Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Ny professor udvikler bedre og mere skånsom undersøgelse af hjertet

Won Yong Kim er fra 1. marts 2023 ny klinisk professor på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Han har speciale i MR-skanning af hjertet.

Won Yong Kim og hans forskningsgruppe arbejder med MR-skanning af hjertet med det primære fokus at videreudvikle, evaluere og anvende skanningen til bedre og mere sikker diagnostik af hjerte-kar-sygdomme.

Won Yong Kim er også overlæge på Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, og hans forskning har især betydning for patienter med symptomer på åreforkalkning i hjertet. Netop åreforkalkning i hjertets kranspulsårer er en meget hyppig tilstand blandt midaldrende og ældre. Ifølge forskeren vil det være et stort medicinsk fremskridt, hvis man kan diagnosticere sygdommen med en helt ufarlig og sikker metode, som MR-scanningen er.

Den nye professor håber, at man inden for en overskuelig fremtid kan implementere de nyeste forskningsresultater til klinisk brug og dermed sikre hjertepatienterne den bedst mulige diagnose og behandling.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .