Danmark har en kedelig nordisk rekord i antallet af tilfælde af livmoderhalskræft. Gynækolog Christine Felding mener, at kvinderne selv har et ansvar for at sørge for at møde op til de tilbudte screeninger – men også at politikerne bør gøre det nemmere at få foretaget prøverne – gerne ved at udskifte smear-testen hos lægen med en HPV-test, som man kan foretage derhjemme.
Det er i høj grad personer med videregående uddannelser, som opsøger den nyetablerede klinik for senfølger efter kræft i Region Sjælland, viser statistik fra klinikkens første knap to år. Der bør sættes systematisk ind på landsplan for at løfte behandlingen på tværs af sociale skel, mener overlæge Lena Saltbæk.
Kvinder med brystkræft har 23 procent højere risiko for at udvikle diabetes i de første fem år efter diagnosen. Det viser en ny dansk undersøgelse, som blev præsenteret på årsmødet i American Diabetes Association (ADA).
På Pancreascancercenteret på Herlev Hospital er der glæde over, at ASCO 2019 bød på fremskridt i behandlingen af patienter med kræft i bugspytkirtlen (pancreascancer). Fremskridtet fordrer en ny standard, hvor patienter med pancreascancer screenes for BRCA-genet, siger overlæge Benny Vittrup.
Vacciner er blevet så politiserede, at reelle vaccinebivirkninger risikerer ikke at blive taget alvorligt nok i sundhedsvæsenet, mener professor Christine Stabell-Benn efter henvendelser fra en gruppe patienter, der ønsker hjælp til deres symptomer.
En simpel blodprøve kan vise risiko for tilbagefald for patienter med fremskreden blærekræft samt behandlingseffekt af kemoterapi - og således give mulighed for at skræddersy behandling af blærekræft i forhold til den enkelte patient.
Palliativ behandling bør styrkes, både som fagområde og i kræftbehandlingen, så palliation ikke kun findes i den sidste fase af kræftpatienters liv, mener professor Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse.
Yoga og vejrtrækningsøvelser i kombination med aerob træning anses for at være særligt vigtige for personer med astma, der ønsker at forbedre deres lungefunktion.
"Medicinrådets hidtidige argument holder ikke længere vand," mener Peter Meldgaard efter at en undersøgelse viser at visse lungekræftpatienter, som fik Keytruda i kombination med Alimta og platinbaseret kemoterapi i første linje, havde en signifikant lavere risiko for sygdomsforværring eller død.
Klinisk professor, Morten Ladekarl, ser store fremtidsmuligheder i personlig medicin, men advarer om risiko for skævhed i tilgængelighed af molekylær cancerdiagnostik.
Færre danskere får amputeret benet, ligesom der spores en udligning mellem regionerne i antallet af amputationer. Der ses også en generel stigning i amputationsforebyggende indgreb.
Flere danske studier viser, at IBD-patienter har en øget risiko for kræft, hvis de får immunmodulerende behandling. Fordelene ved behandlingen overstiger dog stadig ulemperne, mener forskere.
Medicinrådet udvider anbefalingen for SMA-behandlingerne Evrysdi (risdiplam) og Spinraza (nusinersen), så visse børn og unge fra 6 til 25 år også kan få dem.
Niveauet af T-celler og NK-celler kan bruges til at sige noget om, hvordan det vil gå patienter med æggestokkræft. Sådan lyder konklusionen i et dansk studie, som blev præsenteret på en poster på ASCO 2019 lørdag.
Patienter med svær astma har utrolig god effekt af behandling med anti IL-5 biologiske lægemidler. Faktisk er effekten langt bedre end påvist i randomiserede studier, viser nye danske registerdata, der også giver lungemedicinere et fingerpeg om, hvilke patienter der responderer særligt godt.
Overlevelsen ved initial behandling med PD1-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab) er sammenlignelig med kemoterapi, når det handler om overlevelsen for patienter med PD-L1-positiv HER2-negativ avanceret mavekræft eller gastroøsofageal (GEJ) kræft.
En undersøgelse af mere end 19.000 mennesker har påvist, at kvinder med obstruktiv søvnapnø (OSA) er mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med kræft end mænd, der lider af tilstanden.
Med 20 mio. kroner fra Lundbeckfonden skal danske og hollandske forskere afdække de tidlige faser af Parkinsons sygdom. Målet er at skabe grundlag for tidlig diagnostik og behandling.
Kvinder, der i et forsøg fulgte en fedtfattig diæt med et dagligt indtag af frugt, grønt og korn, havde 21 procent lavere risiko for at dø på grund af brystkræft end kvinder, som fortsatte deres normale, mere fedtrige, kost.
På kun tyve år er forekomsten af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) fordoblet i Danmark, og der er ikke udsigt til, at udviklingen vender. Kombinationen af en kronisk sygdom med livslang behandling og monitorering, en voksende og aldrende patientpopulation og et bugnende arsenal af dyre lægemidler udgør et voldsomt pres på sundhedsvæsenet.
Studier med de såkaldte parp-hæmmere viser så lovende resultater, at overlæge Mansoor Mirza, Rigshospitalet på det seneste er blevet bekræftet i tidligere spådomme om, at æggestokkræft kan blive en kronisk sygdom. Senest har han og andre onkologer kunnet registrere patienter uden tilbagefald på helt op til seks år.
Mange af patienterne, der var med i et projekt om en ny behandling til patienter med kroniske rygsmerter, havde faktisk opgivet at få hjælp. De havde forsøgt en masse, men uden resultat. Men mere end 80 procent oplevede en markant bedring i smerterne ved at være med i projektet.
Der er stærkt brug for fokus på æggestokkræft i Danmark, hvor behandlingen er bagud, mener formanden for patientforeningen KIU (Kræft I Underlivet), Birthe Lemley.
Aarhus Universitet understøtter iværksætteri blandt sine forskere. På den baggrund er biotekselskabet Teitur Trophics på vej til at udvikle lægemidler mod Huntingtons, Parkinsons og frontotemporal demens.
Cirka 1.000 lungekræftpatienter om året kommer til at blive afskåret fra en behandling, som kunne give dem længere tid at leve i. Danske lungekræftlæger klager nu over afgørelsen.
Hvordan optimerer man chancen for, at en døende patient kan tilbringe sin sidste tid i eget hjem? Forskere fra Københavns Universitet har samlet den tilgængelige viden om den rigtige palliative indsats.
Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) har modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelse til at etablere et Kræftens Bekæmpelses Nationalt Forskningscenter for Lungekræft under forskningsledelse af professor dr.med. Ole Hilberg fra Syddansk Universitet og Vejle Sygehus.
Nordiske luftvejseksperter anbefaler, at det tværfaglige samarbejde mellem lungemedicinere, øre-, næse- og halslæger og rhinologer optimeres, når patienter med svær astma og moderat til svær kronisk rhinosinuitis med nasal polypose (CRSwNP) behandles.
De personlige relationer er alfa og omega i det multidisciplinære samarbejde. Det er en af de konklusioner, som ledende onkolog på Sjællands Universitetshospital Mads Nordahl Svendsen tog med sig hjem fra Onkologisk Tidsskrifts debatmøde om MDT-samarbejdet omkring lungekræft, som han var ordstyrer på den 29. april.
En blodprøve kan i fremtiden afløse afføringsprøven som det første led i tarmkræftscreeningen. Det er i hvert fald ambitionen bag et nyt EU-projekt, som forskere fra Randers deltager i.
Efter en COVID-19 infektion er risikoen for at få autoimmune sygdomme som type 1-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme markant forhøjet. For flere af lidelserne er risikoen forøget op til tre gange.
Er det på tide at udfase røntgenbillede som diagnostisk hjælpemiddel, når der er mistanke om lungekræft? Det spørgsmål stiller fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse professor Frede Olesen i et oplæg på et debatarrangement om det multidisciplinære samarbejde omkring lungekræft på Vejle Sygehus den 29. april.
Overlæge Bendt Nielsen kæmper for bedre diagnosekriterier og behandlingsmuligheder for ME-patienter i Danmark. Han er selv ramt af lidelsen i svær grad og er sengeliggende 23 timer i døgnet.
Patienter med tarmkræft har de samme konsistente ændringer i deres tarmbakterier på tværs af kontinenter, kulturer og kost. Det viser et nyt, internationalt studie, der har haft deltagelse af forskere fra Københavns Universitet.
