Algoritmer, der bidrager til at kunne give patienter en mere præcis behandling, vil blive en vigtig del af fremtidens behandling, også inden for psykiatrien, mener Michael Eriksen Benros, professor og forskningsleder for Precision Psychiatry Initiative, ved Psykiatrisk Center København.
Forventningerne er nu store, til at behandling med psilocybin kan blive et paradigmeskift i behandlingen af mennesker med en depression, der ikke reagerer på gængs medicinsk behandling.
Et angstanfald kan være meget, meget voldsomt og ubehageligt, men man tager ikke skade af det, og man dør ikke af det, uanset hvor skrækindjagende afskyeligt det kan føles, siger hjerneforskeren og psykiater Peter Lund Madsen i anledning af sin nye bog om unge og angst.
Sundhedsministeriet og Danske Regioner indgik i 2014 en partnerskabsaftale om at halvere brugen af bæltefikseringer og mindske den samlede brug af tvang i psykiatrien inden udgangen af 2020. Men det er ikke lykkedes. Tværtimod, viser en endelig status, som Sundhedsstyrelsen har foretaget.
Vi overser pigerne med ADHD, når vi leder efter symptomer, som er mere udbredte hos drengene. Pigernes symptomer er anderledes, og konsekvenserne af deres symptomer ofte endnu mere alvorlige, skriver den svenske psykiater og overlæge, Lotta Borg Skoglund i ny bog.
Efter et år med covid-19 i hele verden kommer der stadig flere studier, der bekræfter, at mennesker med psykiske lidelser er mere modtagelige for at få virussygdommen og har en markant øget risiko for at dø af den end de fleste andre.
Op mod 70 procent af dem, der lider af skizofreni har plagsomme hørelseshallucinationer (hører stemmer). De fleste kan hjælpes med medicin og terapi, men tilbage står en gruppe på 25-40 procent, som stadig har disse hallucinationer.
Noget tyder på, at antidepressiv medicin har gavnlige effekter, der rækker udover behandlingen af selve depressionen. Således tyder foreløbige forskningsresultater på, at behandling med antidepressiv medicin kan bedre en sygdom som diabetes både hos patienter med og uden diagnosticeret depression.
I 2014 satte sundhedsministeriet og regionerne sig et mål om at brugen af alle former for tvang i psykiatrien skulle være reduceret væsentligt i 2020. Det er langt fra sket, viser den nye rapport fra Sundhedsstyrelsen.
Når psykisk syge dør 10-20 år før andre, skyldes det langt hen ad vejen de livsstilssygdomme, som ofte følger med den psykiske lidelse og behandlingen herfor. Det gælder ikke mindst overvægt, diabetes og hjertekarsygdomme.
Psykedeliske medikamenter har en effekt i forhold til behandling af især PTSD, depression og angst. Det viser en amerikansk metaanalyse, der har set på en potentialet i forskellige psykedeliske stoffer, som har været genstand for forskningsprojekter.
Elektrochok er til for lægernes skyld, ikke for patienterne, mener den svenske forfatter Linda Boström Knausgård, som i perioden 2013 til 2017 flere gange var tvangsindlagt og blev behandlet med elektrochok på grund af depression, mani og selvmordsforsøg.
En patient, der er tvangsindlagt med en svær psykotisk lidelse, risikerer at gå op til to uger uden nogen som helst behandling. Det sker, hvis der er klaget over indlæggelsen. For i henhold til loven må man ikke behandle patienten, før klagen er vurderet.
Det psykedeliske stof psilocybin kan måske bruges til at behandle de mennesker med depression, som ikke har gavn af behandling med de klassiske antidepressive lægemidler. Det skal danske forskere nu være med til at se på i et nyt stort internationalt studie.
Under valgkampen blev det ikke talt så meget om psykiatrien, som de professionelle gerne havde set. Men det, der blev sagt, vil de nu gøre alt for at holde politikerne fast på.
Uanset om man er genetisk disponeret for overvægt, øger overvægt risikoen for at udvikle depression, viser et nyt studie, som professor Poul Videbech hilser velkommen, for der er brug for fokus på og forståelse af samspillet mellem de to meget stigmatiserende sygdomme.
Patienternes medicin er ikke altid tilstrækkeligt dokumenteret i journalen. Screeningen for selvmord er ikke systematisk nok. Opfølgning på medicineringen er svingende. Og patienternes behandlingsplaner er mangelfulde.
Succesen med OPUS-behandling til voksne med psykose skal nu forsøges gentaget ift. børn og unge. Lige nu er forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center under Region Hovedstadens Psykiatri i gang med at rekruttere børn og unge til projektet, der er døbt OPUS YOUNG.
Alle misbrugere bør screenes for ADHD. I dag svigtes mange med misbrugsproblemer - og to psykiatere peger på, at både deres egne fagfæller og de praktiserende læger har et ansvar.
Genetiske kønsforskelle kan måske forklare hvorfor mænd og kvinder påvirkes forskelligt af psykiske sygdomme som skizofreni, bipolar lidelse og depression.
Nære slægtninge til patienter med skizofreni har en højere risiko for også at få sygdommen, og kunstig intelligens kan bruges til afsløre symptomer hos de pårørende.
Manglende ressourcer i Sundhedsstyrelsen forsinker endnu en gang arbejdet med regeringens bebudede 10-års plan for psykiatrien. Og både politikere og organisationer forventer derfor ikke, at planen kan vedtages før et godt stykke inde i 2022.
Psykiateren Poul Videbech kritiserer i ny bog medier og andre lægers kritik af medicinsk behandling for at have ført til unødige lidelser og selvmord blandt deprimerede, som på grund af mistro til medicinske præparater har undladt behandling.
Trods den gode effekt af medicin mod ADHD, er det en kendsgerning, at en stor del af patienterne, afbryder behandlingen. Det gælder især de særligt udsatte.
Mennesker med psykiatriske lidelser bliver også fysisk syge –endda oftere og mere end befolkningen generelt. Alligevel halter behandlingen af deres fysiske tilstande gevaldigt, hvilket medvirker til disse patienters overdødelighed.
Valget af medicinsk behandling til mennesker med skizofreni og som er truet af selvmord, bør falde på lægemidlet clozapin. Således viser en ny stor finsk/svensk undersøgelse, at dette middel ikke blot er det, der bedst reducerer risikoen for selvmord og selvmordsforsøg, men faktisk er det eneste.
I kølvandet på Covid-19 vil vi utvivlsomt se en opblussen i neuropsykiatriske sygdomme som angst og depression hos især sundhedspersonale – men formentlig vil vi også se kognitive skader hos patienter.
Lige nu er der relativ ro i det psykiatriske sundhedsvæsen, fordi patienterne enten er sendt hjem eller selv holder sig væk. Det betyder dog selvsagt ikke, at patienterne er blevet raske. Tværtimod.
Studier peger entydigt på, at medicin hjælper børn med ADHD til bedre resultater i skolen – særligt hvis man begynder tidligt. Men de langsigtede bivirkninger er ikke kortlagt.
I Syddanmark er der som det eneste sted i landet indgået en partnerskabsaftale mellem en kommune og en region med det formål at skabe større sammenhæng på det psykiatriske område.
Børn, unge og voksne med ADHD kan måske komme til at fungere bedre, hvis kommuner og regioner arbejder mere sammen. Det skal et nyt studie se på under overskriften REHAB – Et bedre liv med ADHD.
Om kort tid søsættes en omfattende kampagne, som har til formål at mindske antallet af overgreb og seksuelle krænkelser af børn og unge med psykiske og fysiske handicap.
Afhængighed af computerspil og andet på internettet giver anledning til stadig større bekymring for den mentale sundhed hos især de yngre befolkningsgrupper, og især blandt mænd.
Kendsgerningen er, at de mange former for antipsykotisk medicin virker meget forskelligt fra den ene patient til den anden. Forklaringen kan være, at den enkelte persons genetiske profil har en stor betydning for, hvilket antipsykotisk lægemiddel, der virker bedst.
ADHD er først og fremmest arveligt betinget. Og nok så væsentligt er ADHD en lidelse, der er meget mere kompleks, end man tidligere har ment. Disse to forhold fik begge ekstra validering på ADHD-kongressen i Lissabon afholdt af World Federation ADHD i slutningen af april.
Medicinrådet blæser på det 4. princip
