Mennesker, der har en kort uddannelse, lav indkomst og bor alene, har højere risiko for en lang række kræftformer sammenlignet med mennesker, der har en lang uddannelse, høj indkomst og bor sammen med en partner.
Folketinget har enstemmigt vedtaget, at skader som følge af forsinket indkaldelse til screening for kræft på baggrund af ressourcemangel, giver adgang til patienterstatning.
Verdens største lungekræftorganisation, IASLC, har udsendt en politisk erklæring, der kraftigt fraråder, at unge samt voksne, der ikke allerede ryger, begynder at bruge elektroniske cigaretter (e-cigaretter). Data er inkonsekvente, og langtidsrisici er ukendte, understreger IASLC.
Journalist og tidligere kræftpatient Arne Notkin kritiserer sundhedsvæsnets ledere for ikke at tage ansvar for, at deres ansatte læger lærer at kommunikere bedre med deres alvorligt syge patienter.
En genetisk test viser lovende resultater i forhold til at kunne forudsige overlevelsen hos kræftpatienter. Den nye teknik er i første omgang afprøvet på patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), men principperne bør kunne bruges på andre kræfttyper i fremtiden, mener forskerne bag teknikken.
Genetisk information kan hjælpe med at identificere patienter, der sandsynligvis reagerer på strålebehandling, og forudsige, hvornår sygdomsforekomst efter stråling sandsynligvis vil opstå.
I sidste uge besluttede Medicinrådet at anbefale PARP-hæmmeren Lynparza (olaparib) som mulig standardvedligeholdelsesbehandling til patienter med nydiagnosticeret avanceret high-grade BRCA-muteret kræft i æggestokkene, æggelederne eller primær kræft i bughinden.
Udviklingen i retning mod, hvad der karakteriserer og driver kræften frem for kræftens placering i kroppen, kræver nye måder at se på både kræft som sygdom og evidensen for behandling af kræft. Det mener afdelingslæge Martin Højgaard fra Fase 1-enheden på Rigshospitalet.
Erik Jakobsen, overlæge på Onkologisk afdeling på Sygehus Lillebælt, og professor emeritus, Nils Brünner, glæder sig over mulige fremskridt også for danske patienter ved den nylige kræftkongres, ESMO, i Barcelona.
Immunterapi er så lovende en mulighed for patienter med leverkræft, at den formentlig vil være tilgængelig for patienter med avanceret leverkræft inden for et års tid, mener professor Per Pfeiffer fra Odense Universitetshospital.
To ny-publicerede screeningstudier kommer NELSON-studiet i forkøbet og viser, at den er god nok: CT-scanninger af folk i risiko for at udvikle lungekræft, er forbundet med en markant reduktion i dødsfald.
Smagen af urin kan afsløre blærekræft, så derfor forsøger spanske forskere nu at udvikle en elektronisk tunge for at kunne diagnoasticere sygdommen tidligere.
På et debatarrangement arrangeret af Patientforeningen Lungekræft på Christiansborg den 28. august var der bred enighed hos både lungemedicineren, onkologen, kirurgen, patientforeningen og sundhedsøkonomen om, at man bør indføre screening for lungekræft i Danmark.
Et landsdækkende nyt forskningssamarbejde, der bliver det største nogensinde indenfor vulvacancer, skal hjælpe kvinder med vulvacancer til bedre overlevelse og færre senfølger.
Danske forskere håber, at de i et nyt studie, hvor tarmkræftpatienter følges via blodprøver, kan mere end fordoble andelen af patienter, som kan tilbydes helbredende behandling ved tilbagefald.
Et spørgeskema og en særlig pårørendesamtale klæder pårørende bedre på til at hjælpe et kræftramt familiemedlem. Det viser en ny undersøgelse blandt pårørende på Herlev Hospital.
Natarbejde kan være årsag til kræft i bryst, prostata samt tyk- og endetarm. Det fastslår 27 eksperter fra 16 lande. Især mange nattevagter i træk ser ud til at øge risikoen for senere i livet at udvikle kræft.
Kræftens Bekæmpelse har torsdag bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om at tage initiativ til at stramme lovgivningen mod alternative behandlere, der påstår at kunne helbrede kræft.
Mænd med fejl i BRAC2-genet har dobbelt så stor risiko for at blive diagnosticeret med prostatakræft som mænd, der ikke er bærere af genet, - og i en yngre alder. Yderligere udvikler mænd med det defekte gen oftere alvorlige, potentielt livstruende tumorer.
Cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, professor, Niels Kroman, er ved at være godt træt af forskere, som taler diagnostiske markører for brystkræft af ringe eller endnu ukendt kvalitet op. De skaber i deres forsøg på at rejse funding falske håb blandt kvinderne uden at have et videnskabeligt grundlag, lyder kritikken.
"Tak til professor, ledende overlæge Matt Thomsen. Og Lisa, nu er det dig." Eksemplet er opdigtet og måske sat på spidsen. Men når kvinder, der skal tale på den amerikanske kræftkongres ASCO, bliver introduceret af mænd, er de mindre tilbøjelige til at blive præsenteret med deres professionelle titel end deres mandlige kolleger.
Brystkræftscreening, som den foregår i dag, giver god mening for nogle kvinder, mens den ikke gør en forskel for andre. Det tyder et nyt dansk studie med ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed Mette Lise Lousdal i spidsen på.
Størstedelen af initiativerne i Kræftplan IV forløber efter tidsplanen, mens enkelte initiativer er forsinkede, viser Sundheds- og Ældreministeriets status for 2019.
Medicinrådet har nedsat en helt ny type fagudvalg, som ikke er knyttet til en bestemt sygdom, men derimod går på tværs af kræftdiagnoser. ”Det specielle ved dette fagudvalg er, at det ikke er bundet op på en enkelt sygdom, men på forskellige sygdomme, som har samme molekylære forandring på tværs af sygdommene," fortæller udvalgets formand overlæge Lars Henrik Jensen fra Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus.
"Der ses stadig dødsfald af de her bivirkninger, og der er mange ting, vi endnu ikke ved, hvordan vi skal håndtere. Det er også et stort spørgsmål, om vi kan finde ud af, hvem der er i risiko for at få bivirkninger,” siger professor Inge Marie Svane, som er leder af National Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK) på Herlev og Gentofte Hospital.
Cirkulerende små RNA-molekyler i serum kan diagnosticere brystkræft. De små RNA'er, der findes i blodcirkulation inden for ekstracellulære vesikler (EV'er), tiltrækker sig opmærksomhed som værdifulde biomarkører til diagnosticering af kræft.
Kræftafdelinger vil opleve en markant stigning i antallet af patienter med ikke-småcellet lungekræfttyper de næste 10-12 år, hvorimod antallet af patienter med småcellet lungekræft (SCLC) vil forblive stort set uændret. Det gør, at der samlet set vil være langt flere lungekræftpatienter i 2030, viser et nyt dansk studie.
Kræftens Bekæmpelse er forundret over, at Medicinrådet har underkendt sit eget fagudvalgs vurdering af lægemidlet Revlimid som vedligeholdelsesbehandling til patienter med knoglemarvskræft. Det kan få store konsekvenser for patienterne, mener organisationen.
I dag bliver patienter med planocellulær ikke-småcellet lungekræft enten behandlet med immunterapien Keytruda først - og kemo i anden linje. Eller også er det omvendt: Kemo først og Keytruda i anden linje.
Udrulningen af et nyt dansk HPV-screeningsprogram kommer formentlig til at finde sted i løbet af 2020. Der er lagt op til et langt mere differentieret program, hvor fokus vil være på at få endnu flere kvinder inkluderet.
Kvinder med brystkræft har 23 procent højere risiko for at udvikle diabetes i de første fem år efter diagnosen. Det viser en ny dansk undersøgelse, som blev præsenteret på årsmødet i American Diabetes Association (ADA).
Fører screening for brystkræft til, at færre kvinder dør af sygdommen? Det vil en gruppe forskere, med klinisk professor Elsebeth Lynge fra Nykøbing Falster Sygehus og Københavns Universitet i spidsen, nu undersøge.
Andelen af danskere, der bliver solskoldet, er støt faldet med cirka en procent per år i perioden 2007-2015. Et stabilt fald over tid har stor betydning for, hvor mange der med tiden udvikler hud- og modermærkekræft, viser et nyt studie.
