Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Ny professor i ortopædisk rehabilitering

Billedtekst

Inger Mechlenburg er de næste fem år tilknyttet Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital som professor. Hun skal blandt andet bruge sin tid på at undersøge effekten af styrketræning hos patienter, der har hoftedysplasi.

Over 1,2 millioner voksne danskere har led- og muskelgener, og Inger Mechlenburg skal i sit professorat i ortopædisk rehabilitering forske i at forebygge, behandle og rehabilitere disse lidelser.

Først og fremmest skal hun undersøge effekten af styrketræning hos patienter, der har hoftedysplasi. Derudover skal hun undersøge om træning før og efter en operation hos patienter med slidgigt i hofte, knæ og skulder hjælper.

Inger Mechlenburg har en baggrund som fysioterapeut, er kandidat i sundhedsvidenskab og ph.d. I 2016 forsvarede hun, som den anden fysioterapeut i Danmark, sin doktorgrad i medicin.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .