Kinasehæmmeren Qinlock (ripretinib) øger den samlede overlevelse med halvandet år, når den gives i fjerde linje til patienter med gastrointestinal stromal tumor (GIST), men prisen er alt for høj og står ikke mål med effekten, skriver Medicinrådet. Afvisningen ærgrer overlæge Ninna Aggerholm-Pedersen, som dog forstår, at prisen skal være den rette.
Overlevelsen ved metastatisk prostatakræft er mere end fordoblet i Danmark de seneste år, men udviklingen er båret af yngre patienter. De ældre patienter oplever ikke samme fremgang, men bliver heller ikke behandlet med de samme moderne og effektive behandlinger.
Konsulent og brystkræftpatient Lena Rosenkilde er død. Hun sov ind natten til mandag 4. november 2024, fremgår det af hendes Linkedin-profil. Lena Rosenkilde blev i 2021 diagnosticeret med HER2-low østrogenreceptor-positiv (ER+) metastatisk brystkræft – en diagnose, der har en median overlevelse på 3,5 år.
Patienter med metastatisk kræft i tyk- eller endetarmen (mCRC), som ikke tåler nuværende standardbehandling og ikke har et godt alternativ, får nu en ny og effektiv behandlingsmulighed med kombinationsbehandlingen Teysuno (tegafur/gimeracil/oteracil).
Kræftpatienter behandlet med immunterapi har øget risiko for større osteoporotiske knoglebrud, viser et nyt studie. Professor Inge Marie Svane mener dog, at man skal tage resultatet med et forbehold.
Medicinrådet anbefaler Lynparza (olaparib) i kombination med abirateron til behandling af patienter med BRCA-muteret metastatisk kastrationsresistent prostatakræft (mCRPC), som ikke tidligere har modtaget behandling med en androgen receptor pathway inhibitor (ARPi). Det bliver tæt på umuligt at finde danske patienter til den behandling, mener overlæger.
Selvom mange kræftpatienter har mulighed for at købe sig til behandling i det private eller i udlandet, er det ikke noget, onkolog Peter Meldgaard aktivt råder sine patienter til at gøre brug af. Han vil ikke være med til at øge uligheden i sundhed, lyder det.
Klinisk forskning kan blive et vigtigt redskab i den nødvendige prioritering af ressourcer, som sundhedsvæsenet står overfor. Desværre mangler der vilje til at skaffe bedre og nemmere adgang til sundhedsdata, som er afgørende for at løfte opgaven, sagde Ulrik Lassen, klinikchef på Rigshospitalet, under sit oplæg på Danske Kræftforskningsdage.
Knap en tredjedel af patienter med tilbagevendende eller avanceret endometriecancer får nu mulighed for en ny og mere effektiv førstelinjebehandling. Medicinrådet har nemlig anbefalet antistoffet Jemperli (dostarlimab) sammen med carboplatin og paclitaxel, når patienten har mismatch repair defekt (dMMR/MSI-H).
Tarmkræftscreeningen har løftet sig væsentligt de seneste fem år, viser RKKP-årsrapporterne. På landsplan finder knap 60 procent af koloskopier et forstadie til kræft efter en positiv fæces-test. Der er dog stadig centre og afdelinger, som bør forbedre deres præstation, og nu vil RKKP-styregruppen monitorere de enkelte lægers præstationer.
Nu har patienter med fremskreden HER2-negativ kræft i mavesæk og mavemund og PD-L1 CPS ≥ 5 også mulighed for Keytruda (prembrolizumab) og kemoterapi i første linje. Det er godt nyt med et alternativ til patienterne, siger overlæge Morten Mau.
Diagnostisk Center Svendborg har fordoblet antallet af opdagede kræfttilfælde gennem deres diagnostiske pakkeforløb, og resultatet er stabilt over tid, viser nyt studie. En ny database skal forbedre pakkeforløbet yderligere og vil kunne hjælpe andre centre med at få indsigt i pakkeforløbets anvendelse, som lige nu varierer på tværs af regionerne.
I kræftplan V skal man styrke den risikobaserede screening, for så finder man kræften tidligere, og flere kvinder kan blive helbredt for sin kræft, siger Anja Skjoldborg Hansen, der er formand for Brystkræftforeningen. Hun mener også, at aldersgrænsen skal ændres fra 50 år til 40 år for første screening, da unge kvinder oftere får en mere aggressiv brystkræft.
En rundspørge blandt 21 ledende kræftlæger viser, at langt de fleste oplever at måtte udskyde behandlinger på grund af patienternes ernæringstilstand. Selvom der er et voksende fokus på problemet, peger flere eksperter på, at der er behov for øget opmærksomhed på ernæringens betydning.
Medicinrådet har netop anbefalet Ayvakyt (avapritinib) til behandling af patienter med inoperabel eller metastatisk gastrointestinal stromal tumor (GIST) med den sjældne PDGFRA-D842V-mutation. De har indtil nu har haft en meget dårlig prognose og ingen standardbehandlinger.
Flere danske studier viser, at patienter med inflammatoriske mave-tarm-sygdomme har en mange gange øget risiko for blandt andet hudkræft, hvis de får immunmodulerende behandling. Fordelene ved behandlingen overstiger dog stadig ulemperne, mener forskere.
Der er langt færre genetiske variationer for børnekræft, end der er for kræft hos voksne. Det viser ny forskning, som kaster lys over samspillet mellem arvematerialet og risikoen for, at børn udvikler kræft.
Mange og lange mobiltelefonsamtaler øger ikke risikoen for hjernekræft. Det viser et nyt, internationalt studie med deltagelse af blandt andet Kræftens Bekæmpelse.
Mange langtidsoverlevere efter kolorektalkræft oplever vedvarende fysiske og psykiske symptomer op til 10 år efter endt kræftbehandling, viser resultater fra knap 3.600 danskere præsenteret på DSKO’s årsmøde 2024.
De fleste er enige om, at der skal fundamentale forandringer til for at tackle de mange udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor. Og meget tyder på, at en af de forandringer vil blive, at flere kræftpatienter i kontrolforløb selv skal mestre deres forløb i eget hjem med mulighed for at kontakte læger eller sygeplejersker. Det kan der være store fordele i for patienterne, viser to nye projekter.
Midaldrende mennesker kan mindske deres risiko for kræft ved at ændre livsstil. Det viser en stor europæisk undersøgelse med deltagelse af blandt andet Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
Kræftens Bekæmpelse er ikke overbeviste om, at en ny cancerforsikring hos selskabet Dansk Sundhedsforsikring vil levere en hjælp, som man ikke kan få gennem det offentlige sundhedsvæsen.
Den kontroversielle vaccineforsker Jesper Mehlsen har fået påbud samt indskrænket sit faglige virke, fordi han har stillet diagnoser og udskrevet off-label medicin uden tilstrækkelige undersøgelser. Undervejs i sagen har han mistet sin autorisation midlertidigt og er nu under skærpet tilsyn.
Et højere forbrug af mørkegrønne grøntsager og nødder/frø er forbundet med en lavere risiko for for tidlig aldring for personer, der har haft kræft i barndommen.
Privathospitalet AROS, der tilbyder kræftbehandling uden for det offentlige, får flere og flere henvendelser fra onkologer og patienter, der ser sig nødsaget til at betale for effektiv kræftbehandling selv, fortæller Carsten Rytter, leder af onkologisk klinik på privathospitalet AROS.
Kombinationsterapi med Opdivo (nivolumab) og Yervoy (ipilimumab) i første linje giver markant forbedring af progressionsfri overlevelse (PFS) sammenlignet med kemoterapi hos patienter med metastatisk kolorektalcancer (mKRC) med høj mikrosatellit instabilitet (MSI-H) eller defekt i mismatch-reparationssystemet (dMMR).
Rigshospitalet opererer lever- og galdevejskræftpatienter fra hele Sjælland, men lever ikke op til kræftpakkeforløbets operationsventetider. Det er påfaldende, at der er så store forskelle mellem Rigshospitalet og landets øvrige afdelinger, lyder det i rapport.
Tukysa (tucatinib) kombineret med Kadcyla (trastuzumab emtansine, T-DM1) øger progressionsfri overlevelse (PFS) ved tidligere behandlet avanceret HER2-positiv brystkræft sammenlignet med T-DM1 alene. Spørgsmålet er, om effekten er bivirkningerne værd, siger onkolog Peter Michael Vestlev.
En stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, hvor stor risiko danske kræftpatienter har for at udvikle en helt ny type kræftsygdom senere i livet. Undersøgelsen er en af de mest omfattende af sin art og har stor betydning for fremtidig forebyggelse.
Danmark er blandt 8 europæiske lande, som har opnået mindst 80 procents tilslutning til HPV-vaccinationsprogrammet. Men der er stadig et stykke vej til at nå WHO’s vaccinationsmål og til at udrydde livmoderhalskræft.
Medicinrådet anbefaler, at kræftlægerne kan bruge en ny behandling som et alternativ til den nuværende behandling af en bestemt gruppe af hårdt ramte brystkræftpatienter. Det er enormt positivt, siger ledende overlæge Hella Danø.
Medicinrådet har netop besluttet at anbefale Opdivo (nivolumab) i kombination med kemoterapi til neoadjuverende behandling af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Det er første gang, Medicinrådet anbefaler neoadjuverende immunterapi til behandling af NSCLC.
Kvinder med hormonfølsom (HR+) brystkræft og overvægt har en øget risiko for tilbagefald og død end kvinder med lavere BMI, viser ny dansk forskning. Måske en løsning er højere dosis af aromatasehæmmere, siger forskere bag undersøgelsen.
Kombinationsbehandling med PKC-hæmmeren darovasertib og MET-hæmmeren Xalkori (crizotinib) giver høje responsrater og skrumper tumorer ved metastatisk malignt uvealt melanom (MUM) – modermærkekræft i øjet – som ellers har få behandlingsmuligheder.
Efter et dødsfald i den nære familie har den unge statistiker Anders Bo Bojesen udviklet en algoritme, som scanner danske sundhedsregistre og finder personer, der med cirka 10 procents sikkerhed udvikler bugspytkirtelkræft inden for et år. Det har stort potentiale, vurderer læger.
HPV-vaccinerede piger med symptomer har anti-autostoffer og ændringer i mitokondrier sammenlignet med vaccinerede piger, der ikke har symptomer, viser ikke-publicerede studier. Forandringerne kan dog skyldes andet end HPV-vaccinen, og anden forskning har afslået en sammenhæng.
Der følger et stort ansvar, hvis man som onkolog gør opmærksom på muligheden for en effektiv men selvbetalt kræftbehandling i udlandet eller det private, mener eksperter i etik.
Både overvægt og fordelingen af fedt i kroppen påvirker risikoen for at få kræft. Risikoen er forskellig fra kræfttype til kræfttype og kønnene imellem, viser et nyt studie.
Det halter gevaldigt med at sikre kræftpatienter sammenhængende og trygge forløb, som ellers var et af målene med kræftplan IV, konkluderer en ny undersøgelse fra VIVE. Det bør i høj grad sikres i en ny kræftplan V, opfordrer forskere bag.
En gruppe danske forskere har fundet en ny metode, som har potentiale til at revolutionere den måde, man screener på. Og langt flere mennesker, heriblandt nyfødte, vil med en blodprøve kunne blive tidligere diagnosticeret og behandlet for sjældne genetiske sygdomme.
