Hvis en person med kræft i brystkasseområdet, såsom lungekræft, er blevet behandlet med kemoterapi op til tre måneder forinden Covid-19-diagnose, har vedkommende over 60 procent højere risiko for at dø, viser data fra det internationale Covid-19-register TERAVOLT.
Vedligeholdelses-behandling med Lynparza (olaparib) medfører en hidtil uset forbedring af den samlede overlevelse på næsten 13 måneder hos patienter med platin-sensitiv æggestokkræft og BRCA-mutation.
Et højt indtag af kødproteiner er ifølge et nyt stort studie forbundet med en markant højere risiko for at få diagnosen brystkræft, men ikke for en øget dødelighed efter brystkræft, hvilket ikke overrasker professor og overlæge i Kræftens Bekæmpelse Anne Tjønneland.
I en helt, helt usædvanlig pressemeddelelse skriver Hospitalsenhed Midt i Region Midtjylland sent mandag aften, at hospitalsledelsen har meddelt ledende overlæge ved Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg, Ulrich Fredberg, at man tænker på at afskedige ham.
En række kræftkongresser er aflyste eller rykket til næste år, og dele af sundhedsvæsenet er lukket ned på en måde, så det bremser kræftforskningen, fortæller onkologer.
Hver femte danske dødsfald på grund af lungekræft ville kunne blive forhindret, hvis Danmark indfører et CT-baseret screeningsprogram for lungekræft, vurderer den hollandske screeningsekspert, Harry J. de Koning, som har udført Europas største studie nogen sinde af effekten af at screene tidligere og nuværende rygere.
Brystkræftpatienter har forhøjet risiko for at udvikle hjerte-karsygdom og visse andre sygdomme efter brystkræftdiagnosen, når de sammenlignes med den generelle befolkning.
Omkring 90 procent af de overaktive T-celler i centralnervesystemet hos patienter med attakvis MS (RRMS) bliver erstattet af raske immunceller efter en stamcelletransplantation (AHSCT). Effekten varer ved i mindst fire år efter behandlingen.
I to år har anbefalingen lydt, at alle kvinder i Danmark, der diagnosticeres med æggestokkræft, skal tilbydes en gentest, som kan fortælle, om de har en arvelig variant af sygdommen.
Regionerne indberettede flere overtrædelser af de maksimale ventetider for patienter med kræft i 2019 end i 2018. Det viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.
Patienter med inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa) har en øget risiko for at udvikle og dø af kræft i tyk- eller endetarmen på trods af moderne behandling af tarmsygdommen. Risikoen er dog faldet de senere år.
En dansk forskningsgruppe skal undersøge, om antibiotika på overfladen af implantater kan forhindre senfølger som infektion og kapseldannelse til brystrekonstruktion med brystimplantater.
Center for Bugspytkirtelsygdomme ved Aalborg Universitetshospital står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der måske kan revolutionere behandlingen af patienter med akut bugspytkirtelbetændelse. Projektet er netop støttet med 7,2 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden.
Mennesker, der har en kort uddannelse, lav indkomst og bor alene, har højere risiko for en lang række kræftformer sammenlignet med mennesker, der har en lang uddannelse, høj indkomst og bor sammen med en partner.
Kræftens Bekæmpelse har torsdag bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om at tage initiativ til at stramme lovgivningen mod alternative behandlere, der påstår at kunne helbrede kræft.
Mænd med fejl i BRAC2-genet har dobbelt så stor risiko for at blive diagnosticeret med prostatakræft som mænd, der ikke er bærere af genet, - og i en yngre alder. Yderligere udvikler mænd med det defekte gen oftere alvorlige, potentielt livstruende tumorer.
Cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, professor, Niels Kroman, er ved at være godt træt af forskere, som taler diagnostiske markører for brystkræft af ringe eller endnu ukendt kvalitet op. De skaber i deres forsøg på at rejse funding falske håb blandt kvinderne uden at have et videnskabeligt grundlag, lyder kritikken.
"Tak til professor, ledende overlæge Matt Thomsen. Og Lisa, nu er det dig." Eksemplet er opdigtet og måske sat på spidsen. Men når kvinder, der skal tale på den amerikanske kræftkongres ASCO, bliver introduceret af mænd, er de mindre tilbøjelige til at blive præsenteret med deres professionelle titel end deres mandlige kolleger.
Brystkræftscreening, som den foregår i dag, giver god mening for nogle kvinder, mens den ikke gør en forskel for andre. Det tyder et nyt dansk studie med ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed Mette Lise Lousdal i spidsen på.
Størstedelen af initiativerne i Kræftplan IV forløber efter tidsplanen, mens enkelte initiativer er forsinkede, viser Sundheds- og Ældreministeriets status for 2019.
Evidensen er ikke på plads for, at man kan tilbyde lavdosis CT-skanning i hele landet af patienter med uspecifikke symptomer, som Diagnostisk Center i Silkeborg har gjort siden 2015.
Ifølge et nyt dansk-svensk studie har personer med Crohns sygdom en øget risiko for både at få tarmkræft og dø af sygdommen sammenlignet med den øvrige befolkning.
En overskridelse af sundhedsvæsenets kapacitet ved en eskalering af COVID-19-epidemien i Danmark kan betyde, at kræftpatienter kan blive nedprioriteret, frygter Lotte Engell-Nørregård, der er formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO).
Mange kræft- og KOL-patienter taber sig i deres sygdomsforløb. Men på trods af, at selv små vægttab kan have fatale konsekvenser for alvorligt syge patienter, oplever en ud af fire (24 procent) af de patienter, der taber sig, at der ikke tages hånd om deres vægttab.
I laboratorieforsøg med humane celler har forskere ved Johns Hopkins Medicine i USA fundet, at statiner kan dræbe kræftceller ved at 'sulte dem ihjel'. Resultaterne forbedrer ifølge forskerne tidligere beviser for, at statiner kan være værdifulde til bekæmpelse af nogle former for kræft.
Forskere ved Cardiff University har opdaget en ny type T-celle, der i pressen mere eller mindre er blevet udråbt til en revolution, som giver håb om en ny ’allround’ immunterapi.
Mutationer i 38 forskellige typer af kræft er blevet kortlagt ved helgenomanalyse af et internationalt hold af forskere, blandt andet fra Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet. Forskerne har udarbejdet et katalog over kræftmutationerne, som læger og forskere verden rundt kan slå op i.
Se nu at komme i gang med at få indført lungekræftscreening i Danmark. Sådan lyder opfordringen fra overlæge Peter Meldgaard fra Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital efter den længe ventede publikation af data fra fase III-studiet NELSON.
Resultater fra en stor metaanalyse viser, at de patienter med avancerede solide tumorer, der blev behandlet med immun checkpoint-hæmmere, var mindre tilbøjelige til at udvikle alvorlige bivirkninger end dem, der fik kemoterapi.
Den danske mini-tv-serie, Kemohjerne, om en ung mand og hans testikelcancer, har som den første danske tv-serie netop haft international premiere på den prestigefulde amerikanske tv-festival, Sundance.
En høj ekspression af SorLA-genet (også kendt som SORL1) er funktionelt koblet med HER2-drevet brystkræft. Ved at ’slukke’ genet og stoppe det tilknyttede protein, bremser det tumorvækst.
Flere danske kvinder med æggestokkræft er nu så desperate, at de overvejer at tage til udlandet for at få behandling med stoffet Zejula (niraparib), som de ikke kan få herhjemme. Det fortæller formand for patientforeningen KIU (Kræft I Underlivet) Birthe Lemley, som er bekymret over udviklingen.
Folketinget har enstemmigt vedtaget, at skader som følge af forsinket indkaldelse til screening for kræft på baggrund af ressourcemangel, giver adgang til patienterstatning.
Verdens største lungekræftorganisation, IASLC, har udsendt en politisk erklæring, der kraftigt fraråder, at unge samt voksne, der ikke allerede ryger, begynder at bruge elektroniske cigaretter (e-cigaretter). Data er inkonsekvente, og langtidsrisici er ukendte, understreger IASLC.
Journalist og tidligere kræftpatient Arne Notkin kritiserer sundhedsvæsnets ledere for ikke at tage ansvar for, at deres ansatte læger lærer at kommunikere bedre med deres alvorligt syge patienter.
En genetisk test viser lovende resultater i forhold til at kunne forudsige overlevelsen hos kræftpatienter. Den nye teknik er i første omgang afprøvet på patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), men principperne bør kunne bruges på andre kræfttyper i fremtiden, mener forskerne bag teknikken.
Genetisk information kan hjælpe med at identificere patienter, der sandsynligvis reagerer på strålebehandling, og forudsige, hvornår sygdomsforekomst efter stråling sandsynligvis vil opstå.
I sidste uge besluttede Medicinrådet at anbefale PARP-hæmmeren Lynparza (olaparib) som mulig standardvedligeholdelsesbehandling til patienter med nydiagnosticeret avanceret high-grade BRCA-muteret kræft i æggestokkene, æggelederne eller primær kræft i bughinden.
Neurologien kan få kæmpe gennembrud i 2020'erne
