Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Jes Søgaard har fået nyt job

1. marts tiltræder han som direktør for Interdisciplinary Center on Population Dynamics (CPop), som ifølge universitetet er førende på verdensplan, når det gælder forskning i demografi, aldring og folkesundhed.

Jes Søgaard har en enorm viden om det danske sundhedsvæsen. Han har i fire år været cheføkonom og afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, i 15 år været direktør for det daværende Dansk Sundhedsinstitut, ligesom han har haft adskillige forskerstillinger på bl.a. SDU, Aarhus Universitet og Linköpings Universitet.

Gennem hans karriere har tværfaglighed og anvendelsesorienteret forskning fyldt meget, og det kommer Jes Søgaard også til at bringe i spil, når han tiltræder som direktør.

"CPop er et stærkt forskningsmiljø med fokus på befolkningens dynamik og dødelighed. Vi ved, at vi bliver ældre og ældre, og det er en positiv udvikling, men også en udfordring. Min ambition er, at vi skal tage forskningen et skridt videre og se på, hvad det er for et liv, vi får, og hvordan vi skal indrette samfundet, når der bliver stadig flere ældre," siger Jes Søgaard og uddyber:

"Det er derfor oplagt at inddrage flere forskere, der f.eks. har viden om teknologiske hjælpemidler, pensionssystemer, sundhedsvæsenet og familiestrukturer m.m."

CPop har ca. 60 medarbejdere, og organisatorisk hører centret hjemme på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvor fakultetets dekan Jens Ringsmose ser frem til at få Jes Søgaard med på holdet.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .