Psykisk sygdom skal forebygges i ungdomsårene, hvor de første symptomer typisk viser sig. Det sker ikke i dag, fordi tilbuddene er sporadiske og spredte, og fordi den praktiserende læge kommer til kort over for unge med psykiske symptomer.
Efter tre års venten kom Sundhedsstyrelsen i januar endelig med et fagligt oplæg til en 10-årig plan for psykiatrien. Og ligesom politikerne nu venter utålmodigt på regeringens udspil, peger flere store organisationer på, at tiden lige nu er den bedste til at realisere en langsigtet plan.
Voksne med ADHD er et område i stigning, står der i Sundhedsstyrelsens udkast til en 10-års psykiatriplan. Alligevel er netop dette område ikke anerkendt i udkastet, sådan som formanden for ADHD-Foreningen læser det. Og det ærgrer hende voldsomt.
Nye forskningsresultater tyder på, at det er tid til at nuancere opfattelsen af ADHD. For en ting er, at sammenhængen mellem ADHD-symptomer og funktionsniveau ikke er enten/eller. En anden er at børn selv med svære ADHD-træk i nogle situationer klarer sig lige så godt som deres jævnaldrende med mildere eller ingen ADHD-træk.
For at sikre, at også de mest syge patienter får den bedst mulige behandling, er man i Psykiatrien i Region Nordjylland ved at etablere et team målrettet patienter med vanskelig behandlelig depression.
En meget stor pose penge til en omfattende plan med konkrete og specifikke initiativer, der kan føre til en egentlig genopretning af psykiatrien i Danmark. Det er, hvad der lige nu er hårdt brug for ifølge en hvidbog fra Dansk Psykiatrisk Selskab.
I Region Hovedstaden identificeres unge med selvskade i dag i langt højere grad end tidligere, ligesom de nu får en langt mere effektiv behandling end før.
Algoritmer, der bidrager til at kunne give patienter en mere præcis behandling, vil blive en vigtig del af fremtidens behandling, også inden for psykiatrien, mener Michael Eriksen Benros, professor og forskningsleder for Precision Psychiatry Initiative, ved Psykiatrisk Center København.
Patienternes medicin er ikke altid tilstrækkeligt dokumenteret i journalen. Screeningen for selvmord er ikke systematisk nok. Opfølgning på medicineringen er svingende. Og patienternes behandlingsplaner er mangelfulde.
Succesen med OPUS-behandling til voksne med psykose skal nu forsøges gentaget ift. børn og unge. Lige nu er forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center under Region Hovedstadens Psykiatri i gang med at rekruttere børn og unge til projektet, der er døbt OPUS YOUNG.
Alle misbrugere bør screenes for ADHD. I dag svigtes mange med misbrugsproblemer - og to psykiatere peger på, at både deres egne fagfæller og de praktiserende læger har et ansvar.
Genetiske kønsforskelle kan måske forklare hvorfor mænd og kvinder påvirkes forskelligt af psykiske sygdomme som skizofreni, bipolar lidelse og depression.
Nære slægtninge til patienter med skizofreni har en højere risiko for også at få sygdommen, og kunstig intelligens kan bruges til afsløre symptomer hos de pårørende.
Manglende ressourcer i Sundhedsstyrelsen forsinker endnu en gang arbejdet med regeringens bebudede 10-års plan for psykiatrien. Og både politikere og organisationer forventer derfor ikke, at planen kan vedtages før et godt stykke inde i 2022.
Psykiateren Poul Videbech kritiserer i ny bog medier og andre lægers kritik af medicinsk behandling for at have ført til unødige lidelser og selvmord blandt deprimerede, som på grund af mistro til medicinske præparater har undladt behandling.
Trods den gode effekt af medicin mod ADHD, er det en kendsgerning, at en stor del af patienterne, afbryder behandlingen. Det gælder især de særligt udsatte.
Mennesker med psykiatriske lidelser bliver også fysisk syge –endda oftere og mere end befolkningen generelt. Alligevel halter behandlingen af deres fysiske tilstande gevaldigt, hvilket medvirker til disse patienters overdødelighed.
Valget af medicinsk behandling til mennesker med skizofreni og som er truet af selvmord, bør falde på lægemidlet clozapin. Således viser en ny stor finsk/svensk undersøgelse, at dette middel ikke blot er det, der bedst reducerer risikoen for selvmord og selvmordsforsøg, men faktisk er det eneste.
I kølvandet på Covid-19 vil vi utvivlsomt se en opblussen i neuropsykiatriske sygdomme som angst og depression hos især sundhedspersonale – men formentlig vil vi også se kognitive skader hos patienter.
Lige nu er der relativ ro i det psykiatriske sundhedsvæsen, fordi patienterne enten er sendt hjem eller selv holder sig væk. Det betyder dog selvsagt ikke, at patienterne er blevet raske. Tværtimod.
Studier peger entydigt på, at medicin hjælper børn med ADHD til bedre resultater i skolen – særligt hvis man begynder tidligt. Men de langsigtede bivirkninger er ikke kortlagt.
Når børn og unge starter i behandling med antidepressiv medicin af typen SSRI, har de efterfølgende signifikant færre selvmordstanker end i tiden op til behandlingsstart, viser et nyt dansk studie.
Man kan altid ønske sig mere evidens. Men giv os nu lov til at bruge det på nogle vilkår, som vi kan blive enige om. Nogenlunde sådan lyder det enstemmigt fra flere lægelige eksperter, som er kede af udsigten til endnu en manglende anbefaling fra Medicinrådet af, at lægemidlet Spravato (esketamin) anvendes i den hospitalsbaserede psykiatri.
Da journalist og tv-dokumentarist Per Wennick kommer for tæt på den medicinske journal, som kan vise ham, om førende danske psykiatere bevidst valgte ikke at gribe indover for vold og seksuelle overgreb mod børnehjemsbørn, beordrer centerchef på Psykiatrisk Center Glostrup hans journal makuleret for næsen af ham.
Mennesker med depression og ikke mindst dem med behandlingsresistens behandles for dårligt og for tilfældigt. Det viser ny evidens, og dette billede genkendes af klinikerne, som nu kommer med forslag til, hvor der kan sættes ind for at vende billedet.
Der går næppe en dag, hvor en læge ikke sidder over for en ældre patient, som klager over at være lidt nedtrykt, eller over at humøret bare ikke er så højt, som det plejede, men lægerne har svært ved at skelne mellem depression og andre ældreproblemer som demens og medicinforbrug.
Alene siden sidste sommer er antallet af henvisninger til Region Hovedstadens Psykiatri steget med ikke mindre end 27 pct. Og selvom man i psykiatrien havde regnet med en stigning som følge af coronapandemien, er det i den grad kommet bag på alle, hvor stor stigningen er blevet.
Forventningerne er nu store, til at behandling med psilocybin kan blive et paradigmeskift i behandlingen af mennesker med en depression, der ikke reagerer på gængs medicinsk behandling.
Et angstanfald kan være meget, meget voldsomt og ubehageligt, men man tager ikke skade af det, og man dør ikke af det, uanset hvor skrækindjagende afskyeligt det kan føles, siger hjerneforskeren og psykiater Peter Lund Madsen i anledning af sin nye bog om unge og angst.
Sundhedsministeriet og Danske Regioner indgik i 2014 en partnerskabsaftale om at halvere brugen af bæltefikseringer og mindske den samlede brug af tvang i psykiatrien inden udgangen af 2020. Men det er ikke lykkedes. Tværtimod, viser en endelig status, som Sundhedsstyrelsen har foretaget.
Vi overser pigerne med ADHD, når vi leder efter symptomer, som er mere udbredte hos drengene. Pigernes symptomer er anderledes, og konsekvenserne af deres symptomer ofte endnu mere alvorlige, skriver den svenske psykiater og overlæge, Lotta Borg Skoglund i ny bog.
Efter et år med covid-19 i hele verden kommer der stadig flere studier, der bekræfter, at mennesker med psykiske lidelser er mere modtagelige for at få virussygdommen og har en markant øget risiko for at dø af den end de fleste andre.
Op mod 70 procent af dem, der lider af skizofreni har plagsomme hørelseshallucinationer (hører stemmer). De fleste kan hjælpes med medicin og terapi, men tilbage står en gruppe på 25-40 procent, som stadig har disse hallucinationer.
Noget tyder på, at antidepressiv medicin har gavnlige effekter, der rækker udover behandlingen af selve depressionen. Således tyder foreløbige forskningsresultater på, at behandling med antidepressiv medicin kan bedre en sygdom som diabetes både hos patienter med og uden diagnosticeret depression.
I 2014 satte sundhedsministeriet og regionerne sig et mål om at brugen af alle former for tvang i psykiatrien skulle være reduceret væsentligt i 2020. Det er langt fra sket, viser den nye rapport fra Sundhedsstyrelsen.
Når psykisk syge dør 10-20 år før andre, skyldes det langt hen ad vejen de livsstilssygdomme, som ofte følger med den psykiske lidelse og behandlingen herfor. Det gælder ikke mindst overvægt, diabetes og hjertekarsygdomme.
Psykedeliske medikamenter har en effekt i forhold til behandling af især PTSD, depression og angst. Det viser en amerikansk metaanalyse, der har set på en potentialet i forskellige psykedeliske stoffer, som har været genstand for forskningsprojekter.
Elektrochok er til for lægernes skyld, ikke for patienterne, mener den svenske forfatter Linda Boström Knausgård, som i perioden 2013 til 2017 flere gange var tvangsindlagt og blev behandlet med elektrochok på grund af depression, mani og selvmordsforsøg.
Medicinrådet blæser på det 4. princip
