Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Ny oversygeplejerske på AUH Psykiatrien

Maja Moeslund Skau har fra 1. april sin daglige gang i Afdeling for Depression og Angst i AUH Psykiatrien.

Maja Moeslund Skau, der hidtil har været afdelingssygeplejerske i Afdeling for Psykoser, forelskede sig i psykiatri-specialet, da hun som grøn studerende i 2008 var i praktik på det tidligere afsnit N6 ved Psykiatrisk Hospital i Risskov.

 I dag 14 år senere er det stadig patienterne, der gør, at Maja Moeslund Skau går glad på arbejde – og fra april altså som oversygeplejerske i en ny afdeling i AUH Psykiatrien.

Selv glæder den nye oversygeplejerske til at komme i gang:

"Vi bliver som behandlere faste holdepunkter for patienterne, og det er det helt særlige ved psykiatrien. Vi skal blive bedre til at fortælle de gode historier om psykiatrien og arbejde målrettet med de rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, som psykiatrien kæmper med. Det arbejde glæder jeg mig til at fortsætte med i ADA," siger Maja Moeslund Skau.

Maja Moeslund Skau har ud over sin stilling som afdelingssygeplejerske b.la. også stået for opstart og ledelse af både afsnittet for de særlige pladser og de intensive senge i Afdeling for Psykoser samt været en del af arbejdet for at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. Hun er desuden specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske og har regionens lederuddannelse samt en uddannelse som forbedringsvejleder og –coach med i bagagen.

Privat bor Maja Moeslund Skau i Hammel med sine børn på hhv. 7 og 11 år samt familiens hund, Fifi.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .