Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Jørn Herrstedt skal styrke kræftforskning i Region Sjælland

Jørn Herrstedt

Jørn Herrstedt, professor i klinisk onkologi, skal styrke Region Sjællands kræftforskning og tiltræder 1. september på Sjællands Universitetshospital.

Jørn Herrstedt kommer fra en stilling som forskningsleder og specialeansvarlig overlæge på Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og professor i klinisk onkologi på Syddansk Universitet. 

Særlige fokusområder i Jørn Herrstedts forskning er den understøttende behandling af komplikationer og bivirkninger i forbindelse med kræft, det gynækologiske kræftområde samt forskning i kræftbehandling af ældre personer, som samtidig har andre sygdomme end kræft. Jørn Herrstedt har udgivet mere end 140 publikationer i internationale tidsskrifter og er medlem af en række internationale videnskabelige komiteer. Jørn Herrstedt tiltræder den 1. september 2017.

Ansættelsen af Jørn Herrstedt er led i udbygningen af Sjællands Universitetshospital og hospitalets forskningsstrategi, som skal sikre, at videnskabelige resultater hurtigere kommer patienterne i regionen til gavn. Målet er, at Sjællands Universitetshospital i 2025 skal have 65 professorer ansat.

"Vi glæder os til at byde velkommen til så stærke profiler. Det er vigtigt, at vi kan udvikle kræftbehandlingen i regionen og tilbyde den bedste behandling tæt på borgerne," siger Mads Nordahl Svendsen, ledende overlæge på Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital.

"Region Sjælland er karakteriseret ved at have en høj gennemsnitsalder og mange kronisk syge - og der er behov for at forske i disse borgeres kræftbehandling og få mere viden om, hvordan de reagerer på kræftbehandlingen, da det kan være anderledes end normalen," siger han.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .