Hudkræft-appen Dermloop er blevet fremhævet som et digitalt redskab med potentiale til at aflaste sundhedsvæsenet markant. Ifølge en rapport fra PA Consulting fra marts 2023 vil appen kunne frigøre op mod 95 speciallægeårsværk. Rapporten har siden dannet grundlag for politiske drøftelser og strategiske beslutninger. Men nu viser det sig, at en af de centrale analyser bag vurderingen slet ikke eksisterer som selvstændigt dokument – og at ingen uden for projektgruppen har efterprøvet tallene.
Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.
Som led i 10-års planen for psykiatrien vil en række mindre indgribende former for tvang blive gjort lovlige. Men evidensen bag disse tvangsformer er utilstrækkelig, siger professor i retspsykiatri, som har været med til at udarbejde det faglige oplæg bag initiativerne.
Et nyt forslag til omorganisering af det neurologiske område i Region Hovedstaden vil flytte en del af de neurologiske opgaver fra Rigshospitalet til en nyoprettet neurologisk afdeling på Hvidovre Hospital. Det vil få konsekvenser for blandt andet scleroseområdet. Fagfolk er både begejstrede og bekymrede.
Da Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen i 2023 investerede 37 millioner kroner i en app til digital hudkræftdiagnostik, skete det på baggrund af løfter om store besparelser. Ifølge en rapport fra PA Consulting skulle løsningen, kaldet Dermloop, kunne frigøre op mod 95 speciallægeårsværk. Men en række fagpersoner kalder vurderingen helt urealistisk.
Mere end fem år efter endt behandling var 33 procent af de patienter, der blev inkluderet i fase Ib/2-studiet CARTITUDE-1, fortsat i remission uden at have fået yderligere behandling. Det viser langtidsdata fra studiet, der for første gang antyder, at CAR-T-celleterapien Carvykti (ciltacabtagene autoleucel, cilta-cel) er en kurativ strategi for en betydelig andel af patienter med relaps eller refraktær myelomatose.
Hudspecialister på hospitalerne skal bruge kostbar tid på at vurdere billeder fra appen Dermloop fremfor at behandle svært syge patienter. Opgaven burde ligge hos de praktiserende hudlæger, lyder den massive kritik fra cheflæger og faglige organisationer. Erik Jylling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, afviser den som ”vanlig retorik”.
Regelmæssige obligatoriske sundhedstjek, inklusiv en synstest, for personer over 70 år er nødvendige for at øge sikkerheden på vejene, mener Optikerforeningens direktør, Per Michael Larsen. Han mener, at landets optikerbutikker kan aflaste praktiserende læger og øjenlæger i arbejdet.
Fra 2027 flyttes 32,6 millioner kroner afsat til kulturmidler fra regionerne til kommunerne, men det er stadig uklart, om opgaverne flytter med ud i kommunerne.
Om ganske kort tid træffer Medicinrådet en afgørelse om, hvorvidt dupilumab kan bruges som tillæg til vedligeholdelsesbehandling af ukontrolleret kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Allerede nu står patienter og behandlere klar til at tage imod behandlingen, der er det første nye behandlingstiltag til KOL i en lang årrække.
DSAM-formand Bolette Friderichsen glæder sig over, at Kræftplan V ser på hele forløbet omkring kræft – både før og efter behandling. Hun tvivler dog på, om regionerne er rustet til den komplekse opgave. Færre afviste henvisninger kan ifølge hende vise, om planen virker.
Omkring 30 procent af patienterne med bipolar lidelse vil have god effekt af behandling med lithium, siger den canadiske professor Anne Duffy, der har defineret en række kendetegn, som kan hjælpe klinikerne med at udvælge de rigtige patienter til behandlingen.
Region Sjælland nedlægger sit eneste kliniske professorat inden for almen medicin. Professor og praktiserende læge John Brodersen bliver derfor akademisk arbejdsløs det samme år, hvor han bliver optaget i Kraks Blå Bog. Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) undrer sig og har skrevet et bekymringsbrev til regionen.
I et mindre dansk studie har onkologer på Herlev og Gentofte Hospital opnået en opsigtsvækkende høj overlevelse blandt patienter med lokalavanceret eller metastatisk bugspytkirtelkræft. Resultaterne giver os håb om, at vi er på sporet af en effektiv ny behandling til disse hårdtramte patienter, lyder det fra studiets hovedforfatter overlæge Inna Chen.
Der bliver slået mange fine takter an i Kræftplan V, men hvad angår forebyggelse, halter ambitionerne, mener formand for Dansk Hæmatologisk Selskab, Jakob Madsen. Rygning er uden sammenligning den risikofaktor, som er skyld i flest kræfttilfælde, og her kunne man godt have haft modet til at sætte hårdere ind, lyder det.
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er associeret med psykiske udfordringer, som over tid kan blive stærkt invaliderende og hindre patienterne i at få det fulde behandlingsudbytte. De psykiske symptomer overses og forebygges ikke tidsnok, mener sundhedspsykolog Ingeborg Farver-Vestergaard, og hun efterlyser en styrket forebyggelsesindsats på KOL-området, hvor psykologfagligheden i højere grad integreres i indsatserne.
Siden 2022 har Medicinrådet fået kritik for at afvise antistoflægemiddelkonjugatet Trodelvy (sacituzumab govitecan) til triple negativ brystkræft. Men nu – knap tre år efter, at lægemidlet første gang blev afvist – giver Medicinrådet grønt lys med begrundelsen, at prisen er sat ned, og behovet er stort. Anbefalingen vækker stor glæde blandt danske brystonkologer.
Det er på højeste mode at kombinere GLP-1 med andre peptider til behandling af overvægt. Ét af de peptider, som lige nu tiltrækker sig opmærksomhed, er GLP-2. I et fase 1-studie ser kombinationen lovende ud, men spørgsmålet er, om det tarmopbyggende og potentielt antiinflammatoriske peptid kan tilføre en ekstra sundhedseffekt og sikre andele i et i forvejen meget konkurrencepræget marked.