Med den højeste stemmeprocent i nyere tid har medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd udpeget Dorthe Boe Danbjørg som deres nye frontfigur. Hun vandt med 50,73 procent af de afgivne stemmer.
Helene Westring Hvidman er tiltrådt som ny cheflæge for Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital. Hun overtager stillingen efter Charlotte Wilken-Jensen, som er gået på pension.
Frederik Persson, som fylder 50 år i starten af oktober, begynder 1. oktober 2023 i stillingen som cheflæge på Afdeling for Diabetesbehandling på Steno Diabetes Center Copenhagen, hvor han siden 2021 har været overlæge og seniorforsker.
52-årige Jakob Krogh begynder 1. november som regionsdirektør i Region Nordjylland efter at Christian Boel stoppede for at blive direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.
Stavros Chrysidis er ny klinisk lektor i reumatologi ved Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.