Hjerneforsker vil kaste nyt lys over Parkinsons sygdom

Professor Poul Henning Jensen fra Institut for Biomedicin modtager 20 millioner kr. i støtte fra Lundbeckfondens samarbejdsprogram til forskning i hjernen.
Et nyt forskningsprojekt skal detaljeret kortlægge de tidlige forandringer, der sker i neuroner, når sygdomsprocesserne i forbindelse med Parkinsons sygdom langsomt hober sig op. Nu modtager projektet 20 millioner kr. i støtte fra Lundbeckfonden.
Med projektet vil professor Poul Henning Jensen fra DANDRITE ændre perspektivet for de sidste 20 års Parkinsons-forskning fra at fokusere på nervecellernes død til deres tiltagende dysfunktioner.
Forskningen og Lundbeckfondens Collaborative Projects-program er tiltænkt at føre til nybrud i vores forståelse af hjernen og gennembrud i behandlingen af hjernesygdomme via samarbejder på tværs af fagområder og landegrænser.
Poul Henning Jensen og projektets to samarbejdspartnere - professor Fulvio Reggiori også fra Institut for Biomedicin og Marijn Kuijpers, der er adjunkt ved Radboud University i Holland - danner tilsammen et stærkt team, der dækker de mest definerende molekylære mekanismer for den funktionelle tilbagegang af hjerner, der er ramt af Parkinsons sygdom.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
