Brystkræftpatienter har forhøjet risiko for at udvikle hjerte-karsygdom og visse andre sygdomme efter brystkræftdiagnosen, når de sammenlignes med den generelle befolkning.
Forskere ved Cardiff University har opdaget en ny type T-celle, der i pressen mere eller mindre er blevet udråbt til en revolution, som giver håb om en ny ’allround’ immunterapi.
Mutationer i 38 forskellige typer af kræft er blevet kortlagt ved helgenomanalyse af et internationalt hold af forskere, blandt andet fra Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet. Forskerne har udarbejdet et katalog over kræftmutationerne, som læger og forskere verden rundt kan slå op i.
Se nu at komme i gang med at få indført lungekræftscreening i Danmark. Sådan lyder opfordringen fra overlæge Peter Meldgaard fra Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital efter den længe ventede publikation af data fra fase III-studiet NELSON.
Resultater fra en stor metaanalyse viser, at de patienter med avancerede solide tumorer, der blev behandlet med immun checkpoint-hæmmere, var mindre tilbøjelige til at udvikle alvorlige bivirkninger end dem, der fik kemoterapi.
Den danske mini-tv-serie, Kemohjerne, om en ung mand og hans testikelcancer, har som den første danske tv-serie netop haft international premiere på den prestigefulde amerikanske tv-festival, Sundance.
En høj ekspression af SorLA-genet (også kendt som SORL1) er funktionelt koblet med HER2-drevet brystkræft. Ved at ’slukke’ genet og stoppe det tilknyttede protein, bremser det tumorvækst.
Flere danske kvinder med æggestokkræft er nu så desperate, at de overvejer at tage til udlandet for at få behandling med stoffet Zejula (niraparib), som de ikke kan få herhjemme. Det fortæller formand for patientforeningen KIU (Kræft I Underlivet) Birthe Lemley, som er bekymret over udviklingen.
Folketinget har enstemmigt vedtaget, at skader som følge af forsinket indkaldelse til screening for kræft på baggrund af ressourcemangel, giver adgang til patienterstatning.
Verdens største lungekræftorganisation, IASLC, har udsendt en politisk erklæring, der kraftigt fraråder, at unge samt voksne, der ikke allerede ryger, begynder at bruge elektroniske cigaretter (e-cigaretter). Data er inkonsekvente, og langtidsrisici er ukendte, understreger IASLC.
Journalist og tidligere kræftpatient Arne Notkin kritiserer sundhedsvæsnets ledere for ikke at tage ansvar for, at deres ansatte læger lærer at kommunikere bedre med deres alvorligt syge patienter.
En genetisk test viser lovende resultater i forhold til at kunne forudsige overlevelsen hos kræftpatienter. Den nye teknik er i første omgang afprøvet på patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), men principperne bør kunne bruges på andre kræfttyper i fremtiden, mener forskerne bag teknikken.
Genetisk information kan hjælpe med at identificere patienter, der sandsynligvis reagerer på strålebehandling, og forudsige, hvornår sygdomsforekomst efter stråling sandsynligvis vil opstå.
I sidste uge besluttede Medicinrådet at anbefale PARP-hæmmeren Lynparza (olaparib) som mulig standardvedligeholdelsesbehandling til patienter med nydiagnosticeret avanceret high-grade BRCA-muteret kræft i æggestokkene, æggelederne eller primær kræft i bughinden.
Udviklingen i retning mod, hvad der karakteriserer og driver kræften frem for kræftens placering i kroppen, kræver nye måder at se på både kræft som sygdom og evidensen for behandling af kræft. Det mener afdelingslæge Martin Højgaard fra Fase 1-enheden på Rigshospitalet.
Erik Jakobsen, overlæge på Onkologisk afdeling på Sygehus Lillebælt, og professor emeritus, Nils Brünner, glæder sig over mulige fremskridt også for danske patienter ved den nylige kræftkongres, ESMO, i Barcelona.
Immunterapi er så lovende en mulighed for patienter med leverkræft, at den formentlig vil være tilgængelig for patienter med avanceret leverkræft inden for et års tid, mener professor Per Pfeiffer fra Odense Universitetshospital.
To ny-publicerede screeningstudier kommer NELSON-studiet i forkøbet og viser, at den er god nok: CT-scanninger af folk i risiko for at udvikle lungekræft, er forbundet med en markant reduktion i dødsfald.
Omkring 90 procent af de overaktive T-celler i centralnervesystemet hos patienter med attakvis MS (RRMS) bliver erstattet af raske immunceller efter en stamcelletransplantation (AHSCT). Effekten varer ved i mindst fire år efter behandlingen.
I to år har anbefalingen lydt, at alle kvinder i Danmark, der diagnosticeres med æggestokkræft, skal tilbydes en gentest, som kan fortælle, om de har en arvelig variant af sygdommen.
Regionerne indberettede flere overtrædelser af de maksimale ventetider for patienter med kræft i 2019 end i 2018. Det viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.
Patienter med inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa) har en øget risiko for at udvikle og dø af kræft i tyk- eller endetarmen på trods af moderne behandling af tarmsygdommen. Risikoen er dog faldet de senere år.
En dansk forskningsgruppe skal undersøge, om antibiotika på overfladen af implantater kan forhindre senfølger som infektion og kapseldannelse til brystrekonstruktion med brystimplantater.
Center for Bugspytkirtelsygdomme ved Aalborg Universitetshospital står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der måske kan revolutionere behandlingen af patienter med akut bugspytkirtelbetændelse. Projektet er netop støttet med 7,2 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden.
Mennesker, der har en kort uddannelse, lav indkomst og bor alene, har højere risiko for en lang række kræftformer sammenlignet med mennesker, der har en lang uddannelse, høj indkomst og bor sammen med en partner.
Kræftens Bekæmpelse har torsdag bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om at tage initiativ til at stramme lovgivningen mod alternative behandlere, der påstår at kunne helbrede kræft.
Mænd med fejl i BRAC2-genet har dobbelt så stor risiko for at blive diagnosticeret med prostatakræft som mænd, der ikke er bærere af genet, - og i en yngre alder. Yderligere udvikler mænd med det defekte gen oftere alvorlige, potentielt livstruende tumorer.
Cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, professor, Niels Kroman, er ved at være godt træt af forskere, som taler diagnostiske markører for brystkræft af ringe eller endnu ukendt kvalitet op. De skaber i deres forsøg på at rejse funding falske håb blandt kvinderne uden at have et videnskabeligt grundlag, lyder kritikken.
"Tak til professor, ledende overlæge Matt Thomsen. Og Lisa, nu er det dig." Eksemplet er opdigtet og måske sat på spidsen. Men når kvinder, der skal tale på den amerikanske kræftkongres ASCO, bliver introduceret af mænd, er de mindre tilbøjelige til at blive præsenteret med deres professionelle titel end deres mandlige kolleger.
Brystkræftscreening, som den foregår i dag, giver god mening for nogle kvinder, mens den ikke gør en forskel for andre. Det tyder et nyt dansk studie med ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed Mette Lise Lousdal i spidsen på.
Størstedelen af initiativerne i Kræftplan IV forløber efter tidsplanen, mens enkelte initiativer er forsinkede, viser Sundheds- og Ældreministeriets status for 2019.
Medicinrådet har nedsat en helt ny type fagudvalg, som ikke er knyttet til en bestemt sygdom, men derimod går på tværs af kræftdiagnoser. ”Det specielle ved dette fagudvalg er, at det ikke er bundet op på en enkelt sygdom, men på forskellige sygdomme, som har samme molekylære forandring på tværs af sygdommene," fortæller udvalgets formand overlæge Lars Henrik Jensen fra Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus.
"Der ses stadig dødsfald af de her bivirkninger, og der er mange ting, vi endnu ikke ved, hvordan vi skal håndtere. Det er også et stort spørgsmål, om vi kan finde ud af, hvem der er i risiko for at få bivirkninger,” siger professor Inge Marie Svane, som er leder af National Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK) på Herlev og Gentofte Hospital.
Cirkulerende små RNA-molekyler i serum kan diagnosticere brystkræft. De små RNA'er, der findes i blodcirkulation inden for ekstracellulære vesikler (EV'er), tiltrækker sig opmærksomhed som værdifulde biomarkører til diagnosticering af kræft.
Kræftafdelinger vil opleve en markant stigning i antallet af patienter med ikke-småcellet lungekræfttyper de næste 10-12 år, hvorimod antallet af patienter med småcellet lungekræft (SCLC) vil forblive stort set uændret. Det gør, at der samlet set vil være langt flere lungekræftpatienter i 2030, viser et nyt dansk studie.
Skiftedag i toppen af sundheds-danmark
