Thomas Houe, 54, indtrådte 1. november i direktionen på Nordsjællands Hospital som vicedirektør. Han kommer fra en tilsvarende stilling på Nykøbing Falster Sygehus. Han vil sammen med den øvrige direktion udgøre hospitalets øverste daglige ledelse.
Anne Øvrehus, som 1. september blev konstitueret overlæge for Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital, overtager nu stillingen som ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q permanent.
Thordis Thomsen, seniorforsker, ph.d., og sygeplejerske, er netop tiltrådt som professor på Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev og Gentofte Hospital.
Marlene Øhrberg Krag tiltræder 1. december som ny centerchef i Center for Kræft og Sundhed København, der er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse.
Sisse Ostrowski er ny professor i klinisk immunologi og spiller en vigtig rolle i udviklingen af analyser, der kan understøtte mere skræddersyet eller personlig medicinsk behandling til en række patientgrupper.