Skip to main content

Seriøst indspark i debatten om et sundhedsvæsen i krise

Liselotte Højgaard

BOGANMELDELSE: Den nye debatbog ’Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen’ af professor og klinikchef på Rigshospitalet, Liselotte Højgaard, bør give genlyd i den verserende debat om problemerne i det danske sundhedsvæsen.

Ganske vist har man hørt meget af kritikken af, hvad der er galt, mange gange før: Hospitalsledelserne består af djøffere, som mangler fokus på faglighed, der er bureaukratisk overstyring, det årlige to procents­effektiviseringskrav har udhulet hospitalsvæsenet, patienterne mangler tillid, og lægerne er fortravlede og tør ikke kaste sig ud i en debat.

Men Liselotte Højgaard fremfører kritikken så seriøst, venligt og konstruktivt, at man ikke kan gøre andet end at læse med og nikke lidt undervejs. Modsat mange andre kritikere kommer hun ikke kun med indspark til, hvad der er glat – men også, hvad man kan gøre ved det.

Liselotte Højgaard er ikke uden grund blandt fagfæller en af de mest respekterede danske læger i landet, og en, som der er tradition for at lytte til, når hun taler. Den 60-årige klinikchef og overlæge på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet er udover at lede sin egen omfattende forskning også formand for Danmarks Grundforskningsfond og medlem af flere internationale videnskabelige råd og fonde. Hun har været med til at give bevillinger for milliarder af kroner.

Imponerende væsen, men…

I bogen ’Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen?’, der udkommer på Informations Forlag den 14. september, skriver Liselotte Højgaard bl.a.:

"Antallet af opgaver bliver ved med at stige, gode tilbud til patienterne falder væk, ny effektiv medicin kan ikke indføres. Nogle fagfolk forsøger at sige fra, andre opgiver eller blander sig åndeligt udenom. Selvfølgelig kan man skære og passe til økonomisk. Det har vi måttet gøre mange gange på afdelingen uden at være ’pivedyr’. Det handler imidlertid om balance, og aktuelt har vi strammet skruen for meget. (…)"

Hun anerkender, at sundhedsvæsenet i de seneste årtier har rykket meget på trods af bureaukrati og overstyring:

"Der er ikke grund til at være sur, enøjet eller i ubalance som manden med stenene,” skriver hun således. ”Det er så imponerende, alt det, der er nået i de sidste år i hospitalsvæsenet, men når økonomien mangler, og kravet om styring og effektivitet bliver for meget og kombineres med tiltagende mangel på faglighed i ledelserne, så ramler det, og akslen knækker. Det er det, man kan fornemme, er ved at ske. TrygFonden og Ugebrevet Mandag Morgens tal for befolkningens manglende tillid til systemet (mindre end halvdelen af danskerne føler sig sikre på at få tilbudt den rigtige behandling, hvis de bliver syge, red.) er tegn på, at det knager i akslen, og det er bekymrende med de gode folk, der siger op (…)"

"Resultatet er," skriver hun videre, "at vi er endt med at have et nærmest perverteret system med kassetænkning mellem instanser på hospitalet, mellem hospitaler og på tværs af det ikke særligt sammenhængende sundhedsvæsen. Det er kombineret med et dyrt og over­ dimensioneret kontrolsystem på alt fra stort til småt og med samme konto gennemgået både tre og fire gange grundet mistillid. Det koster en masse penge i lønkroner til alle dem, der skal styre Excel­ regnearkene og holde styr på budgetter og mellemregninger og de interne afregninger."

Løsningen

Med sin lange erfaring på danske hospitaler og ikke mindst sit kendskab til, hvordan man har udformet sundhedsvæsenet i bl.a. Holland, Tyskland og Schweiz, kommer Liselotte Højgaard med sit personlige bud på, hvordan den gamle forestilling om, at Danmark har verdens bedste sundhedssystem, kan blive en ny sandhed.

Hun fremfører bl.a. sin vision om hospitalerne år 2020, hvor faglighed, forskning, innovation, uddannelser, ildsjæle og teknologiske fremskridt sammen med natur­ og tekniskvidenskabelige kandidater har fremtrædende plads.
”Den enkle løsning på den udfordring er: Saml ledelse og faglighed igen. Viden, forskning og praksis skal også lede på hospitalerne. Den lidt mere avancerede løsning er, at vi skal se på lande som Holland, Tyskland og Schweiz for at finde ud af hvordan," skriver hun.

Hun ved, at det ikke er muligt at overføre f.eks. de hollandske forhold til Danmark direkte, fordi rammevilkårene er så forskellige, men ifølge OECD bruger Danmark næsten samme procent af BNP på sundhedsvæsenet (10,6 procent) som Holland (10,8 procent), fremhæver hun.

"I Holland er fakultet med lægeskole og forskning lagt sammen med patientbehandlingen på hospitalet, og forskning, innovation, uddannelser og klinik går hånd i hånd. New public management er afskaffet, og chefen har hvid kittel på og ser på patienter og præparater. Hvordan kan det lade sig gøre? Levy siger, at det kan hænge sammen, fordi ansvaret OG beslutningskompetencen er hos fagligheden. Jeg har set den samme organisation på universitetshospitalet Die Robert Bosch Krankenhaus i Stuttgart, hvor new public management aldrig nåede at blive indført, og fagligheden styrer hospitalet, ligesom i Holland i 2017 og i Danmark for 25 år siden," skriver hun.

Liselotte Højgaard advokerer i det hele taget for at drive sundhedsvæsenet i dag og fremover som en videreudvikling af den måde, vi gjorde det på i Danmark for 25 år siden. Bare nu med alt det nye inden for teknik, velfungerende IT, diagnostik og behandling.

"I Holland er forskningen her i 2017 det bærende princip på hospitalerne, og man har flyttet den hollandske medicinske forskning fra noget, der var nogenlunde gennemsnitligt, til en af de bedste i verden. Transformationen er sket parallelt med ændringerne til en akademisk faglig ledelse af hospitalerne forankret i forskningen," skriver Liselotte Højgaard.

Her og nu foreslår hun bl.a., at vi i Danmark nedsætter en strukturkommission, hvor man nøje gennemgår best practice fra de bedste steder i udlandet og tager denne inspiration med hjem og kombinerer de bedste idéer til en dansk vision for den bedste hospitalsbehandling fremover.

"Den dårlige nyhed er altså, at vi ikke, som vi engang har sagt om os selv i Danmark, har verdens bedste sundhedsvæsen. Den gode nyhed er, at vi har alle elementerne til at kunne få det – elementerne i sundhedsvæsenet skal bare sættes sammen på en ny og bedre måde – inspireret af lande, hvor de er bedre til at organisere sig, end vi er," skriver hun.