En anden kulturel baggrund og manglende tradition for åbenhed om alvorlig sygdom gør, at man som dansk kræftlæge skal træde varsomt i mødet med ukrainske patienter, fortæller ledende overlæge Stefan Starup Jeppesen ved Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
Flere får lungekræft i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Det skyldes, at en større andel af befolkningen ryger, vurderer Kræftens Bekæmpelse, som glæder sig over, at der er kommet nyt liv i den politiske debat om rygeforebyggelse.
Opdivo (nivolumab) i kombination med Yervoy (ipilimumab) anbefales af Medicinrådet som førstelinjebehandling af ikke-resektabel lungehindekræft, men kun til en mindre gruppe af patienter.
Drømmen om personlig onkologi er en drøm om effektive behandlinger til alle patienter og særligt dem, der står uden muligheder, når standardbehandlingen fejler. Men hvor langt er drømmen egentlig fra virkelighed?
Medicinrådet anbefaler nu Lynparza (olaparib) til en mindre gruppe mænd med BRCA-muteret, kastrationsresistent metastatisk prostatakræft. Det er en lille men glædelig sejr for den personlige medicin i Danmark, mener danske forskere.
Siden 2015, hvor immunterapi blev taget i brug i Danmark mod fremskreden ikke-småcellet lungekræft, er overlevelsen steget stødt for patienterne. Særligt for de patienter, der får det i første linje.
Durvalumab i kombination med CTLA4-hæmmeren tremelimumab og kemoterapi øger overlevelse og progressionsfri overlevelse signifikant for ikke-småcellet lungekræft og kan blive godkendt som standardbehandling, mener den danske forsker, Edyta Maria Urbanska.
Kræftceller reparerer skader på deres cellemembraner ved at indtage den beskadigede del og derefter lukke membranen. Hvis mekanismen hæmmes i kræftcellerne med allerede kendte stoffer, dør cellerne efter kort tid.
Fedme betragtes normalt ikke som betydelig risikofaktor for lungekræft, men ny forskning peger på, at det afhænger af metoden, man bruger til at udregne overvægt og fedme, om det ender ud som en betydelig risikofaktor.
En ny type målrettet stråleterapi, eller rettere stråle-ligand-terapi, øger overlevelsen betydeligt hos mænd med metastatisk kastrationsresistent prostatakræft sammenlignet med standardbehandling alene.
To lægemiddelselskaber har uafhængigt af hinanden givet Medicinrådet et tilbud om rabat mod nydiagnosticeret æggestokkræft med den betingelse, at rådet anbefaler behandlingen til hele patientgruppen - ikke bare dem, der har dokumenteret effekt.
Det danske mammografiscreenings-program bør retænkes, mener dansk kræftlæge. I stedet for systematisk at screene alle kvinder mellem 50 og 69 år, bør mammografierne baseres på risikovurdering. Han har været med til at udviklet et IT-værktøj til at gøre det.
Det er ikke til at se, om initiativerne i Kræftplan IV har den planlagte effekt, fordi der ikke er dokumentation for, hvordan det går med implementeringen. Sådan lyder professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaards vurdering af en status på Kræftplan IV, som Sundheds- og Ældreministeriet.
Diagnostiske centre landet over implementerer Sundhedsstyrelsens diagnostiske pakkeforløb, som skal sikre hurtig udredning af patienter med symptomer på bl.a. kræft, vidt forskelligt.
Næsten halvdelen af alle patienter med småcellet lungekræft har en skadelig kimlinjemutation, som kan være forbundet med udviklingen af deres sygdom, indikerer analyse af hele exon-sekventeringer.
Nyere studier indikerer, at behandlingen af brystkræft muligvis medføre nye sygdomme, herunder hjerte-karsygdomme og diabetes. Det er imidlertid først for nylig, at problemet for alvor er begyndt at få opmærksomhed.
Sent tilbagefald af brystkræft har bedre prognose end tidligt. Den største forskel ses i de loko-regionale tilbagefald. Det kalder på nye værktøjer, mener Rikke Nørgaard Pedersen, der er førsteforfatter på et studie af tilbagefald hos 3.500 brystkræftpatienter.
I flere store forsøg med kræftmedicin er overlevelsesgevinsten større i Asien end i resten af verden. Overlæge og medlem af Medicinrådets fagudvalg vedrørende leverkræft, Ole Larsen, mener ikke, at man på baggrund af asiatiske data bør anbefale medicin til danske kræftpatienter.
En kombination af kemoterapi og maksimal androgen blokade - dvs. kastrationsbehandling (ADT) plus en moderne androgenreceptor-hæmmer – står til at blive ny standard mod nydiagnosticeret metastatisk og hormonfølsom prostatakræft, vurderer overlæge Andreas Røder.
På få år er prisen på analyse af genomet styrtdykket, og faldet fortsætter. Dermed er området inde i en transition - fra exom sekventering til kortlægning af hele genomet. To eksperter analyserer udviklingen.
Postmenopausale patienter med hormonfølsom brystkræft i et tidligt stadie har øget risiko for tilbagefald, hvis de er i behandling med hydrofile statiner. Og især hvis de derudover også er i behandling med denosumab.
Luftforurening øger risikoen for at udvikle leverkræft. Det fastslår en europæisk forskningsgruppe, som også barsler med resultater vedrørende risikoen for en række andre kræftformer, der ikke tidligere er koblet så stærkt sammen med luftforurening.
Kvinder, der har haft brystkræft, kan med ro i sindet smide præventionen, hvis de ønsker at få børn. Risikoen for medfødte abnormiteter hos barnet er ikke større end hos den generelle befolkning, og brystkræft-overlevende, der bliver gravide, har en bedre overlevelse.
Indførelsen af målrettede behandlinger i 2010’erne såsom immunterapi, flugter med et betydeligt løft i overlevelsen for patienter med stadium III ikke-småcellet lungekræft, så de i slutningen af 2010’erne levede 12 måneder længere end ved starten af årtiet.
Igen i år er kræftområdet det hyppigst forekommende terapiområde blandt ansøgninger om kliniske lægemiddelforsøg, hvilket følger tendensen fra forrige år.
Flere forskningsgrupper i Kræftens Bekæmpelse har alvorlige samarbejdsproblemer med forskningschefen Mef Nilbert - ikke kun de fire, der er tilknyttet kohorten Kost, Kræft og Helbred.
OlympiA-studiet: et års behandling med Lynparza (olaparib) efter standard behandlingsforløb øger den invasive sygdomsfri overlevelse hos patienter med HER2- brystkræft og BRCA1/2-mutationer. Det åbner for ny praksis for BRCA-testning.
Medicinrådet har modtaget forkerte informationer om et pristilbud fra AstraZeneca, hvilket førte til stærk og uberettiget kritik af virksomheden. Rådets patientrepræsentant beklager, at selskabet blev kastet under bussen uden grund.
Patienter med kræft i abdomen besøger ofte deres praktiserende læge flere gange med symptomer, før lægen henviser til et kræftpakkeforløb, viser nye danske studier.
Et større andel tidligere kræftpatienter går med fysiske og psykiske senfølger uden at få tilbudt behandling. Det rammer både på et personligt og et samfundsøkonomisk plan, vurderer forskergruppe.
Et nationalt studie skal undersøge, om statiner er effektive mod brystkræft. Studiet er iværksat efter, at en række epidemiologiske studier har vist, at brystkræftramte på statiner har en signifikant bedre prognose.
Brystkræftpatienter, som dyrker et minimum af motion før og efter et kemoterapi-forløb, har lavere risiko for at få tilbagefald af deres sygdom, og de lever længere, viser nyt amerikansk studie.
PD-(L)1-immunterapi har rykket overlevelsen for ikke-småcellet lungekræft betydeligt, de seneste år, men behandlingen er i nogle tilfælde fulgt af langvarige behandlingskrævende bivirkninger.
Et banebrydende projekt på Stanford University har vist, at prostatakræft kan diagnosticeres langt hurtigere ved hjælp af kunstig intelligens. Professor og formand for Dansk Prostatacancer Gruppe, Michael Borre, vurderer, at teknologien har et stort potentiale i Danmark.
Kvinder i den fødedygtige alder, der tidligere har haft brystkræft, har markant lavere chance for at blive gravide end resten af den kvindelige baggrundsbefolkning. De har ydermere en højere risiko for en række komplikationer ved graviditet, såsom for tidlig fødsel.
Medicinrådet blæser på det 4. princip
