Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Ny ledende overlæge ved Gastroenheden på Herlev og Gentofte Hospital

Benedicte Vibjerg Wilson er ansat som ny ledende overlæge i Gastroenheden på Herlev og Gentofte Hospital pr. 1. april 2018.

Benedicte Vibjerg Wilson er speciallæge i medicinsk gastroenterologi fra Region Syddanmark 2004. Hun kommer fra en stilling som ledende overlæge på Medicinsk Afdeling i Nykøbing F. og har tidligere været overlæge på Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Hun er desuden næsten færdig med en master i Offentlig Ledelse fra Syddansk Universitet.

"Det er med glæde og stolthed, at jeg har accepteret tilbuddet om at prøve kræfter med stillingen som ledende overlæge på Gastroenheden. Jeg går til opgaven med stor ydmyghed, men også med energi og passion for faget. Mine visioner er høj faglighed, ordentlighed og et godt arbejdsmiljø for alle i afdelingen. Samtidig vil jeg lægge alle mine kræfter i at bidrage til at konsolidere afdelingens position i toppen både nationalt og internationalt," siger Benedicte Vibjerg Wilson.