Et spansk observationsstudie har fundet, at forekomsten af kræft hos personer, der overlever et slagtilfælde, er næsten dobbelt så stor som for den generelle befolkning.
Det store antal tumormarkørtest, der bliver bestilt i primær- og sekundærsektoren, er ikke nødvendige. Testene ender nemlig kun med en kræftdiagnose hos to procent af patienterne.
Tre gange så lang progressionsfri overlevelse og en ikke øget risiko for alvorlige bivirkninger. Sådan lød den opmuntrende besked for patienter med lokalt avanceret, resekterbar fase III ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) på den europæiske kræftkongres ESMO 2017 i Madrid lørdag.
Mens det går strygende for immunterapi mod modermærkekræft og lungekræft, og hovedhalskræftområdet er godt på vej, findes der endnu ikke gode data for immunterapi mod tarmkræft.
Mens immunterapi er det hotte inden for mange kræftområder, er det langt overvejende tema inden for tarmkræft stadig de behandlinger, der er blevet brugt i mange år.
EU bør hurtigst muligt øge sin støtte til uafhængig akademisk forskning, til gavn for kræftpatienter, opfordrer tre ledende europæiske kræftforeninger.
Et højt indtag af fisk og frugt og et lavt forbrug af sodavand er de tre vigtigste fordele ved en såkaldt middelhavskost (MD), når det kommer til tyktarmskræft.
Klinikchef på Rigshospitalet Liselotte Højgaard leverer i ny debatbog en sønderlemmende kritik af problemerne i landets sundhedssystem. ”Min grænse er nået. Jeg føler mig etisk forpligtet til at råbe op”, siger hun. I bogen kommer hun frem med konkrete bud på, hvordan et nyt sundhedssystem kan skrues sammen.
Vi skal overveje, hvor langt vi kan gå i forhold til at bruge eller misbruge teknologien, siger professor i medicinsk genetik, Thomas G. Jensen, der er optimistisk på teknologiens vegne og er positiv over for nye metoder, så længe de ikke skader følgende generationer.
Nyheden i august om at amerikanske forskere havde repareret et muteret gen i et menneskefoster, vakte både beundring og bekymring over hele verden, især fordi ændringen vil nedarves. Claus Yding Andersen, professor i human reproduktiv biologi, er begejstret, men råder dog til, at man fokuserer på horisontal nedarvning, der ikke bringer den genetiske forandring videre til næste generation.
Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor lavt LDL-kolesterol kan blive, i forhold til, hvor god effekt det har for højrisikopatienter, og hvor sikkert det er for dem.
Patienter med atrieflimren (AF), der får kardioversion, har især færre strokes, hvis de får apixaban (Eliquis) frem for warfarin. Der er dog ikke den store forskel på de to præparater ift. blødninger.
Noget tyder på, at det ikke virker bedre at behandle diabetespatienter med øjensygdommen retinopati med en intensiv statinbehandling frem for med en standard behandling med statiner.
Hvor ablation hidtil kun er undersøgt for effekt i forhold til reduktion af symptomer, er denne behandlingsform nu for første gang også undersøgt med forbedret livskvalitet som endemål i sammenligning med medicin.
Screening for hjertekarsygdom vil give rigtig god mening. Både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk endda endnu mere end de eksisterende screeningsprogrammer for kræft og andet.
