Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Ny chefsygeplejerske på Herlev og Gentofte Hospital

Mette Juhl Foghmar er ny chefsygeplejerske på Afdeling for Urinvejssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital.

Hun har de seneste 4,5 år været chefsygeplejerske på Amager og Hvidovre Hospital, Børn og Unge, og inden da ledende oversygeplejerske på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Lungemedicinsk.

"Det er med stolthed, at jeg nu skal være en del af ledelsen i en ambitiøs og seriøs afdeling, som Afdeling for Urinvejssygdomme. Som Nordeuropas største urologiske afdeling og med populationsansvar, stiller det høje krav til en visionær leder. Det motiverer mig at kunne være med til at videreudvikle patientforløb med høj faglig standard, så patienterne føler sig godt behandlet og at medarbejderne oplever et attraktivt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og kompetenceudvikling," siger Mette Juhl Foghmar.

Mette Juhl Foghmar er 52 år, uddannet sygeplejerske og har en MPQM-master i Kvalitet og Ledelse i sundhedssektoren.