Patienter med type 2-diabetes har dobbelt så stor risiko for at få et hjerteanfald eller dø af hjertesygdomme sammenlignet med mennesker uden diabetes. Men på grund af forebyggende medicin er der sket et dramatisk fald i risikoen.
Et nyt professorat skal være med til at sikre, at der kommer mere fokus på at screene, diagnosticere og behandle de patienter, som lider af svær hjertesvigt.
Lægerne bør i højere grad have kræft i tankerne, når de modtager en patient med hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Det gælder især, hvis der er tale om yngre patienter og rygere. Ifølge ny dansk forskning har de patienter nemlig øget risiko for også at have en skjult kræftsygdom.
Vælger man at leve vegetarisk af hensyn til sit hjertekarsystem, så nytter det ikke noget, hvis man spiser slik, raffineret korn og kager eller drikker juice og sødet sodavand.
Risikoen for at føde for tidligt er større blandt kvinder med medfødt hjertefejl. Det viser et nyt dansk studie. Kvinder med hjertefejl har også større risiko for at føde børn med lav fødselsvægt.
Forskere i Hjerteforeningen i gang med at udvikle en metode, som kan kortlægge lægemiddel-lægemiddel interaktioner. Forhåbningen er, at man ved hjælp af metoden kan forudsige flere lægemiddel-lægemiddel-interaktioner - og på et tidligere tidspunkt.
Hjertesygdom rammer ikke bare de syge, men i høj grad også de pårørende, viser en ny rapport – og mange pårørende til hjertesyge føler sig overset i mødet med sundhedsvæsenet. Der findes faktisk flere tilbud, men sundhedspersonalet får dem ikke formidlet til de pårørende.
Patienter, som ville have gavn af en ny hjerteklap, men som enten er forsnævrede i årerne ved lysken eller som ikke kan tåle en åben operation i fuld bedøvelse, har hidtil ikke kunne få et tilbud om ny hjerteklap - men det kan de nu, fortæller overlæge på Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, Christian Juhl Terkelsen.
På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.
Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.
Op mod hver fjerde patient med en pludselig opstået VTE har endnu ikke indløst deres recept på antikoagulerende medicin (warfarin eller NOAC) 30 dage efter diagnosen. Og dette selvom dødsrisikoen for lungeemboli er 10-20 procent indenfor de første 30 dage.
Aspirin i lav dosis forlænger ikke den handicapfri overlevelse hos raske mennesker over 70 år, selv ikke hvis de har en høj risiko for hjerte-kar-sygdom.
Der er ingen grund til at stoppe med statinbehandling, bare fordi folk bliver meget gamle. Tværtimod viser nye undersøgelser, at det har en stor positiv effekt også for de ældste at fortsætte med at tage statiner livet ud.
Praktiserende læger efterlyser forgæves retten til at udelukke hjertesvigt ved hjælp af en hurtig blodprøve. Dette vil kunne sikre hurtig og effektiv diagnose og begrænse den lange ventetid på ekkokardiografi.
Har man fået diagnosen stress, har både kvinder og mænd en kraftigt øget risiko (37 procent) for at udvikle en hjertekarsygdom sammenlignet med befolkningen generelt. Især hvis man er yngre, dvs. under 50 år.
Efter en blodprop i hjernen rammes en af hver tre patienter af en depression. Og nu tyder forskning på, at man især skal holde øje med symptomer på depression i den kvindelige del af patienterne.
En blodprop i hjertet eller i hjernen kan være et tidligt tegn på kræft. Et nyt studie viser, at risikoen for en sådan hændelse er øget med 70 procent i året op til en kræftdiagnose. Og den øgede risiko begynder fem måneder før diagnosen og er størst måneden før.
Antallet af patienter med åreforkalkning er stærkt stigende. Men selvom tilstanden på sigt er lige så dødelig som kræft og hjertesygdom, bliver den gruppe patienter stærkt nedprioriteret, mener karkirurg og klinikchef på Rigshospitalet Henrik Sillesen.
Nye internationale forskningsresultater viser, at atrieflimren i dag forkorter en patients liv med to år. Resultaterne viser også, at der er sket et fald i dødelighed i forhold til 1970’erne og 80'erne, hvor sygdommen forkortede livet med tre år.
Antallet af undersøgelser og behandlinger af hjerte-kar-patienter er faldet markant under coronaepidemien. Det ser ud til, at patienterne holder sig tilbage og undlader at ringe ved brystsmerter.
Personer, der sover mere eller mindre end syv-otte timer dagligt, har signifikant større tegn på stivhed i artierierne og dermed større risiko for at udvikle hjertesygdom eller slagtilfælde.
Hvis hjertet pumper for lidt blod ud i kroppen, forsynes hjernen normalt ikke med tilstrækkeligt ilt og det ser ud til at påvirkde den grå substans negativt.
Hjertemedicinsk afdeling på Rigshospitalet vil i et nyt samarbejde undersøge, om man med forskellige sundhedsdata kan udvikle en algoritme, der kan gøre behandlingen af patienter med blodprop i hjertet endnu bedre.
Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.
Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme.
På Dansk Kardiologisk Selskabs efterårsmøde havde man en debat om alle med iskæmisk hjertesygdom burde behandles med PCSK9-hæmmre eller af samfundsøkonomiske årsager burde have statiner mellem professor og speciallæge i kardiologi ved Aalborg Universitet, Mogens Lytken Larsen og professor på Institut for Klinisk Medicin på Herlev Gentofte Hospital, Børge Nordestgaard.
Danske forskere arbejder på at udvikle et nyt og mere præcist diagnose-værktøj ved lungeemboli. Biomarkører i kondensen fra vores udåndingsluft kan måske i snarlig fremtid give en hurtigere diagnose og behandling.
Nye behandlinger og hurtigere adgang til optimal behandling for hjerteanfald er ikke slået igennem hos højrisiko-grupper, som for eksempel psykisk syge.
En af de med spænding ventede guidelines på dette års ESC kongres var dem om ’Chronic Coronary Syndromes’. Eller som det tidligere hed: Stabil koronararteriesygdom eller stabil angina.
I den sidste tid af hjertesvigtpatienters liv bliver de typisk hospitalsindlagt med alle mulige andre sygdomme end noget hjerterelateret. Og knap halvdelen af dem dør på hospital.
På et almindeligt EKG kan det være svært at skelne mellem åreforsnævringer omkring hjertet og dyssynkroni i hjertets muskler. Men nu har forskere fra Aalborg Universitet videreudviklet på EKG’et og opfundet en metode, der kan give lægerne et meget mere præcist billede af hjertet.
Trods faglige anbefalinger og god evidens har mange danske læger ikke mulighed for at diagnosticere hjertesvigt med en blodprøve. Patienterne må i stedet stille op i køen til en ekkokardiografi.
I et stort studie med næsten en halv million mennesker har Apple dokumenteret, at man med et Apple Watch på armen kan se, om ens puls slår regelmæssigt eller ej, og at resultatet kan signalere behov for yderligere overvågning, for at finde ud af om der bagved ligger et alvorligt problem med hjerterytmen.
Stadig flere studier bekræfter behovet for at være opmærksom på forhøjet blodtryk – ikke alene i forhold til udvikling af hjertekarsygdom, men også demens og andre lidelser.
I håndkøb fra supermarkedet har vitaminer og fiskeolie som forebyggende tilskud mod hjertekarsygdom ingen værdi, ifølge eksperter. Men nye studier af f.eks. fiskeolie tyder på, at de i højere doser kan have en forebyggende effekt.
Selvom man er diagnosticeret med hjertesvigt er der ingen grund til at droppe alle tanker om alkohol. Faktisk viser det sig nu, hjertepatienter, der drikker moderat, lever længere både end dem, der ikke drikker og dem, der drikker større mængder.
Hjertepatienter kan hjælpes til et bedre liv, hvis de automatisk kommer ind i et opfølgende forløb hos egen læge, når de afsluttes i behandling på hospitalet. I dag er det for tilfældigt, hvordan opfølgningen forløber – bl.a. med det resultat at compliance i forhold til medicin er for ringe blandt hjertepatienter.
Neurologien kan få kæmpe gennembrud i 2020'erne
