Da Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen i 2023 investerede 37 millioner kroner i en app til digital hudkræftdiagnostik, skete det på baggrund af løfter om store besparelser. Ifølge en rapport fra PA Consulting skulle løsningen, kaldet Dermloop, kunne frigøre op mod 95 speciallægeårsværk. Men en række fagpersoner kalder vurderingen helt urealistisk.
Psykiatriske diagnoser blandt unge hænger sammen med forældrenes uddannelsesniveau, viser dansk studie. Ulighed i adgangen til udredning for sygdommene kan være forklaringen, siger ph.d.-studerende Christine Leonhard Birk Sørensen.
ctDNA-baseret methylationsanalyse efter operation for ikke-metastatisk kolorektalcancer fordobler sandsynligheden for, at patienter med recidiv kan tilbydes kurativ behandling, viser nyt studie. Ifølge professor Claus Lindbjerg Andersen er resultaterne et vigtigt skridt mod klinisk implementering, men de afgørende data bliver overlevelse.
Nyregenetik indgår i stigende grad i diagnostikken på landets nefrologiske afdelinger, vurderer professor og overlæge Henrik Birn. Han forventer, at det er en tendens, der kun bliver mere udbredt fremover i takt med, at man får indsigt i den kliniske relevans inden for behandling af kronisk nyresygdom.
Når gigtpatienter oplever opblussen af deres inflammatonssymptomer kan de måske snart opleve, at en hydrogel placeret omkring leddet afgiver lindrende medicin.
Gener, som i dag øger risikoen for sygdomme som type 2-diabetes og multiple sclerose (MS), gav for tusindvis af år siden formentlig vores forfædre en evolutionær fordel i perioder med virusudbrud og sult. Generne spredte sig med folkevandringer og de tidlige europæeres livsstil.
Mere end hver fjerde dødsfald blandt personer med hæmokromatose kan potentielt tilskrives diabetes, viser dansk studie. Tidligere har man troet, at den primære komplikation til hæmokromatose var leversygdom, men de nye data rykker ved den opfattelse og peger på, at monitorering og behandling af diabetes bør være en vigtig komponent i håndteringen af sygdommen, lyder det fra studiets førsteforfatter.
Levetiden for de patienter, som er diagnosticeret med familiær hyperkolesterolæmi (FH), ligner nu resten af befolkningens. Ekspert i FH, professor Børge Nordestgaard, kalder det fantastisk. En del af forklaringen er, at vi er blevet bedre til at holde folk i live, mener han, og mange af patienterne lever et liv med hjertesygdom.
Det kommer til at koste liv, og det risikerer at gå ud over den samlede overlevelse (OS) blandt patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL). Sådan lyder de dystre meldinger fra en række fremtrædende læger efter, at Medicinrådet har afvist standardibrugtagning af bispecifikke antistoffer til DLBCL. Uden adgang til bispecifikke antistoffer har udvalgte DLBCL-patienter reelt ingen behandlingsmuligheder.
Hudspecialister på hospitalerne skal bruge kostbar tid på at vurdere billeder fra appen Dermloop fremfor at behandle svært syge patienter. Opgaven burde ligge hos de praktiserende hudlæger, lyder den massive kritik fra cheflæger og faglige organisationer. Erik Jylling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, afviser den som ”vanlig retorik”.
Som led i 10-års planen for psykiatrien vil en række mindre indgribende former for tvang blive gjort lovlige. Men evidensen bag disse tvangsformer er utilstrækkelig, siger professor i retspsykiatri, som har været med til at udarbejde det faglige oplæg bag initiativerne.
Efter næsten ni år i spidsen for Rigshospitalets kræftafdeling har den indflydelsesrige professor Ulrik Lassen ikke tænkt sig at genansøge stillingen som cheflæge. En stilling, der udløber til september. Han kalder beslutningen vemodig, men nu hvor den er truffet, har det givet ham en tiltrængt ro, og han glæder sig til en hverdag med mere overskud.
Et nyt nationalt projekt skal styrke tidlig opsporing af diabetes og hjerte-kar-sygdom. Projektet handler især om at nå mennesker i risikogrupper, og her er øget brug af data nødvendigt. Men sundhedspersonalet har også meget at lære om kommunikation med patienter med andre værdier og normer, mener professor Jens Søndergaard, som står i spidsen for projektet.
Partikler i luftforurening og ultravioletlys kan have større indflydelse på udvikling af lupus end tidligere antaget. Det viser et nyt amerikansk studie.
Professor Jette Lautrup Frederiksen fra Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet modtager 4,5 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge den neurobeskyttende effekt af molekylet indol-3-propionsyre (IPA).
Der er sket en gradvis normalisering af overvægt, og deraf udspringer en inerti hos kardiologerne, som i øvrigt har en frygt for at påføre patienten skyld og skam. Men de kan nu i deres håndtering af overvægt og hjerte-kar-sygdom læne sig op ad et nyt holdningspapir fra det europæiske kardiologiske selskab (ESC).
En ny dansk undersøgelse viser, at simple elektroniske beskeder kan være med til at få langt flere yngre og midaldrende med kroniske sygdomme som diabetes vaccineret mod influenza. Studiet, der har næsten 300.000 deltagere, viser, at det er en billig og effektiv måde at forbedre folkesundheden på.
Ved hjælp af data fra danske tvillingepar har forskere fra Syddansk Universitet fundet tegn på, at tatoveringsblæk muligvis øger risikoen for hud- og lymfekræft. Studiet viser, at blækpartikler ophobes i lymfeknuderne, hvilket kan påvirke immunforsvaret og øge risikoen for unormal cellevækst.
Personer med den smertefulde og udbredte hudlidelse hidrosadenitis suppurativa (HS) har markant øget forekomst af psykiske lidelser, fastslår en dansk metaanalyse. De afledte samfundsøkonomiske omkostninger er enorme, og behandling bør igangsættes hurtigt, siger Simon Francis Thomsen, professor og medforfatter til metaanalysen.
I et mindre dansk studie har onkologer på Herlev og Gentofte Hospital opnået en opsigtsvækkende høj overlevelse blandt patienter med lokalavanceret eller metastatisk bugspytkirtelkræft. Resultaterne giver os håb om, at vi er på sporet af en effektiv ny behandling til disse hårdtramte patienter, lyder det fra studiets hovedforfatter overlæge Inna Chen.
Omkring 30 procent af patienterne med bipolar lidelse vil have god effekt af behandling med lithium, siger den canadiske professor Anne Duffy, der har defineret en række kendetegn, som kan hjælpe klinikerne med at udvælge de rigtige patienter til behandlingen.
I begyndelsen af året anbefalede det britiske prioriteringsorgan NICE Dupixent (dupilumab) til en udvalgt gruppe patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). For ganske nylig fulgte Italien trop med en tilsvarende godkendelse. Herhjemme er der fortsat ingen udsigt til, at patienter med KOL får mulighed for at få glæde af den biologiske behandling.
Praksis med blodtransfusioner skal muligvis ændres. Et internationalt studie tyder på, at patienter med svær, akut hjerneskade kan have gavn af blodtransfusioner ved en højere blodprocent end hidtil antaget. Resultaterne viser, at færre patienter dør eller får alvorlige handicap.
To nye studier fra Syddansk Universitet (SDU) bekræfter uafhængigt af hinanden, at patienter med type 2-diabetes, der behandles med Ozempic, har en betydeligt øget risiko for at udvikle skader på synsnerven. Lægemiddelstyrelsen har modtaget i alt 19 danske indberetninger om sådanne skader og vil anmode den europæiske bivirkningskomité, PRAC, om at vurdere de to nye registerstudier.
Det hører til sjældenhederne, at Medicinrådet gør brug af alvorlighedsprincippet. Men på det seneste møde skete det, og det førte til, at rådet anbefalede genterapien Casgevy (exagamglogene autotemcel, exa-cel) til børn og voksne med β-talassæmi og svær seglcellesygdom. Beslutningen bliver mødt med stor glæde - og en vis overraskelse.
Hvis blot effekten er god, bruger patienter med HS hellere end gerne topikale lægemidler, viser undersøgelse. Patienternes besvarelser er en vigtig påmindelse om, at udvikling af topikale behandlingsmuligheder bør prioriteres højere, siger professor Gregor Jemec.
Siden 2022 har Medicinrådet fået kritik for at afvise antistoflægemiddelkonjugatet Trodelvy (sacituzumab govitecan) til triple negativ brystkræft. Men nu – knap tre år efter, at lægemidlet første gang blev afvist – giver Medicinrådet grønt lys med begrundelsen, at prisen er sat ned, og behovet er stort. Anbefalingen vækker stor glæde blandt danske brystonkologer.
Fire patienter har uafhængigt af hinanden beskrevet et hidtil ubeskrevet synsfænomen: Et svagt, rytmisk blinkende ekstra lag på en ellers intakt del af det binokulære synsfelt. Fænomenet, som forskerne fra Rigshospitalet kalder dunkelflimmer, forekommer typisk ved lav belysning og forsvinder i kraftigt lys, eller når et eller begge øjne dækkes.
Et alkoholforbrug kan øge blodtrykket i en sådan grad, at det kan udløse et behov for blodtryksmedicin, viser dansk forskning under ledelse af professor Gorm Boje Jensen.
Danske forskere præsenterer dokumentation for, at der er glucagonreceptorer i neuroner i hjernens frontale cortex, og at der er en mulig sammenhæng mellem nedsat glucagonreceptorsignalering og nedsat kognitivfunktion.
Ved at kombinere bispecifikke antistoffer med andre nye såvel som velkendte lægemidler er det umiddelbart muligt at opnå komplette responsrater (CR-rater) hos patienter med lymfom, der overstiger de CR-rater, der blev observeret i registreringsstudierne for CAR-T-celleterapi, viser tidlige studier. Det er slet ikke umuligt, at kombinationerne kan komme til at udgøre et alternativ til CAR-T i anden linje, forudser professor Martin Hutchings.
Danske forskere har i et nyt dobbeltblindet studie vist, at HPV-vaccine reducerer antallet af aktiniske keratoser, som er forstadier til hudkræft. Det skriver Videncenter for Hudkræft på deres hjemmeside.
Andreas Hoff har valgt at trække sig som formand for Danske Psykiatere og Børne- og ungdomspsykiateres Organisation (DPBO). Baggrunden er ifølge ham uenighed om, hvor stor en rolle medicinalindustrien bør spille i psykiateres efteruddannelse. Men både organisationen og den nye formand, Christina Renstrøm, afviser Hoffs fremstilling.
Selv når Medicinrådet har anbefalet og sidestillet flere behandlinger, skal man som hospitalslæge vælge den billigste af behandlingerne. Det er regionerne enige om. Men hvis man som læge alligevel afviger ud fra et klinisk skøn og vælger et af de dyrere sidestillede behandlinger, er der forskel på, hvad konsekvensen er i de enkelte regioner.
Et dansk register- og biobankstudie indikerer, at genetisk disposition for inflammatorisk tarmsygdom (IBD) også er associeret med risikoen for et mere alvorligt sygdomsforløb, hvilket på sigt kan få betydning for risikostratificering ved diagnosetidspunktet.
Behandling med biologiske lægemidler giver ikke øget risiko for infektion og dødsfald blandt leddegigtpatienter sammenlignet med konventionel behandling og binyrebarkhormon. Det viser nyt dansk studie.
