Kardiologer fra OUH foreslår på baggrund af et nyt studie at indføre screening for abdominale aortaaneurismer (AAA). Aneurismernes vækst kan bremses med statiner. Forslaget møder dog modstand fra professor John Brandt Brodersen, der mener at studiet udgør et spinkelt evidensgrundag for at indføre screening.
Allerede ved diagnosetidspunktet er seksuel dysfunktion et stort og hyppigt problem for patienter med inflammatorisk tarmsygdom (IBD), viser et nyt dansk studie. Særligt én faktor er kraftigt associeret med seksuel dysfunktion.
Træthed, svækkelse, manglende søvn og overskud. Selv mild KOL er forbundet med alvorlige problemer for patienterne, viser ny undersøgelse blandt danske KOL-patienter. Det får professor i lungemedicin Anders Løkke til at slå alarm: ”Det understreger tydeligt, at vi skal have opsporet patienterne tidligt.”
Psykiatriske diagnoser blandt unge hænger sammen med forældrenes uddannelsesniveau, viser dansk studie. Ulighed i adgangen til udredning for sygdommene kan være forklaringen, siger ph.d.-studerende Christine Leonhard Birk Sørensen.
En ny AI-teknologi er i stand til at identificere akut centralarterieokklusion i nethinden (CRAO) på få sekunder – også i det kritiske behandlingsvindue, hvor blodpropopløsende behandling kan reducere risikoen for et efterfølgende slagtilfælde, viser nyt internationalt studie. Det kan potentielt redde patienternes syn.
Der er ikke meget undervisning i nefrologi på medicinstudiet og den kliniske basisuddannelse (KBU), mener formanden for Yngre Nefrologer. Nu tager foreningen sagen i egen hånd og underviser selv KBU-læger og introlæger.
Flere steder i Europa bruges CAR-T-celleterapien Carvykti (ciltacabtagene autoleucel, cilta-cel) allerede efter første relaps blandt lenalidomid-refraktære myelomatosepatienter, og aktuelt kører flere fase III-studier, der undersøger CAR-T-behandling helt fremme i første linje. Potentialet ved at rykke cellulære terapier helt frem i linjerne er stort, vurderer flere danske eksperter – men der er en række forbehold.
Det kan føles uoverskueligt at begynde at trappe ud af morfin og andre stærke smertestillende midler, når man lever med kroniske smerter. Mange frygter, at smerterne vil blive værre, og at de ikke kan holde abstinenserne ud. Men ifølge overlæge Randi Eltved fra smerteklinikken i Silkeborg, kommer de fleste i mål, hvis de får den rigtige støtte.
Centrale eksperter og sundhedsdebattører har forståelse for de praktiserende lægers kraftige reaktion på udkastet til en reform af almen praksis. En af dem advarer dog lægerne mod at overdrive kritikken og male for meget med den sorte pensel.
Hjernen genkender musikalske mønstre, og denne evne kan hjælpe os med at forstå hukommelsen. Potentielt kan denne forståelse også bruges imod sygdomme som Alzhheimers. Lektor fra Aarhus Universitet har modtaget bevilling til mere forskning i den musikalske hjerne.
To antistofbehandlinger til tidlig Alzheimers sygdom viser nu endnu stærkere og mere langtidsholdbare resultater. Men danske patienter må fortsat vente på, at myndighederne tager stilling.
Efter næsten ni år i spidsen for Rigshospitalets kræftafdeling har den indflydelsesrige professor Ulrik Lassen ikke tænkt sig at genansøge stillingen som cheflæge. En stilling, der udløber til september. Han kalder beslutningen vemodig, men nu hvor den er truffet, har det givet ham en tiltrængt ro, og han glæder sig til en hverdag med mere overskud.
Regeringens nye udkast til lovforslag om almen praksis udløser hård kritik fra PLO og FYAM. “Hele det her lovkompleks er et puslespil af tiltag, som langt overskrider det, vi havde frygtet,” siger PLO-formand Jørgen Skadborg. Både han og FYAM advarer om, at topstyring og kontrol vil undergrave det nuværende system og skræmme læger væk fra faget.
Patienter med KOL der er så dårlige, at de får hjemmebehandling med ilt minimum 16 ud af døgnets 24 timer, har ofte kronisk iltmangel. Selv dagligdagsaktiviteter som at stå op om morgenen, gå i bad, bukke sig for at tage strømper på og meget mere tager pusten fra dem. Men nye sundhedsteknologier som iltrobotter kan rette op på patienternes ringe iltmætning.
Et omfattende Nature-studie viser, at Danmark skiller sig ud med en af verdens højeste forekomster af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), og den vil stige mærkbart i mange år endnu. Det er et stort problem for det danske sundhedsvæsen, som allerede nu har svært ved at rumme sygdommene, mener professor Johan Burisch.
Lægefaglige direktører over hele landet bliver hentet fra hospitalsgangene. Praktiserende læge i Middelfart opfordrer hospitalerne til at kigge uden for murene og mod almen praksis i stedet for kun at ansætte cheflæger fra sygehusvæsenet.
Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har investeret 37 millioner kroner i hudkræft-appen Dermloop. Men projektgrundlaget, som skal retfærdiggøre investeringen, er behæftet med fejl. Det fremstår sjusket og kunne let være opdaget, hvis blot man havde efterprøvet tallene, lyder det fra patolog Nina Løth Mårtensson, som uden held har forsøgt at råbe folkene bag projektet op.
En ny deklaration sætter ambitiøse mål for, hvordan verden bør bekæmpe den stigende globale diabetesbyrde. Selvom målsætningen i deklarationen er ambitiøs, er man tidligere lykkedes med lignende projekt, lyder det fra Steno-direktør Troels Krarup Hansen og professor Peter Rossing, der begge er medunderskrivere på deklarationen.
Ældre og unfit patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL) responderer godt på behandling med rituximab, Polivy (polatuzumab vedotin) og Columvi (glofitamab) i første linje, og kombinationen er generelt veltålt. Det er en voksende patientgruppe, som vi mangler effektive tilbud til i dag, og det tyder på, at de kan drage fordel af kemofri behandling – det er virkelig interessant, siger professor Tarec Christoffer El Galaly.
