For to år siden opdagde forskere fra Basel, at diabeteslægemidlet metformin kombineret med blodtryksmidlet syrosingopin hæmmer tumorvækst og nu viser det sig, at lægemiddel-kombinationen slår kræftcellerne ihjel ved at slukke for deres energiforsyning.
Hjerteafdelingen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg blev i sidste uge nødt til at lukke ti sengepladser. Det sker efter, at ansatte i månedsvis har råbt op om dårlig ledelse, dårlig patientsikkerhed og stærkt kritisable arbejdsforhold, der har udløst medarbejderflugt.
Flere lever med kræft, viser tal for 2017. I alt 323.649 personer, heraf 145.540 mænd og 179.109 kvinder, der er diagnosticeret med en eller flere kræftsygdomme, og som er blevet anmeldt til Cancerregisteret i tidligere år, var i live per 31. december 2017.
Epilepsiforeningen har bekymringer om kvaliteten, men de privatpraktisrende neurologer glæder sig over at skulle overtage en del patienter fra hospitalernes epilepsiklinikker.
Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse tyder på, at der er en højere dødelighed blandt kræftpatienter, som bruger de syrehæmmende midler, protonpumpehæmmere (PPI).
De danske gastroenterologiske afdelinger bliver nu målt på, om de leverer kvalitetsbehandling af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD). Om godt et års tid foreligger den første rapport fra den nye DANIBD-database, som vil afsløre, om afdelingerne lever op til de fastlagte kvalitetsstandarder.
Et internationalt hold af forskere fra Danmark og Tyskland har ud fra patientdata udviklet en computermodel, der kan være med til at forudse sygdomsforløbet for prostatakræft. Forskerne har samtidig fundet det enzym, der tyder på at være udløseren af nogle af de første mutationer i prostatakræft.
En simpel urintest kan muligvis gøre det lettere for læger at afgøre, hvor hårdt en patient er ramt af cystisk fibrose (CF), og hvor stor gavn patienten har af sin medicin, viser ny dansk forskning.
Mænd med inflammatorisk tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa har fire til fem gange højere risiko for at blive diagnosticeret med prostatakræft.
Hidtil har lægens eneste løsning været at hjælpe overvægtige patienter med livsstilsændringer. Men ifølge professor Sten Madsbad vil den hastige udvikling inden for medicinsk overvægtsbehandling potentielt kunne føre til udryddelse af type 2-diabetes og andre vægtrelaterede sygdomme.
Kan man ved at påvirke andre sanser end smagssansen afhjælpe kræftpatienters gener, som f.eks. kvalme og madlede, efter kemoterapi? Det vil et nyt projekt, som er et samarbejde mellem initiativtager til projektet kok Rasmus Bredahl og diætister på Center for Kræft og Sundhed i København, forsøge at finde ud af.
Patienter bliver diagnosticeret med tyktarmskræft i samme sygdomsstadier, når praktiserende læger står for den indledende diagnostik, som når hospitalerne står for hele udredningen. Til gengæld er praktiserende lægers ’hit-rate’ højere, hvilket er positivt, vurderer professor John Brandt Brodersen..
Vejle Sygehus har åbnet en ny senfølgeklinik for kræftoverlevere, der døjer med efterreaktioner som eksempelvis smerter, fordøjelsesbesvær og søvnløshed efter deres behandlingsforløb.
Tarmkræftforeningen dækker en af de store diagnosegrupper inden for cancer. Alligevel oplever de, at mange medarbejdere i almen praksis ikke kender til deres tilbud.
Det var en ny model for beregning af kvalitet, som afslørede, at patienter med kræft i bugspytkirtlen får uensartet behandling. Læge og phd-studerende Kasper Wennervaldt fortæller i podcast om baggrunden for at forsøge at måle kvaliteten af de operationer, der bliver lavet rundt i landets fem regioner.
Syv år efter at der blev afsat 250 millioner kroner til at finde flere danskere med KOL tidligere, står det fortsat sløjt til med at finde folk, der lever med en udiagnosticeret KOL. Overlæge Anders Løkke ærgrer sig og foreslår en national KOL-plan for at rette op på tallene.
Overlæge på Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Peter Meldgaard er rystet over Medicinrådets beslutning om at trække en anbefaling af immunterapien Tecentriq tilbage for en gruppe af lungekræftpatienter. Han undrer sig over bevæggrunden for beslutningen, men mest over selve processen.
Lige nu sker der et paradigmeskifte inden for tidlig opsporing af prostatakræft. Familiehistorik og nedarvede gendefekter får større betydning for, hvem der bør tilbydes screening med PSA-testen i almen praksis, fortæller professor bag nye kliniske retningslinjer.
Alle kvinder med kræft i æggestokkene får nu tilbudt en genanalyse ved diagnosetidspunktet. Formålet er en bedre overlevelse samt opsporing af pårørende med nedarvet øget risiko for æggestokkræft.
Udarbejdelsen af et review har sendt et par danske forskere på jagt efter svaret på, om højintens intervaltræning gør mere end at øge livskvaliteten blandt patienter med KOL.
Et højt indtag af plantebaseret kost og et lavt indtag af animalske fødevarer før og efter en kolorektalkræftdiagnose er forbundet med længere overlevelse.
Gennem tredimensionel billeddannelse af brystet – såkaldt brysttomosyntese – er det muligt at opdage 34 procent flere kræfttumorer end ved traditionel mammografiscreening. Det viser de endelige resultater fra et klinisk studie med deltagelse af næsten 15.000 kvinder.
Der er voldsomme udsving i, hvordan PSA-tests benyttes på danske praksiskliniker. Det konkluderer professor John Brandt Brodersen efter at have lavet en stikprøve i en enkelt lægeklynge beliggende på Sjælland. Brugen af tests varierer fra 0 til 300 på 19 forskellige klinikker, viser tallene.
Det er de færreste neurologiske afdelinger i landet, der kan overholde udredningsgarantien for voksne borgere, som i nogle tilfælde er over halvandet år. Flere patienter og personalemangel er blandt hovedårsagerne, mener cheflæge Birgitte Forsom Sandal.
En heftig influenzasæson er i vente, spår Sundhedsstyrelsen, men landets praktiserende læger har slet ikke influenzavacciner nok til at dække behovet. Ældre Sagen og Danske Patienter mener, at vi lader de svageste i stikken, når de henvises til vaccinationscentre langt fra egen bopæl. ”Det er simpelthen uværdigt,” mener Ældre Sagen.
Der mangler viden om kræftpatienter, der er oppe i årene, fordi langt størstedelen af de patienter, der deltager i de kliniske kræftforsøg er yngre og ofte relativt raske mennesker, men det vil et nyt, nationalt onkogeriatrisk netværk lave om på.
Det monoklonale antistof olokizumab er lige så godt som den nuværende standardbehandling med adalimumab til patienter med leddegigt, der modtager vedligeholdelsesbehandling med methotrexat.
Danske Regioner er i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen om, hvordan patienter med bugspytkirtelkræft kan få samme behandling i hele landet. Regionerne vil styrke indsatsen.
Målt i forhold til antallet af indbyggere dør færre danskere af kræft end for 20 år siden. Men det danske niveau ligger fortsat over vores nordiske naboers og flertallet af OECD-landenes.
21-årige Magnus Gylling-Mortensen - en af verdens længst levende patienter med den grelleste form for spinal muskel atrofi, SMA1 - har stævnet Styrelsen for Patientklager for uretmæssigt at have afvist hans sag, hvor han klager over, at han ikke kan få lægemidlet Spinraza. Sagen blev fredag behandlet i Helsingør byret, og der forventes dom i sagen om godt tre uger.
Sundhedsstyrelsen må undersøge de forskellige behandlingskvaliteter på landets fire centre for operation for kræft i bugspytkirtlen, opfordrer direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
En priktest kan potentielt erstatte afføringsprøven, hvis det lykkes forskere fra Aalborg at udvikle et nyt diagnostisk værktøj til tarmkræftscreening baseret på ekstracellulære vesikler.
Hvis kræftpatienter har dårlig økonomi eller f.eks. synes, det er usædvanligt svært at stoppe med at ryge, så påvirker det behandlingen, siger sygeplejerske Lise Bjerrum Thisted.
Smerte og fatigue ses ofte blandt mange patienter med lungesygdom. En del patienter med KOL oplever tilmed smerte og fatigue i en sådan grad, at de melder fra til den lungerehabilitering, som er essentiel for deres helbred.
Førstelinjebehandling med immunterapi, i form af PD-1-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab), forbedrer overlevelsen i metastatisk eller tilbagevendende hoved- og halskræft.
En stor del af kræftpatienter, som får immunterapi, har ikke gavn af behandlingen. Derfor bør der være mere fokus på at få udviklet effektive behandlinger til disse patienter, frem for til dem, der allerede har en god behandling i form af immunterapien.
