PD-(L)1-immunterapi har rykket overlevelsen for ikke-småcellet lungekræft betydeligt, de seneste år, men behandlingen er i nogle tilfælde fulgt af langvarige behandlingskrævende bivirkninger.
Et banebrydende projekt på Stanford University har vist, at prostatakræft kan diagnosticeres langt hurtigere ved hjælp af kunstig intelligens. Professor og formand for Dansk Prostatacancer Gruppe, Michael Borre, vurderer, at teknologien har et stort potentiale i Danmark.
Kvinder i den fødedygtige alder, der tidligere har haft brystkræft, har markant lavere chance for at blive gravide end resten af den kvindelige baggrundsbefolkning. De har ydermere en højere risiko for en række komplikationer ved graviditet, såsom for tidlig fødsel.
Markant færre har fået stillet en kræftdiagnose under corona-nedlukningen i foråret, viser nyt registerstudie. Det kan betyde, at et stort antal kræftpatienter bliver opdaget i et sent kræftstadie, hvor behandlingsmulighederne er betydeligt ringere.
Det er dybt beklageligt, at Medicinrådets afgørelse spænder ben for, at en stor andel af danske kvinder med avanceret æggestokkræft aktuelt kan få behandling med PARP-hæmmeren niraparib, siger Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter.
I et års tid har en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen kortlagt behandlingen for børnekræft i Danmark. På det sidste møde fortalte Sundhedsstyrelsen, at den ville komme med et udkast til en konklusion, der hed, at der var brug for en centralisering.
Danske kvinder med æggestokkræft uden BRCA-mutation har ikke adgang til vedligeholdelsesbehandling med PARP-hæmmeren niraparib. Det er urimeligt over for disse kvinder, som kunne have et bedre og længere liv, og Medicinrådet bør ændre anbefalingen, siger overlæge Mansoor Mirza.
Kræftpatienter i behandling med checkpoint-hæmmere lever kortere og progredierer hurtigere, hvis de gør brug af cannabis som understøttende behandling, viser et nyt israelsk studie.
Jeg er glad på patienternes vegne, lyder reaktionen fra Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, efter, at Medicinrådets på det seneste møde besluttede at udvide anvendelsesmulighederne for Keytruda (pembrolizumab) til behandling af ikke-småcellet lungekræft.
Metoderne til at måle muteret tumor-DNA i blodprøver er efterhånden meget følsomme. Det betyder, at måling af cirkulerende tumor-DNA i blodet nu er meget tæt på at kunne tages i anvendelse som en prognostisk markør i klinikken.
Evidensen for gevinster ved at indføre et CT-baseret screeningsprogram for rygere med højrisiko for kræft, er nu så overbevisende, at sundhedsvæsenet skal gå i gang med at finde ud af, hvordan et screeningsprogram skal implementeres.
Patienter med progressiv metastatisk melanom, som får førstelinjebehandling med Opdivo (nivolumab) plus en eksperimentel IDO/PD-L1 peptid-vaccine udviklet på Center for Cancer Immun Terapi (CCIT-DK) på Herlev Hospital, opnår en samlet responsrate (ORR) på 79 procent.
Antallet af kræftdiagnoser forventes at stige til 43.368 i 2019 og til 50.105 i 2029, viser en fremskrivning, som Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet, baseret på data hentet fra NORDCAN i perioden 2012 til 2016 samt befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik.
Vedligeholdelses-behandling med Lynparza (olaparib) medfører en hidtil uset forbedring af den samlede overlevelse på næsten 13 måneder hos patienter med platin-sensitiv æggestokkræft og BRCA-mutation.
Et højt indtag af kødproteiner er ifølge et nyt stort studie forbundet med en markant højere risiko for at få diagnosen brystkræft, men ikke for en øget dødelighed efter brystkræft, hvilket ikke overrasker professor og overlæge i Kræftens Bekæmpelse Anne Tjønneland.
I en helt, helt usædvanlig pressemeddelelse skriver Hospitalsenhed Midt i Region Midtjylland sent mandag aften, at hospitalsledelsen har meddelt ledende overlæge ved Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg, Ulrich Fredberg, at man tænker på at afskedige ham.
En række kræftkongresser er aflyste eller rykket til næste år, og dele af sundhedsvæsenet er lukket ned på en måde, så det bremser kræftforskningen, fortæller onkologer.
Hver femte danske dødsfald på grund af lungekræft ville kunne blive forhindret, hvis Danmark indfører et CT-baseret screeningsprogram for lungekræft, vurderer den hollandske screeningsekspert, Harry J. de Koning, som har udført Europas største studie nogen sinde af effekten af at screene tidligere og nuværende rygere.
Næsten halvdelen af alle patienter med småcellet lungekræft har en skadelig kimlinjemutation, som kan være forbundet med udviklingen af deres sygdom, indikerer analyse af hele exon-sekventeringer.
Nyere studier indikerer, at behandlingen af brystkræft muligvis medføre nye sygdomme, herunder hjerte-karsygdomme og diabetes. Det er imidlertid først for nylig, at problemet for alvor er begyndt at få opmærksomhed.
Ifølge professor Inge Marie Svane er der beskæmmende lidt forskning i bivirkninger af immunterapi, og det kan måske vise sig at have konsekvenser for effekten af behandlingen.
Mere end hver tredje dansker med lungekræft er utilfreds eller meget utilfreds med deres egen læges indsats i forbindelse med deres sygdomsforløb. De er mere utilfredse end de fleste andre grupper af kronisk syge, viser to spørgeskemaundersøgelser.
En ny superfølsom scanningsmetode kan finde tumorer i leveren langt tidligere, end det er muligt i dag. Metoden har høj specificitet, og det betyder, at lægerne desuden vil være i stand til at bedømme, hvilken type kræft det drejer sig om.
Personer med prostatakræft har øget risiko for fald og frakturer, hvis de behandles med den nye generation af anti-androgen medicin, viser systematisk review og metaanalyse.
Den sidste måneds tid har Medicinrådet og fagudvalget vedrørende lungekræft ligget i åben strid, men efter gårsdagens møde er parterne langt om længe nået til enighed. Medicinrådets formand erkender, at dialogen med fagudvalget har haft mangler, og han tager ansvaret for dette.
Medicinrådets ageren i sagen om revurderingen af Keytruda (pembrolizumab) til gruppen af patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) uden PD-L1-ekspressen bliver mødt af kritik fra egne rækker. Også andre aktører giver deres utilfredshed til kende.
Hvilke kræftpatienter vil især have gavn af Next Generation Sequencing (NGS)? Dette spørgsmål besvares i et systematisk review publiceret af ESMO Precision Medicine Working Group i Annals of Oncology lige op til kongressen.
Risikoen for at dø af covid-19 er tre til fire gange højere for yngre mennesker, som enten har eller har haft kræft, end for andre covid-19-patienter. Trods det er kræftpatienter hidtil ikke så ofte kommet i intensiv behandling eller fået ventilation, som andre covid-19-patienter.
Kræftpatienter med bekræftet covid-19 og patienter med stærke covid-19-lungesymptomer har næsten samme høje dødsrate efter 25 dage, men kun få bliver testet positive med RT-PCR-test baseret på prøver fra næsesvælgrum, viser et fransk studie.
Hvis en person med kræft i brystkasseområdet, såsom lungekræft, er blevet behandlet med kemoterapi op til tre måneder forinden Covid-19-diagnose, har vedkommende over 60 procent højere risiko for at dø, viser data fra det internationale Covid-19-register TERAVOLT.
Evidensen er ikke på plads for, at man kan tilbyde lavdosis CT-skanning i hele landet af patienter med uspecifikke symptomer, som Diagnostisk Center i Silkeborg har gjort siden 2015.
Ifølge et nyt dansk-svensk studie har personer med Crohns sygdom en øget risiko for både at få tarmkræft og dø af sygdommen sammenlignet med den øvrige befolkning.
En overskridelse af sundhedsvæsenets kapacitet ved en eskalering af COVID-19-epidemien i Danmark kan betyde, at kræftpatienter kan blive nedprioriteret, frygter Lotte Engell-Nørregård, der er formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO).
Mange kræft- og KOL-patienter taber sig i deres sygdomsforløb. Men på trods af, at selv små vægttab kan have fatale konsekvenser for alvorligt syge patienter, oplever en ud af fire (24 procent) af de patienter, der taber sig, at der ikke tages hånd om deres vægttab.
I laboratorieforsøg med humane celler har forskere ved Johns Hopkins Medicine i USA fundet, at statiner kan dræbe kræftceller ved at 'sulte dem ihjel'. Resultaterne forbedrer ifølge forskerne tidligere beviser for, at statiner kan være værdifulde til bekæmpelse af nogle former for kræft.
Medicinrådet blæser på det 4. princip
