Læge og ph.d. Nicola Pavese er ny professor på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Han bruger specielle hjernescanninger til at undersøge de ændringer, der forekommer i hjernen hos patienter med neurodegenerative sygdomme som fx Parkinsons sygdom.
Læge og ph.d. Per Kallestrup fra Aarhus Universite
Læge og ph.d. Per Kallestrup fra Aarhus Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis tiltræder den 1. februar 2020 et professorat i almen medicin og global sundhed. Han mener, at nøglen til at løse lokale såvel som globale sundhedsudfordringer skal findes i det primære sundhedsvæsen.
Professor Henrik Kehlets vedvarende indsats for at forbedre resultaterne for kirurgiske patienter bliver nu anerkendt af det anæstesiologiske selskab i England, Association of Anesthetists. Som første kirurg nogensinde udnævner selskabet Henrik Kehlet som æresmedlem.
Overlæge, dr. med. Thor Petersen, Risskov, er pr. 1. februar 2020 udnævnt til klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet og Sygehus Sønderjylland.
Psykiater og regionspolitiker fra Region Midtjylland, Mikkel Rasmussen, har fået nyt job. Han bliver ny ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Vejle.
En af Danmarks mest fremtrædende sundhedseksperter, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, har fået nyt job. Han skal stå i spidsen for et forskningscenter med fokus på demografi og aldring.