Medicinrådets nye habilitetsregler giver større klarhed og gør det lettere for forskningsaktive onkologer at deltage i rådets arbejde. Men samtidig fastholder reglerne begrænsninger, som ifølge Dansk Selskab for Klinisk Onkologi gør det svært for fagudvalgsmedlemmer at holde sig fagligt opdateret.
Forskere fra Dansk Børneastmacenter på Herlev og Gentofte Hospital har undersøgt kendte genetiske varianter for astma og fundet, at varianterne har effekt på tværs af de fænotyper, der normalt skelnes imellem. Det tyder på, at den vanlige fænotype-diagnostik ikke fanger specifikke mekanismer særlig godt hos børn.
En ny dansk meta-analyse på dyrestudier peger på, at GLP-1 receptor agonister (GLP-1 RA’er) kan reducere vævsskade og forbedre funktionsevne efter et stroke. Danske forskere er håbefulde og nu i gang med det første store studie, hvor GLP-1 RA’en Ozempic (semaglutid) testes på mennesker i den akutte fase af stroke-behandlingen.
Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.
I visse tilfælde er nefrotisk proteinuri ikke tegn på progressiv nyresygdom, som kræver behandling. Det indikerer et nyt case-studie, der ligger i forlængelse af voksende evidens på området.
Der var hele fire behandlinger til mantlecellelymfom (MCL) på dagsordenen ved seneste Medicinrådsmøde. To fik ja og to fik nej. Udfaldet vil ændre behandlingssituationen, og sikre et gevaldigt løft for især de yngre, transplantationsegnede patienter, siger overlæge Hans Bentzen. Efter de nye anbefalinger ligner den danske behandlingssituation i langt højere grad den praksis, der anbefales i de europæiske guidelines.
Kronisk sygdom fylder i stadigt flere danskeres liv, men behandlingen har længe været præget af forskelle, huller og manglende sammenhæng. Hvor kræftpatienter i årevis har haft faste forløb og klare tidsfrister, har mennesker med kronisk sygdom ofte måttet navigere på egen hånd. Med en ny generisk model og nye patientrettigheder lægges der nu faste rammer for kronikerpakkerne.
Når diagnosen alkoholrelateret leversygdom (ALD) stilles, er to ud af tre patienter så syge, at de har udviklet skrumpelever. Resultatet er en femårsoverlevelse, som ligger langt under den, man ser ved flere kræftsygdomme. Professor Maja Thiele opfordrer til en større indsats for at opspore og forebygge leverskader tidligere.
Statsministeren har varslet en ny demensplan i 2026. To demenseksperter giver deres bud på hvad en plan bør indeholde hvis det skal være muligt at løse udfordringerne på demensområdet.Tidlig opsporing, professionelle demensklinikker og mere forskning står på neurologernes ønskeliste.
Læger, der kaldes endoskopører og undersøger mave og tarm med et lille kamera, arbejder i timevis hver dag for at nå tidsfristerne i kræftpakkerne. Nu begynder arbejdet at sætte tydelige spor i deres egne kroppe. Samtidig bliver næsten alle undersøgelser, der ikke handler om kræft, udskudt.
Ny danskledet forskning udfordrer antagelsen om, at thymuskirtlen kun spiller en rolle i barndommen. For første gang dokumenteres det, at thymus har afgørende betydning for, om patienter med uhelbredelig kræft får gavn af immunterapi.
Det går den forkerte vej for LGBT+-personers rettigheder og trivsel, mener initiativtager til ny DSAM-interessegruppe, Daniel Staal Nyboe, der også er næstformand hos FYAM. Han vil med gruppen både lave forskning og oplysningsarbejde på området. Det skal rette op på den skævhed og sproglige fremmedgørelse, som kan få nogle praktiserende lægers møder med LGBT+-personer til at kikse.
Kvinder er mere modtagelige for de skadelige effekter af rygning i relation til kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) end mænd. Det slår et nyt dansk studie fast og afmonterer dermed den årelange tvivl. Fundene bør få indflydelse på udredningen og behandlingen af KOL, siger studiets førsteforfatter Yunus Çolak.
Glaukom går ofte forud for centralveneokklusion (CVO). Det viser et nyt og ganske bemærkelsesværdigt studie, der etablerer en ny forståelse af CVO som en gradvist indsættende sygdom, og som antyder, at højt centralvenetryk kan fremkalde glaukomatøs nervevævsbeskadigelse, vurderer forskerne bag.
En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.
Selv om julen står for døren, var der småt med pakker at dele ud af, da Medicinrådet mødtes 17. december. Tværtimod blev det en dag med mange nej’er og kun ganske få ja’er, da rådet tog stilling til en række nye lægemidler – fra Alzheimers sygdom og KOL til kræft og sjældne blodsygdomme. Fælles for flere af afgørelserne er, at Medicinrådet vurderer, at effekten er for lille eller for usikker i forhold til prisen.
Den hidtidige næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Maria Krüger, er ny konstitueret formand, og hun stiller op til formandsposten, når der bliver valg, siger hun.
Gennem flere toppræsentationer så vi tegn på, hvad der kan blive fremtidens brystkræftbehandling inden for både tidlig og fremskreden brystkræft. Hvis flere af resultaterne holder stik over tid, kan de blive praksisændrende, lød det fra danske onkologer.
Der er fra offentlig side investeret massivt i den digitale løsning Dermloop, som skal mindske presset på hudlæger og patologer og spare sundhedsvæsenet for millioner af kroner. Men lægefaglige organisationer og speciallæger kritiserer beslutningsprocessen og beregningerne bag investeringen. Det kommer til at fremstå sjusket og useriøst, siger Nina Løth Mårtensson, patolog på Rigshospitalet.
