Et stigende antal patienter oplever trykken og ubehag i brystet efter endt behandling for hjertekrampe. Forskere arbejder nu på at kunne forudsige, hvem der vil opleve vedvarende symptomer for at kunne sætte dem i symptomlindrende behandling tidligere i forløbet.
Hjertemedicinen Entresto (sucabitril, valsartan) forbedrer patienters metaboliske sundhed. Spørgsmålet er hvordan. Ny dansk forskning finder, at hormonet glukagon kan være en del af forklaringen. Den viden kan i fremtiden føre til en endnu tættere kobling mellem metabolisme og hjertesygdom.
Lægemiddelmyndigheder i mange lande arbejder lige nu på højtryk for at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem den suspenderede vaccine fra AstraZeneca og blodpropper.
Næsten ni ud af ti recepter, der indløses på danske apoteker, kommer fra praktiserende læger. Det gælder også recepter på hjerte-kar-medicin, som overvejende udskrives i almen praksis.
Et dansk studie viser, at lukning af auriklen har ligeså god effekt som blodfortyndende behandling. I forhold til blødninger og død ser indgrebet ud til at reducere risikoen betydeligt.
Graviditetskomplikationer som abort, præeklampsi, svangerskabsdiabetes og for tidlig fødsel er forbundet med en øget risiko for hjertesygdomme senere i livet.
Et nyt professorat skal være med til at sikre, at der kommer mere fokus på at screene, diagnosticere og behandle de patienter, som lider af svær hjertesvigt.
Lægerne bør i højere grad have kræft i tankerne, når de modtager en patient med hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Det gælder især, hvis der er tale om yngre patienter og rygere. Ifølge ny dansk forskning har de patienter nemlig øget risiko for også at have en skjult kræftsygdom.
Vælger man at leve vegetarisk af hensyn til sit hjertekarsystem, så nytter det ikke noget, hvis man spiser slik, raffineret korn og kager eller drikker juice og sødet sodavand.
Risikoen for at føde for tidligt er større blandt kvinder med medfødt hjertefejl. Det viser et nyt dansk studie. Kvinder med hjertefejl har også større risiko for at føde børn med lav fødselsvægt.
Forskere i Hjerteforeningen i gang med at udvikle en metode, som kan kortlægge lægemiddel-lægemiddel interaktioner. Forhåbningen er, at man ved hjælp af metoden kan forudsige flere lægemiddel-lægemiddel-interaktioner - og på et tidligere tidspunkt.
Hjertesygdom rammer ikke bare de syge, men i høj grad også de pårørende, viser en ny rapport – og mange pårørende til hjertesyge føler sig overset i mødet med sundhedsvæsenet. Der findes faktisk flere tilbud, men sundhedspersonalet får dem ikke formidlet til de pårørende.
Patienter, som ville have gavn af en ny hjerteklap, men som enten er forsnævrede i årerne ved lysken eller som ikke kan tåle en åben operation i fuld bedøvelse, har hidtil ikke kunne få et tilbud om ny hjerteklap - men det kan de nu, fortæller overlæge på Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, Christian Juhl Terkelsen.
På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.
Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.
Op mod hver fjerde patient med en pludselig opstået VTE har endnu ikke indløst deres recept på antikoagulerende medicin (warfarin eller NOAC) 30 dage efter diagnosen. Og dette selvom dødsrisikoen for lungeemboli er 10-20 procent indenfor de første 30 dage.
Når stamceller sprøjtes direkte ind i hjertet, kan de genopbygge den del af hjertet, der ikke får blod nok på grund af forkalkninger. Det kan afhjælpe patienternes symptomer og give dem øget livskvalitet.
Forskere på Odense Universitetshospital er i gang med at udvikle et computerprogram med en tilhørende app til beregning af risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom.
Hjertestop og pludselig, uventet død hos børn og unge kan i mange tilfælde ikke forklares. Men ny forskning peger på, at en hidtil ukendt og overset genetisk mutation kan være årsagen.
Færre indlæggelser, hurtigere behandling og færre udgifter har været gevinsterne, siden Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg for fem år siden indførte et forløb for patienter med mistanke om blodprop i benet.
Danmark er i internationalt perspektiv spydspids, når det handler om hurtig behandling af blodprop i hjernen - og derfor har danske forskere nu også fået en bevilling til at udvikle en blodprøve-baseret diagnostisk test, som kan anvendes allerede i ambulancen og sikre en endnu hurtigere behandling.
Patienter med type 2-diabetes har dobbelt så stor risiko for at få et hjerteanfald eller dø af hjertesygdomme sammenlignet med mennesker uden diabetes. Men på grund af forebyggende medicin er der sket et dramatisk fald i risikoen.
Nye internationale forskningsresultater viser, at atrieflimren i dag forkorter en patients liv med to år. Resultaterne viser også, at der er sket et fald i dødelighed i forhold til 1970’erne og 80'erne, hvor sygdommen forkortede livet med tre år.
Antallet af undersøgelser og behandlinger af hjerte-kar-patienter er faldet markant under coronaepidemien. Det ser ud til, at patienterne holder sig tilbage og undlader at ringe ved brystsmerter.
Personer, der sover mere eller mindre end syv-otte timer dagligt, har signifikant større tegn på stivhed i artierierne og dermed større risiko for at udvikle hjertesygdom eller slagtilfælde.
Hvis hjertet pumper for lidt blod ud i kroppen, forsynes hjernen normalt ikke med tilstrækkeligt ilt og det ser ud til at påvirkde den grå substans negativt.
Hjertemedicinsk afdeling på Rigshospitalet vil i et nyt samarbejde undersøge, om man med forskellige sundhedsdata kan udvikle en algoritme, der kan gøre behandlingen af patienter med blodprop i hjertet endnu bedre.
Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.
Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme.
På Dansk Kardiologisk Selskabs efterårsmøde havde man en debat om alle med iskæmisk hjertesygdom burde behandles med PCSK9-hæmmre eller af samfundsøkonomiske årsager burde have statiner mellem professor og speciallæge i kardiologi ved Aalborg Universitet, Mogens Lytken Larsen og professor på Institut for Klinisk Medicin på Herlev Gentofte Hospital, Børge Nordestgaard.
Danske forskere arbejder på at udvikle et nyt og mere præcist diagnose-værktøj ved lungeemboli. Biomarkører i kondensen fra vores udåndingsluft kan måske i snarlig fremtid give en hurtigere diagnose og behandling.
Nye behandlinger og hurtigere adgang til optimal behandling for hjerteanfald er ikke slået igennem hos højrisiko-grupper, som for eksempel psykisk syge.
En af de med spænding ventede guidelines på dette års ESC kongres var dem om ’Chronic Coronary Syndromes’. Eller som det tidligere hed: Stabil koronararteriesygdom eller stabil angina.
Medicinrådet blæser på det 4. princip
