Løhde henter sin særlige rådgiver hjem igen fra Novo Nordisk
Thomas Bille Winkel er igen særlig rådgiver for den nye indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Thomas Bille Winkel var også særlig rådgiver, da Sophie Løhde var innovationsminister i perioden 2017-2019, og han har også tidligere beskæftiget sig med sundhedspolitik, da han var presse- og kommunikationschef i Sundheds- og Ældreministeriet fra 2012 - 2017.
Senest har han været ansat som Senior Communications and Public Affairs Manager i Novo Nordisk, hvor han kom til i 2020.
Thomas Bille Winkel har også været pressechef i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fra 2003 til 2011 og kommunikations- og pressechef i det tidligere ministerie for By, Bolig og Landdistrikter i 2012 samt pressekonsulent i Justitsministeriet i 2011.
Da Sophie Løhde stoppede som minister efter valget i 2019, blev Thomas Bille Winkel først politisk konsulent i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, siden pressechef i Danske Spil.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
