Færre danskere får amputeret benet, ligesom der spores en udligning mellem regionerne i antallet af amputationer. Der ses også en generel stigning i amputationsforebyggende indgreb.
Palliativ behandling bør styrkes, både som fagområde og i kræftbehandlingen, så palliation ikke kun findes i den sidste fase af kræftpatienters liv, mener professor Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse.
Flere danske studier viser, at IBD-patienter har en øget risiko for kræft, hvis de får immunmodulerende behandling. Fordelene ved behandlingen overstiger dog stadig ulemperne, mener forskere.
"Medicinrådets hidtidige argument holder ikke længere vand," mener Peter Meldgaard efter at en undersøgelse viser at visse lungekræftpatienter, som fik Keytruda i kombination med Alimta og platinbaseret kemoterapi i første linje, havde en signifikant lavere risiko for sygdomsforværring eller død.
Medicinrådet udvider anbefalingen for SMA-behandlingerne Evrysdi (risdiplam) og Spinraza (nusinersen), så visse børn og unge fra 6 til 25 år også kan få dem.
Klinisk professor, Morten Ladekarl, ser store fremtidsmuligheder i personlig medicin, men advarer om risiko for skævhed i tilgængelighed af molekylær cancerdiagnostik.
Patienter med svær astma har utrolig god effekt af behandling med anti IL-5 biologiske lægemidler. Faktisk er effekten langt bedre end påvist i randomiserede studier, viser nye danske registerdata, der også giver lungemedicinere et fingerpeg om, hvilke patienter der responderer særligt godt.
Med 20 mio. kroner fra Lundbeckfonden skal danske og hollandske forskere afdække de tidlige faser af Parkinsons sygdom. Målet er at skabe grundlag for tidlig diagnostik og behandling.
Niveauet af T-celler og NK-celler kan bruges til at sige noget om, hvordan det vil gå patienter med æggestokkræft. Sådan lyder konklusionen i et dansk studie, som blev præsenteret på en poster på ASCO 2019 lørdag.
På kun tyve år er forekomsten af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) fordoblet i Danmark, og der er ikke udsigt til, at udviklingen vender. Kombinationen af en kronisk sygdom med livslang behandling og monitorering, en voksende og aldrende patientpopulation og et bugnende arsenal af dyre lægemidler udgør et voldsomt pres på sundhedsvæsenet.
Overlevelsen ved initial behandling med PD1-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab) er sammenlignelig med kemoterapi, når det handler om overlevelsen for patienter med PD-L1-positiv HER2-negativ avanceret mavekræft eller gastroøsofageal (GEJ) kræft.
Mange af patienterne, der var med i et projekt om en ny behandling til patienter med kroniske rygsmerter, havde faktisk opgivet at få hjælp. De havde forsøgt en masse, men uden resultat. Men mere end 80 procent oplevede en markant bedring i smerterne ved at være med i projektet.
En undersøgelse af mere end 19.000 mennesker har påvist, at kvinder med obstruktiv søvnapnø (OSA) er mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med kræft end mænd, der lider af tilstanden.
Aarhus Universitet understøtter iværksætteri blandt sine forskere. På den baggrund er biotekselskabet Teitur Trophics på vej til at udvikle lægemidler mod Huntingtons, Parkinsons og frontotemporal demens.
Kvinder, der i et forsøg fulgte en fedtfattig diæt med et dagligt indtag af frugt, grønt og korn, havde 21 procent lavere risiko for at dø på grund af brystkræft end kvinder, som fortsatte deres normale, mere fedtrige, kost.
Hvordan optimerer man chancen for, at en døende patient kan tilbringe sin sidste tid i eget hjem? Forskere fra Københavns Universitet har samlet den tilgængelige viden om den rigtige palliative indsats.
Studier med de såkaldte parp-hæmmere viser så lovende resultater, at overlæge Mansoor Mirza, Rigshospitalet på det seneste er blevet bekræftet i tidligere spådomme om, at æggestokkræft kan blive en kronisk sygdom. Senest har han og andre onkologer kunnet registrere patienter uden tilbagefald på helt op til seks år.
Nordiske luftvejseksperter anbefaler, at det tværfaglige samarbejde mellem lungemedicinere, øre-, næse- og halslæger og rhinologer optimeres, når patienter med svær astma og moderat til svær kronisk rhinosinuitis med nasal polypose (CRSwNP) behandles.
Der er stærkt brug for fokus på æggestokkræft i Danmark, hvor behandlingen er bagud, mener formanden for patientforeningen KIU (Kræft I Underlivet), Birthe Lemley.
En blodprøve kan i fremtiden afløse afføringsprøven som det første led i tarmkræftscreeningen. Det er i hvert fald ambitionen bag et nyt EU-projekt, som forskere fra Randers deltager i.
Cirka 1.000 lungekræftpatienter om året kommer til at blive afskåret fra en behandling, som kunne give dem længere tid at leve i. Danske lungekræftlæger klager nu over afgørelsen.
Efter en COVID-19 infektion er risikoen for at få autoimmune sygdomme som type 1-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme markant forhøjet. For flere af lidelserne er risikoen forøget op til tre gange.
Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelse til at etablere et Kræftens Bekæmpelses Nationalt Forskningscenter for Lungekræft under forskningsledelse af professor dr.med. Ole Hilberg fra Syddansk Universitet og Vejle Sygehus.
Overlæge Bendt Nielsen kæmper for bedre diagnosekriterier og behandlingsmuligheder for ME-patienter i Danmark. Han er selv ramt af lidelsen i svær grad og er sengeliggende 23 timer i døgnet.
De personlige relationer er alfa og omega i det multidisciplinære samarbejde. Det er en af de konklusioner, som ledende onkolog på Sjællands Universitetshospital Mads Nordahl Svendsen tog med sig hjem fra Onkologisk Tidsskrifts debatmøde om MDT-samarbejdet omkring lungekræft, som han var ordstyrer på den 29. april.
Kvinder med svangerskabsforgiftning er i øget risiko for at få et hjertetilfælde eller et stroke. Risikoen er markant forøget de første 10 år - men er fortsat til stede i op til 20 år efter fødslen.
Kvalitetsklyngerne har været meget tillidsbaserede i strukturen for at imødekomme praktiserende lægers selvstændighed. Det forandrer sig nu, men kontrollen skal stå mål med midlerne, vurderer to centrale sundhedsøkonomer.
Er det på tide at udfase røntgenbillede som diagnostisk hjælpemiddel, når der er mistanke om lungekræft? Det spørgsmål stiller fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse professor Frede Olesen i et oplæg på et debatarrangement om det multidisciplinære samarbejde omkring lungekræft på Vejle Sygehus den 29. april.
Dansk forskning viser, at børn med astma har en øget risiko for at udvikle type 1-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme. Der ser i et dansk studie ud til at være en sammenhæng mellem sygdommene, selvom tidligere hypoteser antog en negativ forbindelse mellem astma, type 1-diabetes, Crohns og colitis ulcerosa.
Patienter med tarmkræft har de samme konsistente ændringer i deres tarmbakterier på tværs af kontinenter, kulturer og kost. Det viser et nyt, internationalt studie, der har haft deltagelse af forskere fra Københavns Universitet.
Ofte er der lav evidens bag Medicinrådets anbefalinger, viser et studie fra Syddansk Universitet. Det er et vilkår for vores arbejde, siger formand for Medicinrådet Steen Werner Hansen.
Et nyt forskningsprojekt vil udvikle en række unikke teknologier, som tidligt kan diagnosticere bugspytkirtelkræft. Målet er at øge overlevelseschancen fra otte til 50 procent.
Der er store overlevelses- og progressionsfordele ved tillæg af immunterapi til standardkemoterapi for kvinder med livmoderkræft, viser nyt, stort studie med dansk deltagelse. Overlæge Mansoor Raza Mirza vurderer, at behandlingen kan kurere nogle patienter med livmoderkræft med spredning.
Selvom ny dansk forskning viser, at kvinder over 64 år har højere risiko for at dø af livmoderhalskræft end hidtil antaget, ønsker Kræftens Bekæmpelse mere evidens for at anbefale, at man udvider screeningsprogrammet for livmoderhalskræft til kvinder over 64 år.
Store folkesygdomme får flere midler end sjældne sygdomme både samlet og per patient. Det bør vi diskutere, siger en af Danmarks førende eksperter inden for sjældne sygdomme. Han mener, at ressourcefordelingen er til fordel for kræft og hjertekarsygdomme på bekostning af mindre kendte, men ofte meget alvorlige sygdomme.
Grunden til, at Region Hovedstaden har valgt at købe to MR-stråleapparater er, at den nye teknologi vil være relevant for så mange kræftpatienter, at der er brug for to apparater.
Begrænset viden gør det svært at involvere patienter med sjældne sygdomme i behandlingen, og forskningsmidlerne kommer langtfra af sig selv. Men det hjælper at skabe stærke patientforeninger og at råbe op, siger chefen for Center for Fælles Beslutningstagning på Sygehus Lillebælt. En patientformand beretter om en markant positiv udvikling gennem de senere år.
