Forskere tester nu brugen af sundhedsbusser og AI som redskab til at opspore sårbare borgere med risiko for stroke. Det er nemlig især de borgere, som ikke kommer rettidigt frem til lægen.
En registerbaseret undersøgelse viser, at forekomsten af diabetisk retinopati (DR) er markant lavere blandt grønlandske patienter med diabetes sammenlignet med danske patienter. Resultaterne lægger op til yderligere genetisk forskning inden for DR, mener danske forskere bag studiet.
Fremtidens kræftbehandling vil blive mere holistisk, og ernæring kommer til at spille en større rolle. Det mener flertallet af de yngre onkologer, som har deltaget i Medicinske Tidsskrifters undersøgelse om ernæringsindsatser for kræftpatienter.
Først afslog Medicinrådet Fentepla (fenfluramin) som standardbehandling til børn fra to år og opefter med svær og hjerneskadende epilepsi. Nu er regionerne også begyndt at afslå individuel ibrugtagning for udvalgte patienter, stik imod tidligere praksis, fortæller den forhenværende cheflæge Kern Olofsson. Afvisningerne efterlader flere behandlingsresistente børn og deres familier uden anden effektiv behandling, siger han.
Patienter med kronisk nyresygdom mister tilknytningen til arbejdsmarkedet i takt med, at deres sygdom forværres, viser nyt dansk studie. Hvis flere nyresyge fik optimal behandling, kan man sandsynligvis øge arbejdsmarkedstilknytningen, vurderer sundhedsøkonom og tidligere professor Lars Ehlers.
Kvinder med en behandlingskrævende gynækologisk lidelse har en højere risiko for at få en depression end baggrundsbefolkningen. Lektor Mette Bliddal opfordrer de praktiserende læger til at være opmærksomme på kvindernes øgede psykiske sårbarhed og til at tænke trivsel ind allerede, når kvinderne kommer med smerter fra underlivet eller uregelmæssige blødninger.
Fra efteråret skal Jakob Hendel, vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital, stå i spidsen for den nye nationale komité, som erstatter regionernes egne vurderinger af ansøgninger om individuel ibrugtagning af medicin.
Den nye kliniske vejledning om afmedicinering fra DSAM skal hjælpe med at revurdere og stoppe behandling med lægemidler, som ikke længere giver værdi for patienten. De to hovedforfattere bag vejledningen giver her en række gode råd til at komme godt i gang med arbejdet i klinikken.
De patienter med storcellet B-cellelymfom (LBCL), der ikke helbredes på den nuværende førstelinjestandard, lader til at have god effekt af CAR-T-celleterapi upfront. Det bekræfter endnu et studie. Men vi er udfordrede af, at den prædiktive værdi af PET-CT er begrænset, og at det derfor er svært at identificere de patienter, som vil have gavn af den intensiverede behandlingsstrategi, siger professor Thomas Stauffer Larsen.
Over 450 psykiatere fra hele landet var samlet, da Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) holdt årsmøde fra 12. til 14. marts. Midt i et program fyldt med forskningsoplæg, posterpræsentationer og faglige diskussioner blev psykiater Christian Legind valgt som ny formand for selskabet.
Det kan være formålsløst at behandle kræftpatienter med dyr medicin, hvis deres ernæringsstatus er dårlig. Det mener flertallet af yngre onkologer i en undersøgelse foretaget af Medicinske Tidsskrifter. Andreas Carus, overlæge i onkologi på Aalborg Universitetshospital, forklarer i denne artikel, hvordan han oplever problemstillingen.
Hele ti procent af den samlede kræftforskningslitteratur fra de seneste 25 år kommer fra såkaldte paper mills, som producerer falske artikler. Det er den nedslående konklusion i et nyt BMJ-studie, hvor forskere har trænet en maskinlæringsmodel til at udpege paper mill-artikler. Resultatet vækker bekymring hos blandt andre onkologerne Malene Støchkel Frank og Camilla Qvortrup.
Der er en betydelig variation i ordinationen af potentielt uhensigtsmæssig medicin (PIM) i dansk almen praksis, og forskellene kan ikke forklares af den enkelte patients kliniske profil og sygdomsbyrde.
Efter næsten to ugers intensive forhandlinger er der landet et nyt treårigt overenskomstforlig for omkring 500.000 kommunalt ansatte. Aftalen får stor betydning for medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet, hvor kommunerne i disse år kæmper med rekruttering, arbejdspres og fastholdelse af personale.
Regelmæssig deltagelse i musik- og kulturarrangementer er koblet med lavere risiko for ringere selvvurderet helbred blandt voksne danskere, viser et nyt dansk studie. Ifølge forskerne handler sammenhængen især om fællesskab, trivsel og livsstil.
Voksne patienter med nydiagnosticeret FLT3-ITD-positiv akut myeloid leukæmi (AML) kan nu behandles med FLT3-hæmmeren Vanflyta (quizartinib) i tillæg til intensiv kemoterapi i første linje. Det blev vedtaget på det seneste Medicinrådsmøde. Det er en patientgruppe, som ofte har en dårlig prognose, og vi er glade for at få adgang til et nyt behandlingsalternativ, siger overlæge Anne Louise Tølbøll Sørensen.
Nyregenetik indgår i stigende grad i diagnostikken på landets nefrologiske afdelinger, vurderer professor og overlæge Henrik Birn. Han forventer, at det er en tendens, der kun bliver mere udbredt fremover i takt med, at man får indsigt i den kliniske relevans inden for behandling af kronisk nyresygdom.
Et nyt studie evaluerer erfaringerne med et landsdækkende projekt, der tilbyder gratis online-psykologbehandling af depression, angst og fobier. Online-behandlingen virker på lettere psykiatriske diagnoser, men det er ikke for alle, siger psykolog Esben Kjems Jensen.
I begyndelsen af året anbefalede det britiske prioriteringsorgan NICE Dupixent (dupilumab) til en udvalgt gruppe patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). For ganske nylig fulgte Italien trop med en tilsvarende godkendelse. Herhjemme er der fortsat ingen udsigt til, at patienter med KOL får mulighed for at få glæde af den biologiske behandling.