Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Vicedirektør i Diabetesforeningen skifter job

Vicedirektør i Diabetesforeningen, Ane Eggert, er stoppet i sit job og er begyndt som chefkonsulent for public affairs i  Det Nationale Sorgcenter, hvor hun skal være med til at kæmpe for sorgramte og forebyggelse af kompliceret sorg.

Det Nationale Sorgcenter arbejder for, at sorg ikke ødelægger livet for mennesker.

Organisationen blev startet af Preben Engelbrekt i år 2000. I dag består organisationen af fire afdelinger i henholdsvis København, Aarhus, Odense og Helsingør.

Børn, Unge & Sorg – som er en del af Det Nationale Sorgcenter – tilbyder specialiseret behandling til børn og unge, der oplever sygdom eller død hos forældre eller søskende.

Derudover tilbyder Det Nationale Sorgcenter specialiseret sorgterapi til ældre i Region Hovedstaden og på Fyn, og har dertil også et videnscenter, et kompetencecenter og en række landsdækkende tilbud drevet af frivillige, herunder Sorglinjen.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .