Med 20 mio. kroner fra Lundbeckfonden skal danske og hollandske forskere afdække de tidlige faser af Parkinsons sygdom. Målet er at skabe grundlag for tidlig diagnostik og behandling.
Rigshospitalet har fået sin første professor i patientinddragelse, overlæge, dr.med. Helle Pappot, der 1. juli 2019 tiltrådte et klinisk professorat i klinisk onkologi med fokus på patientinddragelse og patientrapporterede oplysninger (PRO).
På kun tyve år er forekomsten af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) fordoblet i Danmark, og der er ikke udsigt til, at udviklingen vender. Kombinationen af en kronisk sygdom med livslang behandling og monitorering, en voksende og aldrende patientpopulation og et bugnende arsenal af dyre lægemidler udgør et voldsomt pres på sundhedsvæsenet.
Danmark har en kedelig nordisk rekord i antallet af tilfælde af livmoderhalskræft. Gynækolog Christine Felding mener, at kvinderne selv har et ansvar for at sørge for at møde op til de tilbudte screeninger – men også at politikerne bør gøre det nemmere at få foretaget prøverne – gerne ved at udskifte smear-testen hos lægen med en HPV-test, som man kan foretage derhjemme.
Mange af patienterne, der var med i et projekt om en ny behandling til patienter med kroniske rygsmerter, havde faktisk opgivet at få hjælp. De havde forsøgt en masse, men uden resultat. Men mere end 80 procent oplevede en markant bedring i smerterne ved at være med i projektet.
Kvinder med brystkræft har 23 procent højere risiko for at udvikle diabetes i de første fem år efter diagnosen. Det viser en ny dansk undersøgelse, som blev præsenteret på årsmødet i American Diabetes Association (ADA).
Aarhus Universitet understøtter iværksætteri blandt sine forskere. På den baggrund er biotekselskabet Teitur Trophics på vej til at udvikle lægemidler mod Huntingtons, Parkinsons og frontotemporal demens.
På Pancreascancercenteret på Herlev Hospital er der glæde over, at ASCO 2019 bød på fremskridt i behandlingen af patienter med kræft i bugspytkirtlen (pancreascancer). Fremskridtet fordrer en ny standard, hvor patienter med pancreascancer screenes for BRCA-genet, siger overlæge Benny Vittrup.
Hvordan optimerer man chancen for, at en døende patient kan tilbringe sin sidste tid i eget hjem? Forskere fra Københavns Universitet har samlet den tilgængelige viden om den rigtige palliative indsats.
En simpel blodprøve kan vise risiko for tilbagefald for patienter med fremskreden blærekræft samt behandlingseffekt af kemoterapi - og således give mulighed for at skræddersy behandling af blærekræft i forhold til den enkelte patient.
Nordiske luftvejseksperter anbefaler, at det tværfaglige samarbejde mellem lungemedicinere, øre-, næse- og halslæger og rhinologer optimeres, når patienter med svær astma og moderat til svær kronisk rhinosinuitis med nasal polypose (CRSwNP) behandles.
Palliativ behandling bør styrkes, både som fagområde og i kræftbehandlingen, så palliation ikke kun findes i den sidste fase af kræftpatienters liv, mener professor Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse.
En blodprøve kan i fremtiden afløse afføringsprøven som det første led i tarmkræftscreeningen. Det er i hvert fald ambitionen bag et nyt EU-projekt, som forskere fra Randers deltager i.
"Medicinrådets hidtidige argument holder ikke længere vand," mener Peter Meldgaard efter at en undersøgelse viser at visse lungekræftpatienter, som fik Keytruda i kombination med Alimta og platinbaseret kemoterapi i første linje, havde en signifikant lavere risiko for sygdomsforværring eller død.
Efter en COVID-19 infektion er risikoen for at få autoimmune sygdomme som type 1-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme markant forhøjet. For flere af lidelserne er risikoen forøget op til tre gange.
Klinisk professor, Morten Ladekarl, ser store fremtidsmuligheder i personlig medicin, men advarer om risiko for skævhed i tilgængelighed af molekylær cancerdiagnostik.
Overlæge Bendt Nielsen kæmper for bedre diagnosekriterier og behandlingsmuligheder for ME-patienter i Danmark. Han er selv ramt af lidelsen i svær grad og er sengeliggende 23 timer i døgnet.
Kvinder med svangerskabsforgiftning er i øget risiko for at få et hjertetilfælde eller et stroke. Risikoen er markant forøget de første 10 år - men er fortsat til stede i op til 20 år efter fødslen.
Kvalitetsklyngerne har været meget tillidsbaserede i strukturen for at imødekomme praktiserende lægers selvstændighed. Det forandrer sig nu, men kontrollen skal stå mål med midlerne, vurderer to centrale sundhedsøkonomer.
Niveauet af T-celler og NK-celler kan bruges til at sige noget om, hvordan det vil gå patienter med æggestokkræft. Sådan lyder konklusionen i et dansk studie, som blev præsenteret på en poster på ASCO 2019 lørdag.
Dansk forskning viser, at børn med astma har en øget risiko for at udvikle type 1-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme. Der ser i et dansk studie ud til at være en sammenhæng mellem sygdommene, selvom tidligere hypoteser antog en negativ forbindelse mellem astma, type 1-diabetes, Crohns og colitis ulcerosa.
Overlevelsen ved initial behandling med PD1-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab) er sammenlignelig med kemoterapi, når det handler om overlevelsen for patienter med PD-L1-positiv HER2-negativ avanceret mavekræft eller gastroøsofageal (GEJ) kræft.
Ofte er der lav evidens bag Medicinrådets anbefalinger, viser et studie fra Syddansk Universitet. Det er et vilkår for vores arbejde, siger formand for Medicinrådet Steen Werner Hansen.
En undersøgelse af mere end 19.000 mennesker har påvist, at kvinder med obstruktiv søvnapnø (OSA) er mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med kræft end mænd, der lider af tilstanden.
Der er store overlevelses- og progressionsfordele ved tillæg af immunterapi til standardkemoterapi for kvinder med livmoderkræft, viser nyt, stort studie med dansk deltagelse. Overlæge Mansoor Raza Mirza vurderer, at behandlingen kan kurere nogle patienter med livmoderkræft med spredning.
Kvinder, der i et forsøg fulgte en fedtfattig diæt med et dagligt indtag af frugt, grønt og korn, havde 21 procent lavere risiko for at dø på grund af brystkræft end kvinder, som fortsatte deres normale, mere fedtrige, kost.
Store folkesygdomme får flere midler end sjældne sygdomme både samlet og per patient. Det bør vi diskutere, siger en af Danmarks førende eksperter inden for sjældne sygdomme. Han mener, at ressourcefordelingen er til fordel for kræft og hjertekarsygdomme på bekostning af mindre kendte, men ofte meget alvorlige sygdomme.
Studier med de såkaldte parp-hæmmere viser så lovende resultater, at overlæge Mansoor Mirza, Rigshospitalet på det seneste er blevet bekræftet i tidligere spådomme om, at æggestokkræft kan blive en kronisk sygdom. Senest har han og andre onkologer kunnet registrere patienter uden tilbagefald på helt op til seks år.
Begrænset viden gør det svært at involvere patienter med sjældne sygdomme i behandlingen, og forskningsmidlerne kommer langtfra af sig selv. Men det hjælper at skabe stærke patientforeninger og at råbe op, siger chefen for Center for Fælles Beslutningstagning på Sygehus Lillebælt. En patientformand beretter om en markant positiv udvikling gennem de senere år.
Der er stærkt brug for fokus på æggestokkræft i Danmark, hvor behandlingen er bagud, mener formanden for patientforeningen KIU (Kræft I Underlivet), Birthe Lemley.
Da Lungeforeningen for nyligt præsenterede sin KOL-plan over for lungespecialister, politikere, repræsentanter for medicinalbranchen og andet godtfolk fulgte formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Ulla Weinreich Møller, med. Hun er fortrinsvis tilfreds med det, hun hørte, på trods af, at formanden selv drømmer om en lidt hårdere linje.
Cirka 1.000 lungekræftpatienter om året kommer til at blive afskåret fra en behandling, som kunne give dem længere tid at leve i. Danske lungekræftlæger klager nu over afgørelsen.
Osteoporose bør indgå i en samlet, tværgående plan for sund aldring, mener professor Bente Langdahl, der håber at de praktiserende læger gennem øget opmærksomhed og systematik kan få flere diagnosticeret med osteoporose i tide – og at der bliver indført et fraktur-forebyggelsesprogram.
Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelse til at etablere et Kræftens Bekæmpelses Nationalt Forskningscenter for Lungekræft under forskningsledelse af professor dr.med. Ole Hilberg fra Syddansk Universitet og Vejle Sygehus.
Ny forskning viser, at dysfunktionel vejrtrækning er en hyppig komorbiditet blandt børn og unge – særligt blandt de unge piger. Dysfunktionel vejrtrækning korrelerer med dårligere astmakontrol samt et øget forbrug af SABA.
De personlige relationer er alfa og omega i det multidisciplinære samarbejde. Det er en af de konklusioner, som ledende onkolog på Sjællands Universitetshospital Mads Nordahl Svendsen tog med sig hjem fra Onkologisk Tidsskrifts debatmøde om MDT-samarbejdet omkring lungekræft, som han var ordstyrer på den 29. april.
Antallet af nye tilfælde af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) har været kraftigt stigende i årevis, men nu er tendensen en anden. Nyt studie kan for første gang dokumentere en faldende incidensrate.
Etiske dilemmaer står i kø, når det drejer sig om sjældne arvelige sygdomme, og der findes ikke entydige svar på, hvordan de skal håndteres. Den teknologiske udvikling og den voksende adgang til genetisk viden afføder yderligere etiske overvejelser, som lægerne ikke altid er forberedte på.
