Ny professor vil optimere behandlingen af epilepsi

Jakob Christensen er ny professor i epilepsi på Aarhus Universitet. Han forsker i neurologiske sygdomme og har særligt fokus på epilepsi og er også overlæge på AUH.
Jakob Christensen søger via sin forskning at forebygge og optimere behandlingen af epilepsi, som over 50.000 danskere lever med. Sygdommen rammer personer i alle aldre og kan i værste fald forkorte levetiden med op til 10-12 år. Jakob Christensen studerer blandt andet gener og undersøger, hvad skader på hjernen betyder for sygdommens udvikling.
Han har tidligere brugt danske registre til at finde de sikreste medicinske behandlinger til gravide med epilepsi, ligesom han har undersøgt betydningen af psykisk sygdom hos personer med epilepsi.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
