Kardiologer på Aarhus Universitetshospital afprøver en ny samarbejdsmodel med praktiserende læger. Målet er at klæde praksislægerne bedre på til at opspore patienter, som går uopdagede rundt med familiær hyperkolesterolæmi (FH). Ambitionen er desuden at efterleve sundhedsreformens intentioner om at styrke samarbejdet mellem primær og sekundær sektor.
Det er syv gange mere sandsynligt at bevare sit vægttab, hvis man fortsætter behandling med Mounjaro (tirzepatid) frem for at stoppe med medicinen. Det viser nye data fra SURMOUNT-MAINTAIN. Den gennemsnitlige patient er formentlig nødt til at fortsætte med vægttabsmedicin, hvis man vil vedligeholde et større vægttab, mener professor Jens Meldgaard Bruun.
Medicinrådet vedtog på det seneste rådsmøde, at der hurtigst muligt skal udarbejdes kriterier for opstart af behandling med Carvykti (ciltacabtagene autoleucel, cilta-cel) for patienter med myelomatose, der tidligere har fået andre BCMA-rettede lægemidler. Allerede når fagudvalget mødes i maj, skal sagen behandles.
Lidt over 10 procent af de danske patienter med multipel sclerose (MS) har ikke tilknytning til en scleroseklinik, viser en ny årsrapport fra Det Danske Scleroseregister. Der er samtidig betydelige regionale forskelle i, hvor mange patienter, som er tilknyttet en MS-klinik.
Over 450 psykiatere fra hele landet var samlet, da Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) holdt årsmøde fra 12. til 14. marts. Midt i et program fyldt med forskningsoplæg, posterpræsentationer og faglige diskussioner blev psykiater Christian Legind valgt som ny formand for selskabet.
Et nyt dansk registerstudie identificerer over en halv million danskere med atopisk dermatitis og dokumenterer markante regionale forskelle i diagnosticering og behandling. Det rejser spørgsmål om lighed i adgang til behandling, mener klinisk lektor Kristina Ibler.
Patientuddannelse skaber ro og øget livskvalitet hos patienter med atrieflimren, ligesom erfaringen viser færre akutte indlæggelser. Alligevel får kun hver femte nydiagnosticeret patient med atrieflimren i Danmark undervisning. Det kan få uoverskuelige konsekvenser, mener ledende overlæge Dorthe Svenstrup fra Hospitalsenhed Midt, hvor man har prioriteret patientuddannelse højt siden 2012.
Vægttabsmedicinen Wegovy (semaglutid) er igen genstand for debat og granskning, efter Dansk Selskab for Almen Medicin har rejst bekymring om en øget risiko for osteoporose ved behandlingen. Der mangler dog nuancer i debatten, som ofte er forvrænget og ærgerlig, mener ekspert i overvægt Christoffer Clemmensen. Ifølge osteoporose-forsker kan der ikke påvises en direkte negativ effekt på nuværende tidspunkt.
En ny behandlingsvejledning fra Medicinrådet peger på CD38-baserede firestofregimer som førstevalg til størstedelen af ikke-transplantationsegnede patienter med myelomatose. Det vækker stor glæde blandt lægerne - men behandlingerne risikerer fortsat ikke at komme ud til patienterne.
Folketingets 7. princip skal sikre danske patienter mulighed for individuel behandling med lægemidler, som Medicinrådet har afvist til standardbrug. Men aktindsigt fra de fem regioner viser, at ingen patienter har fået adgang til kræftlægemidlet Elahere siden Medicinrådets afvisning i december 2025.
MR-kontrolscanninger medfører ikke at man bliver bedre i stand til at guide behandlingen af leddegigtpatienter. Det viser et netop afsluttet forskningsprojekt, IMAGINE-RA-studiet, som har involveret flere reumatologiske afdelinger.
Den tidligere leder på MS-området, Merete Stubkjær Christensen, er tilbage som praktiserende læge, og oplevelsen har chokeret hende. På trods af sit gode netværk i det faglige sclerose-miljø, kan hun ikke trænge igennem med henvisninger om udredning og hjælpemidler til MS-patienter. Vi må se i øjnene, at vi allerede er ved at skabe et A-hold og et B-hold på sundhedsområdet, siger hun.
Den voldsomme vækst i hudkræft er større end ventet, indikerer ny årsrapport for Hudkræftdatabasen. Hvis ikke der bliver sat ind og uddannet endnu flere dermatologer, vil sundhedsvæsenet snart ikke kunne følge med, advarer Hudkræftdatabasens formand Henrik Sølvsten.
Et nyt studie evaluerer erfaringerne med et landsdækkende projekt, der tilbyder gratis online-psykologbehandling af depression, angst og fobier. Online-behandlingen virker på lettere psykiatriske diagnoser, men det er ikke for alle, siger psykolog Esben Kjems Jensen.
En registerbaseret undersøgelse viser, at forekomsten af diabetisk retinopati (DR) er markant lavere blandt grønlandske patienter med diabetes sammenlignet med danske patienter. Resultaterne lægger op til yderligere genetisk forskning inden for DR, mener danske forskere bag studiet.
Forskere tester nu brugen af sundhedsbusser og AI som redskab til at opspore sårbare borgere med risiko for stroke. Det er nemlig især de borgere, som ikke kommer rettidigt frem til lægen.
Gang på gang ender lovende ny medicin mod seglcellesygdom med at fejle i fase III. Typisk vurderes medicinen på, hvor effektiv den er til at mindske smerte, og her er der fortsat ganske få lægemidler, der har vist en signifikant forbedring. Vi har brug for mere robuste endemål i de kliniske studier – ellers risikerer vi, at patienterne går glip af nye effektive behandlinger, siger overlæge Andreas Glenthøj.
Patienter med BRAF V600E-muteret metastatisk kolorektalkræft opnår længere samlet overlevelse og længere tid uden sygdomsforværring med encorafenib, cetuximab og FOLFIRI-baseret kemoterapi. Det kommer til at betyde meget for en patientgruppe, som historisk har haft meget dårlig prognose, mener professor og overlæge Per Pfeiffer.
Årevis efter autoimmun encefalitis har en stor del af patienterne fortsat kognitive problemer, selv om de fysisk fungerer godt, viser et dansk studie. Forskere efterlyser mere systematisk opfølgning.
Forskere fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme har sammen med et hold nordiske kollegaer fået 3.4 mio. kroner til de næste tre år at forske i mulighederne for personlig behandling af patienter med leddegigt.
En større forståelse af koblingen mellem immunforsvaret og kognitive problemer kan åbne for nye behandlingsmuligheder, siger professor Michael Eriksen Benros. Et nyt review viser, at over 30 procent af MS-patienter har kognitive problemer.
Det er ikke givet, at insulin fremover bliver den foretrukne behandling af type 1-diabetes. Aktuelt afprøves flere cellebaserede immunterapeutiske strateger, som sigter imod at modvirke det autoimmune respons, der forårsager sygdommen. Det er virkelig interessant, at forskningen nu for alvor er begyndt at have fokus på at udskyde – eller helt forhindre – klinisk sygdom, siger professor Flemming Pociot, der er meget optimistisk.
På få år er der blevet udarbejdet flere retningslinjer og vejledninger, der skal guide psykiatere i arbejdet med at diagnosticere og behandle patienter med ADHD. Det er et skridt fremad, men udfordringen bliver at få dem implementeret, siger overlæge Simon Hjerrild.
Der blev lovet kolossale besparelser og markant færre hudbiopsier, da regionerne investerede millioner i det digitale værktøj Dermloop. Rigshospitalets patologer fik stillet i udsigt, at de allerede i 2025 ville se et markant fald i antallet af hudbiopsier. Men nu viser nye tal fra hospitalet, at effekten stort set er udeblevet.
En engangsinfusion med in vivo CRISPR/Cas9-genterapi (CTX310) målrettet proteinet Angiopoietin-like protein 3 (ANGPTL3) viser reduktion af LDL-kolesterol på knap 50 procent samt en reduktion i triglycerider på 55 procent.
De patienter med storcellet B-cellelymfom (LBCL), der ikke helbredes på den nuværende førstelinjestandard, lader til at have god effekt af CAR-T-celleterapi upfront. Det bekræfter endnu et studie. Men vi er udfordrede af, at den prædiktive værdi af PET-CT er begrænset, og at det derfor er svært at identificere de patienter, som vil have gavn af den intensiverede behandlingsstrategi, siger professor Thomas Stauffer Larsen.
GLP-1-lægemidler har på få år ændret behandlingen af type 2-diabetes og svær overvægt. Nu dukker samme lægemiddelgruppe op i kræftforskningen. Flere nye studier peger på, at GLP-1-receptoragonister kan være forbundet med bedre overlevelse, lavere risiko for tilbagefald og færre metastaser hos patienter med kræft. Brystkræft går igen i flere af analyserne, men data er fortsat observationelle.
Kvinder med endometriose bruger mere antidepressiv og angstdæmpende medicin end andre kvinder – og forskellen kan ses helt op til ti år før, sygdommen bliver diagnosticeret. Også kontakten til psykiatrien er hyppigere, viser et stort dansk studie.
Selvom Sundhedsstyrelsens retningslinjer for ikke-operativ behandling viser positive resultater, bliver alt for mange gigtpatienter stadig henvist til knæoperationer. Træning, patientuddannelse og vægttab vil kunne gøre en stor del af arbejdet, viser ny forskning.
Mennesker med sclerose oplever store forringelser i deres behandling efter ændringer i den vederlagsfri fysioterapi. For at afhjælpe konsekvenserne lancerer Scleroseforeningen en treårig træningsindsats med en akutindsats fra 2025. Indsatsen er muliggjort med støtte fra fonde.
Et nyt studie ønsker at gøre læger klogere på, hvornår de skal være opmærksomme på risiko for øjensygdomme hos patienter med type 2-diabetes eller overvægt i behandling med GLP-1-recepertorantagonister (GLP-1-RA) som Ozempic, Rybelsus (semaglutid) og Wegovy (højdosis semaglutid). Forskningen igangsættes på et tidspunkt, hvor der pågår en række erstatningssager omhandlende netop øjensygdom relateret til de hyppigt anvendte lægemidler.
Anvendelse af tvang ser ud til at øge risikoen for efterfølgende af begå selvmord, viser et svensk studie. Danske forskere ser samme tendens herhjemme og vil have styrket selvmordsforebyggelse.
Der er fra offentlig side investeret massivt i den digitale løsning Dermloop, som skal mindske presset på hudlæger og patologer og spare sundhedsvæsenet for millioner af kroner. Men lægefaglige organisationer og speciallæger kritiserer beslutningsprocessen og beregningerne bag investeringen. Det kommer til at fremstå sjusket og useriøst, siger Nina Løth Mårtensson, patolog på Rigshospitalet.
Når akutte hjertepatienter udskrives til opfølgning og rehabilitering på deres lokale sygehus eller i kommunen risikerer man at tabe de mindre ressourcestærke patienter, siger kardiologisk sygeplejerske Pernille Palm.
Tidens store fokus på at styrke det nære sundhedsvæsen risikerer at trække opmærksomhed og ressourcer væk fra landets højt specialiserede afdelinger, siger flere bekymrede leukæmi-læger. Vi er allerede pressede på tid og ressourcer, og hvis der bliver tyndet mere ud i fagligheden på afdelingerne, kommer det til at gå ud over behandlingskvaliteten, lyder det.
Kvinder, der har været i overgangsalderen, og som får østrogenfølsom brystkræft, ser ud til at have større risiko for, at sygdommen vender tilbage, hvis de har overvægt eller svær overvægt.
Fra januar 2027 får patienter med udvalgte kroniske sygdomme nye pakkeforløb hos egen læge som led i sundhedsreformen. DSAM frygter, at flere sygdomspakker kan skabe usammenhængende behandling.
