En engangsinfusion med in vivo CRISPR/Cas9-genterapi (CTX310) målrettet proteinet Angiopoietin-like protein 3 (ANGPTL3) viser reduktion af LDL-kolesterol på knap 50 procent samt en reduktion i triglycerider på 55 procent.
Et amerikansk prispres har for alvor sat Danmark i en ny situation. For første gang ser branchen, at et lægemiddel trækkes fra det danske marked med henvisning til globale prisvirkninger, og ifølge Lif – Lægemiddelindustriforeningen kan det være begyndelsen på en større bevægelse, hvor virksomheder både udsætter lanceringer og overvejer helt at forlade små lavprismarkeder.
Et nyt nationalt projekt skal styrke tidlig opsporing af diabetes og hjerte-kar-sygdom. Projektet handler især om at nå mennesker i risikogrupper, og her er øget brug af data nødvendigt. Men sundhedspersonalet har også meget at lære om kommunikation med patienter med andre værdier og normer, mener professor Jens Søndergaard, som står i spidsen for projektet.
Tidens store fokus på at styrke det nære sundhedsvæsen risikerer at trække opmærksomhed og ressourcer væk fra landets højt specialiserede afdelinger, siger flere bekymrede leukæmi-læger. Vi er allerede pressede på tid og ressourcer, og hvis der bliver tyndet mere ud i fagligheden på afdelingerne, kommer det til at gå ud over behandlingskvaliteten, lyder det.
Det nye DREAM-center på Aarhus Universitet skal afdække, hvorfor nogle patienter med psoriasis udvikler led- og tarmaffektion, mens andre kun har hudsygdom. Centret er finansieret af Leo Fondet og samler flere specialer i et toårigt pilotprojekt.
2026 kan blive et et år med potentielle nye fremskridt inden for diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med multipel sclerose. Professor Finn Sellebjerg venter især på, om BTK-hæmmeren Cenrifki (tolebrutinib) bliver godkendt af lægemiddelmyndighederne.
Fire patienter har uafhængigt af hinanden beskrevet et hidtil ubeskrevet synsfænomen: Et svagt, rytmisk blinkende ekstra lag på en ellers intakt del af det binokulære synsfelt. Fænomenet, som forskerne fra Rigshospitalet kalder dunkelflimmer, forekommer typisk ved lav belysning og forsvinder i kraftigt lys, eller når et eller begge øjne dækkes.
Et dansk register- og biobankstudie indikerer, at genetisk disposition for inflammatorisk tarmsygdom (IBD) også er associeret med risikoen for et mere alvorligt sygdomsforløb, hvilket på sigt kan få betydning for risikostratificering ved diagnosetidspunktet.
Et nyt nationalt projekt skal styrke tidlig opsporing af diabetes og hjerte-kar-sygdom. Projektet handler især om at nå mennesker i risikogrupper, og her er øget brug af data nødvendigt. Men sundhedspersonalet har også meget at lære om kommunikation med patienter med andre værdier og normer, mener professor Jens Søndergaard, som står i spidsen for projektet.
Maria Krüger er trådt ud af Medicinrådet for at kunne koncentrere sig fuldt ud om formandskabet i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). ”Det er en prioritering af tid og opgaver, som følger naturligt af formandsrollen,” oplyser den konstituerede formand, der går til valg den 14. marts.
Alle kræftpatienter bør have en ernæringsscreening og modtage individuel ernæringsstøtte, mener et stort flertal af yngre onkologer. På Aalborg Universitetshospital har de gode erfaringer med en systematisk ernæringsindsats.
Det danske sundhedsvæsen er ikke gearet til at implementere de nye avancerede terapier (ATMP’er). Nu samles førende forskere, klinikere og regulatoriske eksperter i en ny Clinical Academic Group (CAG) for at nedbryde de barrierer, der i dag gør vejen fra forskning til klinikken alt for lang.
Efter et slagtilfælde har mange patienter svært ved at genvinde fodfæstet i hverdagen, og en betydelig andel udvikler depression, viser studier. Derfor ønsker Hjernesagen en udvidet rehabiliteringsperiode med større fokus på patienternes mentale tilstand og bindende retningslinjer frem for anbefalinger.
Når akutte hjertepatienter udskrives til opfølgning og rehabilitering på deres lokale sygehus eller i kommunen risikerer man at tabe de mindre ressourcestærke patienter, siger kardiologisk sygeplejerske Pernille Palm.
Den voldsomme vækst i hudkræft er større end ventet, indikerer ny årsrapport for Hudkræftdatabasen. Hvis ikke der bliver sat ind og uddannet endnu flere dermatologer, vil sundhedsvæsenet snart ikke kunne følge med, advarer Hudkræftdatabasens formand Henrik Sølvsten.
Efter måneder med uro, sammenbrudte forhandlinger og advarsler om økonomiske stopklodser er regioner og praktiserende læger nu blevet enige om en etårig aftale for 2026, hvor der ikke fastsættes en samlet øvre økonomisk ramme. Aftalen betyder, at der i det kommende år ikke på forhånd lægges et samlet loft over aktiviteten i almen praksis, når flere nye læger træder ind i systemet.
Strømmen i operationsstuen må ikke gå. Respiratorer, overvågningsskærme og it-systemer skal fortsætte med at fungere, også hvis strømmen forsvinder, eller hvis tele- og it-nettet bryder sammen. Netop det scenarie ligger til grund for en ny faglig vejledning fra Sundhedsstyrelsen, som stiller skærpede og mere præcise krav til, hvor længe danske sygehuse skal kunne holde driften i gang under alvorlige kriser.
Der blev lovet kolossale besparelser og markant færre hudbiopsier, da regionerne investerede millioner i det digitale værktøj Dermloop. Rigshospitalets patologer fik stillet i udsigt, at de allerede i 2025 ville se et markant fald i antallet af hudbiopsier. Men nu viser nye tal fra hospitalet, at effekten stort set er udeblevet.
På få år er der blevet udarbejdet flere retningslinjer og vejledninger, der skal guide psykiatere i arbejdet med at diagnosticere og behandle patienter med ADHD. Det er et skridt fremad, men udfordringen bliver at få dem implementeret, siger overlæge Simon Hjerrild.
