningsprogram kommer formentlig til at finde sted i løbet af 2020. Der er lagt op til et langt mere differentieret program, hvor fokus vil være på at få endnu flere kvinder inkluderet.
Kvinder med brystkræft har 23 procent højere risiko for at udvikle diabetes i de første fem år efter diagnosen. Det viser en ny dansk undersøgelse, som blev præsenteret på årsmødet i American Diabetes Association (ADA).
Fører screening for brystkræft til, at færre kvinder dør af sygdommen? Det vil en gruppe forskere, med klinisk professor Elsebeth Lynge fra Nykøbing Falster Sygehus og Københavns Universitet i spidsen, nu undersøge.
Andelen af danskere, der bliver solskoldet, er støt faldet med cirka en procent per år i perioden 2007-2015. Et stabilt fald over tid har stor betydning for, hvor mange der med tiden udvikler hud- og modermærkekræft, viser et nyt studie.
Rigshospitalet har fået sin første professor i patientinddragelse, overlæge, dr.med. Helle Pappot, der 1. juli 2019 tiltrådte et klinisk professorat i klinisk onkologi med fokus på patientinddragelse og patientrapporterede oplysninger (PRO).
Kvinder med brystkræft har 23 procent højere risiko for at udvikle diabetes i de første fem år efter diagnosen. Det viser en ny dansk undersøgelse, som blev præsenteret på årsmødet i American Diabetes Association (ADA).
En simpel blodprøve kan vise risiko for tilbagefald for patienter med fremskreden blærekræft samt behandlingseffekt af kemoterapi - og således give mulighed for at skræddersy behandling af blærekræft i forhold til den enkelte patient.
Klinisk professor, Morten Ladekarl, ser store fremtidsmuligheder i personlig medicin, men advarer om risiko for skævhed i tilgængelighed af molekylær cancerdiagnostik.
Niveauet af T-celler og NK-celler kan bruges til at sige noget om, hvordan det vil gå patienter med æggestokkræft. Sådan lyder konklusionen i et dansk studie, som blev præsenteret på en poster på ASCO 2019 lørdag.
En undersøgelse af mere end 19.000 mennesker har påvist, at kvinder med obstruktiv søvnapnø (OSA) er mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med kræft end mænd, der lider af tilstanden.
