Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Ny ledende overlæge i Horsens

Else Marie Vestergaard

Else Marie Vestergaard bliver 1. april 2018 ny ledende overlæge i Blodprøver og Biokemi på Regionshospitalet Horsens.

Hun er 54 år, uddannet speciallæge i klinisk biokemi og har en ph.d.-grad inden for specialet.

Efter en årrække med ansættelser ved blandt andre hospitalerne i Silkeborg, Kolding og Vejle blev Else Marie Vestergaard udnævnt til afdelingslæge i 2008, og siden er det blevet til seks års ledererfaring inden for det klinisk biokemiske område.

Else Marie Vestergaard kommer senest fra en stilling som laboratorieansvarlig overlæge ved Klinisk Genetisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Hun har igennem mange år fungeret som klinisk lektor i henholdsvis klinisk biokemi og klinisk genetik og varetaget undervisning af lægestuderende.

Else Marie Vestergaard har endvidere mange års forskningserfaring inden for bl.a. molekylær medicin. Derfor kommer hun også til at indgå i forskningsmiljøet på Regionshospitalet Horsens og bidrage til den yderligere udvikling af hospitalets forskningsindsats.

I Blodprøver og Biokemi vil Else Marie Vestergaard udgøre afdelingsledelsen sammen med ledende bioanalytiker Tina Arentzen Bjerre.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .