Overdreven trang til at sove om dagen er en stærk faktor for et dårligt sygdomsforløb hos neurologiske patienter og et dominerende problem i samme gruppe, symptomerne skal ikke ignoreres.
Den britiske opera English National Opera er gået i samarbejde med et hospital i London, og sammen tilbyder de nu et seks ugers klinisk program til patienter med sang- og vejrtrækningsøvelser - skræddersyet til covid-19 patienter med efterfølgende vejrtrækningsbesvær.
Det er ikke kun i den aktive fase, at patienter med myelomatose døjer med mange smerter. Knap to ud af tre patienter i den stabile fase har moderate eller svære smerter, mens 80 procent oplever, at deres smerter vanskeliggør de daglige gøremål, viser et nyt dansk studie.
Jo tidligere man får type 2-diabetes, des værre udvikler og manifesterer sygdommen sig i form af en højere risiko for dødelighed og hjerte-kar-sygdomme.
Efter omfattende kritik har Medicintilskudsnævnet revideret deres forslag om at fjerne generelle tilskud til alle insulin-præparater undtagen de billigste. Det nye forslag ser dog ud til kun at være lidt bedre, mener patientforeninger.
Nære slægtninge til patienter med skizofreni har en højere risiko for også at få sygdommen, og kunstig intelligens kan bruges til afsløre symptomer hos de pårørende.
Næsten halvdelen af alle patienter med småcellet lungekræft har en skadelig kimlinjemutation, som kan være forbundet med udviklingen af deres sygdom, indikerer analyse af hele exon-sekventeringer.
Den seneste udvikling indenfor diabetesbehandling og -forskning kalder på større brug af biomarkører – og eventuel billeddannelsesteknikker – til at stræbe efter en mere individualiseret behandling af særligt type 2-diabetes, pointerer professor Peter Rossing.
Rigshospitalet har åbnet en ny forsøgsprotokol, hvor danske patienter med relaps af lenalidomid-refraktær myelomatose for første gang nogensinde kan få mulighed for at blive behandlet med CAR-T-celleterapi. Den første patient er blevet inkluderet.
Et dansk studie viser, at lukning af auriklen har ligeså god effekt som blodfortyndende behandling. I forhold til blødninger og død ser indgrebet ud til at reducere risikoen betydeligt.
Mange patienter med myelomatose er plaget af rygsmerter grundet sygdommens angreb på knoglevævet. Et nyt nationalt, tværfagligt projekt skal afklare, om det kan lindre patienternes rygsmerter at få sprøjtet knoglecement ind i de ødelagte hvirvler.
117 indberetninger om formodede bivirkninger til coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech er undersøgt pr. 13. januar 2021. De fleste er ikke-alvorlige og kendte, men der er også otte tilfælde af alvorlige allergiske reaktioner og fem dødsfald. At der er en sammenhæng mellem vaccinen og dødsfaldene er dog mindre sandsynligt, vurderer Lægemiddelstyrelsen.
Medicinrådet fastholder sin anbefaling af lægemidlerne Aimovig (erenumab), Ajovy (fremanezumab) og Emgality (galcanezumab) til kronisk migræne på trods af, at behandlingerne er dyre og patientgruppen større end først antaget.
Ifølge professor Inge Marie Svane er der beskæmmende lidt forskning i bivirkninger af immunterapi, og det kan måske vise sig at have konsekvenser for effekten af behandlingen.
Risikoen for at udvikle MS er lidt mere end fordoblet hos børn af kvinder med diabetes. Det viser et omfattende internationalt registerstudie baseret på data fra Det Danske Patientregister og Det Danske Scleroseregister.
Færre indlæggelser, hurtigere behandling og færre udgifter har været gevinsterne, siden Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg for fem år siden indførte et forløb for patienter med mistanke om blodprop i benet.
Der er fortsat planer om at oprette særlige enheder i regionerne, hvor de mest syge patienter med myalgisk encephalomyelitis (ME) – i Danmark også kaldet kronisk træthedssyndrom (CFS) - kan modtage tværfaglig behandling.
Noget tyder på, at antidepressiv medicin har gavnlige effekter, der rækker udover behandlingen af selve depressionen. Således tyder foreløbige forskningsresultater på, at behandling med antidepressiv medicin kan bedre en sygdom som diabetes både hos patienter med og uden diagnosticeret depression.
En vis andel af børn, som udvikler maligne myeloide sygdomme, har medfødte genetiske prædispositioner. Ny og mere detaljeret viden om forandringerne i det konstitutionelle genom kan være med til at forbedre behandlingen og prognosen for de syge børn.
Mere end hver tredje dansker med lungekræft er utilfreds eller meget utilfreds med deres egen læges indsats i forbindelse med deres sygdomsforløb. De er mere utilfredse end de fleste andre grupper af kronisk syge, viser to spørgeskemaundersøgelser.
Forskere på Odense Universitetshospital er i gang med at udvikle et computerprogram med en tilhørende app til beregning af risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom.
Næsten ni ud af ti recepter, der indløses på danske apoteker, kommer fra praktiserende læger. Det gælder også recepter på hjerte-kar-medicin, som overvejende udskrives i almen praksis.
Hjertestop og pludselig, uventet død hos børn og unge kan i mange tilfælde ikke forklares. Men ny forskning peger på, at en hidtil ukendt og overset genetisk mutation kan være årsagen.
PD-(L)1-immunterapi har rykket overlevelsen for ikke-småcellet lungekræft betydeligt, de seneste år, men behandlingen er i nogle tilfælde fulgt af langvarige behandlingskrævende bivirkninger.
Novo Nordisks mangeårige forskningsdirektør, 60-årige Mads Krogsgaard Thomsen, stopper i slutningen af februar. Til gengæld tiltræder han som administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden den 1. marts.
Op mod 70 procent af dem, der lider af skizofreni har plagsomme hørelseshallucinationer (hører stemmer). De fleste kan hjælpes med medicin og terapi, men tilbage står en gruppe på 25-40 procent, som stadig har disse hallucinationer.
Et banebrydende projekt på Stanford University har vist, at prostatakræft kan diagnosticeres langt hurtigere ved hjælp af kunstig intelligens. Professor og formand for Dansk Prostatacancer Gruppe, Michael Borre, vurderer, at teknologien har et stort potentiale i Danmark.
CPAP-behandling af personer med obstruktiv søvnapnø kan sikre, at patienterne får frie luftveje under søvn, men behandlingen kan ikke nødvendigvis få al patienternes træthed til at forsvinde. Det fastslår afdelingslæge og lungemediciner på Vejle Sygehus Eline Gantzhorn.
Nyere studier indikerer, at behandlingen af brystkræft muligvis medføre nye sygdomme, herunder hjerte-karsygdomme og diabetes. Det er imidlertid først for nylig, at problemet for alvor er begyndt at få opmærksomhed.
Der findes gode behandlingsmuligheder mod overdreven svedproduktion, men alt for mange er for tilbageholdende med at søge behandling, mener læge Charlotte Näslund Koch om lidelsen, som op mod 300.000 danskere lider af.
Kvinder i den fødedygtige alder, der tidligere har haft brystkræft, har markant lavere chance for at blive gravide end resten af den kvindelige baggrundsbefolkning. De har ydermere en højere risiko for en række komplikationer ved graviditet, såsom for tidlig fødsel.
Manglende ressourcer i Sundhedsstyrelsen forsinker endnu en gang arbejdet med regeringens bebudede 10-års plan for psykiatrien. Og både politikere og organisationer forventer derfor ikke, at planen kan vedtages før et godt stykke inde i 2022.
Cykliske mønstre for anfaldsaktiviteter hos patienter med epilepsi er velkendte, men hidtil har viden om dette været betragtet som uden særlig praktisk værdi for patienterne.
Alvorligt syge patienter med COVID-19 bliver hurtigere raske, hvis lægerne benytter et velkendt middel mod leddegigt sammen med Remdesivir. Det viser ny forskning.
Markant færre har fået stillet en kræftdiagnose under corona-nedlukningen i foråret, viser nyt registerstudie. Det kan betyde, at et stort antal kræftpatienter bliver opdaget i et sent kræftstadie, hvor behandlingsmulighederne er betydeligt ringere.
Kræftpakkerne har en været en stor succes for kræftoverlevelsen i Danmark, og nu må det være tid til, at andre sygdomme, særligt psykiatriske lidelser og multisyge, får samme støtte for eksempel gennem pakkeforløb, foreslår en række foreninger, herunder Kræftens Bekæmpelse og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Ti års besparelser i sundhedsvæsnet har givet lange ventetider hos hudlægerne, siger formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (Rad.). Hun sætter hudpatienters problemer med ventetider og regional ulighed på dagsordenen i Danske Regioner, efter at fagfolk og patientforeninger har gjort opmærksom på, at ikke-akutte dermatologiske patienter i nogle regioner venter i op til et halvt år, før de kan se en dermatolog.