Kvinder med svangerskabsforgiftning er i øget risiko for at få et hjertetilfælde eller et stroke. Risikoen er markant forøget de første 10 år - men er fortsat til stede i op til 20 år efter fødslen.
Et nyt forskningsprojekt vil udvikle en række unikke teknologier, som tidligt kan diagnosticere bugspytkirtelkræft. Målet er at øge overlevelseschancen fra otte til 50 procent.
Kvalitetsklyngerne har været meget tillidsbaserede i strukturen for at imødekomme praktiserende lægers selvstændighed. Det forandrer sig nu, men kontrollen skal stå mål med midlerne, vurderer to centrale sundhedsøkonomer.
Selvom ny dansk forskning viser, at kvinder over 64 år har højere risiko for at dø af livmoderhalskræft end hidtil antaget, ønsker Kræftens Bekæmpelse mere evidens for at anbefale, at man udvider screeningsprogrammet for livmoderhalskræft til kvinder over 64 år.
Dansk forskning viser, at børn med astma har en øget risiko for at udvikle type 1-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme. Der ser i et dansk studie ud til at være en sammenhæng mellem sygdommene, selvom tidligere hypoteser antog en negativ forbindelse mellem astma, type 1-diabetes, Crohns og colitis ulcerosa.
Grunden til, at Region Hovedstaden har valgt at købe to MR-stråleapparater er, at den nye teknologi vil være relevant for så mange kræftpatienter, at der er brug for to apparater.
Ofte er der lav evidens bag Medicinrådets anbefalinger, viser et studie fra Syddansk Universitet. Det er et vilkår for vores arbejde, siger formand for Medicinrådet Steen Werner Hansen.
Når man skal forstå udvikling og vedligeholdelse af senfølger efter kræft og kræftbehandling, skal man være opmærksom på, at kun de færreste kræftpatienter oplever et enkelt symptom. Senfølger har nemlig en tendens til at optræde i klynger af to eller flere samtidige symptomer, påpeger professor ved Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Bobby Zachariae.
Der er store overlevelses- og progressionsfordele ved tillæg af immunterapi til standardkemoterapi for kvinder med livmoderkræft, viser nyt, stort studie med dansk deltagelse. Overlæge Mansoor Raza Mirza vurderer, at behandlingen kan kurere nogle patienter med livmoderkræft med spredning.
Del hospitalsafdelingernes budgetter op, så drift går på ét budget og medicin på ét andet, foreslår professor Per Soelberg Sørensen, der mener, at man dermed vil få afklaret, om sundhedspersonalets opfattelse af et stigende pres på ressourcerne er reel eller ej.
Store folkesygdomme får flere midler end sjældne sygdomme både samlet og per patient. Det bør vi diskutere, siger en af Danmarks førende eksperter inden for sjældne sygdomme. Han mener, at ressourcefordelingen er til fordel for kræft og hjertekarsygdomme på bekostning af mindre kendte, men ofte meget alvorlige sygdomme.
Endnu engang er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, på banen med et initiativ, som vil få mange læger til at rykke sig i håret af frustration. Hun og Dansk Folkeparti har nemlig nu sikret, at informationcenter for alternativ kræftbehandling (ICAK) overlever. Et center, som læger tidligere har kritiseret.
Begrænset viden gør det svært at involvere patienter med sjældne sygdomme i behandlingen, og forskningsmidlerne kommer langtfra af sig selv. Men det hjælper at skabe stærke patientforeninger og at råbe op, siger chefen for Center for Fælles Beslutningstagning på Sygehus Lillebælt. En patientformand beretter om en markant positiv udvikling gennem de senere år.
Voksne mennesker, der tidligere har haft kræft, har markant højere risiko for en bred vifte af somatiske sygdomme, der kræver hospitalsindlæggelse, viser ny, dansk befolkningsbaseret undersøgelse.
Da Lungeforeningen for nyligt præsenterede sin KOL-plan over for lungespecialister, politikere, repræsentanter for medicinalbranchen og andet godtfolk fulgte formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Ulla Weinreich Møller, med. Hun er fortrinsvis tilfreds med det, hun hørte, på trods af, at formanden selv drømmer om en lidt hårdere linje.
Får en patient taget en vævsprøve fra en kræftknude, vil lægen være i stand til at aflæse de specifikke genetiske data for den enkelte patient og dermed få et overblik over sygdommens udvikling.
Osteoporose bør indgå i en samlet, tværgående plan for sund aldring, mener professor Bente Langdahl, der håber at de praktiserende læger gennem øget opmærksomhed og systematik kan få flere diagnosticeret med osteoporose i tide – og at der bliver indført et fraktur-forebyggelsesprogram.
Forskere fra Københavns Universitet har fundet en særlig cellemekanisme, der beskytter mod udviklingen af skader på DNA. Opdagelsen kan bidrage til eksisterende og fremtidige behandlinger af kræft.
Ny forskning viser, at dysfunktionel vejrtrækning er en hyppig komorbiditet blandt børn og unge – særligt blandt de unge piger. Dysfunktionel vejrtrækning korrelerer med dårligere astmakontrol samt et øget forbrug af SABA.
Hvis sundhedssystemet ønsker at se og rumme den hele patient, kræver det ifølge Henrik Højgaard Rasmussen, at ernæring tager et gevaldigt ryk op på prioriteringslisten.
Antallet af nye tilfælde af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) har været kraftigt stigende i årevis, men nu er tendensen en anden. Nyt studie kan for første gang dokumentere en faldende incidensrate.
Udviklingen af skræddersyet medicin til den enkelte patient eller lille gruppe af patienter er hundedyr. Og de omkostninger vil få stor betydning for patienter fremover, mener Tove Holm-Larsen, ph.d. i sundhedsøkonomi.
Etiske dilemmaer står i kø, når det drejer sig om sjældne arvelige sygdomme, og der findes ikke entydige svar på, hvordan de skal håndteres. Den teknologiske udvikling og den voksende adgang til genetisk viden afføder yderligere etiske overvejelser, som lægerne ikke altid er forberedte på.
Landets øvrige regioner er på vej til at gøre som Region Midtjylland og indstille den systematiske off label-brug af immunterapien Avastin til patienter med aggressiv hjernetumor.
Brugen af opioider og henvisninger til neurolog er for udbredt i almen praksis, oplever forskere bag nyt studie. Og flere patienter måtte gerne modtage en forebyggende behandling. Derudover finder studiets førsteforfatter, at der foregår en tilstrækkelig og målrettet behandling til patienter med langvarig migræne.
PSA-screening kan reducere antallet af mænd, der dør som følge af prostatakræft, med omkring 30 procent. Det viser svensk forskning baseret på data fra 20.000 mænd, der er blevet fulgt i over to årtier.
Borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler (Kons.), fik konstateret akut leukæmi i oktober måned sidste år. Nu har han gennem det internationale donorregister fået muligheden for at blive kræftfri, da en kvinde fra Chile har et tæt på perfekt match til hans egne stamceller.
”Det er helt i strid med alle tanker om et ordentligt velfærdssamfund, at man siger nej til en behandling, som kan give patienterne to års ekstra levetid,” siger medlem af Medicinrådet, Leif Vestergaard Pedersen, om rådets afvisning af Revlimid som vedligeholdelsesbehandling af myelomatose.
Højdosis influenzavacciner er bedre på flere parametre sammenlignet med de nuværende standarddosis vacciner. Det viser et nyt, dansk pilotstudie. Forskerne bag går nu i gang med en opskalering af pilotstudiet, som bliver verdens største lodtrækningsstudie.
Kun en enkelt patient med bugspytkirtelkræft accepterede at vente længere end 14 dage for at få behandling på sit primære sygehus frem for at blive tilbudt behandling i en anden region. Det viser regionernes opgørelse for december 2018. Dermed fortsætter den positive udvikling på området.
De nyeste tal fra verdenssundhedsorganisationen WHO viser, at KOL var den sygdom i Danmark, der kostede flest kvalitetsjusterede leveår pr. 100.000 indbyggere.
Regeringens udspil til en ny sundhedsreform og herunder planen om at nedlægge regionerne, som vi kender dem nu, får ikke formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Lars Henrik Jensen til at ryste i bukserne.
Lecanemac skal gives som infusion hver anden uge, og derfor vil en mulig godkendelse fra EMA kalde på en ny infrastruktur på demensområdet, vurderer overlæge Kristian Steen Frederiksen.
Kræft er stadig det sygdomsområde, hvor der blev godkendt flest nye lægemidler. I alt modtog 23 nye kræftlægemidler en positiv vurdering af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, i 2018, ud af samlet set 84 positive vurderinger.
Mistanken om en sjælden sygdom opstår for nogle patienter først sent i sygdomsforløbet efter lang tids ørkenvandring i sundhedsvæsenet. Konsekvenserne heraf kan være livstruende for patienterne, men løsningen på problemet er svær at få øje på, vurderer eksperter.
Travlhed er en kæp i hjulet for det multidisciplinære samarbejde omkring lungekræft. Det mener overlæge Malene Fischer fra Klinik for Klinisk fysiologi, nuklearmedicin og PET, Diagnostisk Center, Rigshospitalet, og King’s College i London.
Voksne med vedvarende astma har høje niveauer af inflammation i kroppen og en øget opbygning af plaque i halspulsårerne, viser et nyt amerikansk studie. Det kan øge risikoen for blodpropper, og der bør derfor være mere fokus på kardiovaskulære hændelser for astmatikere, mener lungespecialist.
Den væsentligste prædiktor for, at en nyfødt baby kan se frem til et liv med overvægt, er, at moderen har overvægt på graviditetstidspunktet. Sammenhængen er velkendt i lægepraksis, men det er svært at konfrontere en udfordring, som man ikke kan gøre så meget ved. Det vil projektet PRE-STORK ændre på.
