Ny professor håber at løse mysterium om modermærkekræft i øjnene

Jens Folke Kiilgaard er udnævnt til ny professor  i Øjensygdomme ved Københavns Universitet og Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme.

Modermærkekræft i øjet er et mysterium, som Jens Folke Kiilgaard forsøger at løse ved at finde de mønstre, der skal være med til at kortlægge sygdommen og ikke mindst dens helbredelse.

Sygdommen er nemlig både en af de mest sjældne og en af de mest dødelige former for modermærkekræft. Cirka halvdelen af patienterne dør af deres kræftsygdom, og antallet af patienter er stigende.

Mysteriet ligger blandt andet i sygdommens udløser. Det er den samme mekanisme, der udløser modermærkekræft i øjet, som udløser modermærkekræft på huden, men hvor det ene kan stoppes, kan det andet ikke:

"Hvorfor vi ikke kan behandle modermærkekræft i øjet, er simpelthen en gåde. Lige nu kan vi forudsige hvilke patienter, der ikke vil dø af sygdommen, så vi kan koncentrere os om de patienter, som vi ved har brug for behandling. Vi holder dem i live ved at holde metastasebyrden nede, men vi kan kun forlænge folks liv, vi kan ikke helbrede, og det er det, jeg håber, mit professorat kan være med til at ændre på," forklarer professor Jens Folke Kiilgaard.  I første omgang skal forskerne prøve at identificere tumorens metastasemønstre, når patienten får sine metastaser. Lige nu siger prognosen ikke noget om forløbet frem til død. Forskerne vil gerne opklare om de mønstre, der er på prognosetidspunktet, stemmer overens med de mønstre, der kommer senere, eller om der er der noget, der ændrer sig – og i så fald, hvad der ændrer sig.

Den nyudnævnte professor forklarer, at metastaserne udvikler sig tidligt, allerede inden man får stillet sin primære diagnose. Selvom tumoren i øjet bliver opdaget, og den efterfølgende bliver fjernet ved kirurgi, ser lægerne, at patienterne udvikler metastaser og kræft op til 40 år senere:

– Det vil sige kræftcellerne kan ligge og sove i 40 år før metastaserne udvikler sig, selvom kilden til kræften er fjernet. Det er den samme cancerform som almindelig modermærkekræft, og vi vil finde ud af, hvorfor metastaserne kan ligge og sove så mange år, når det gælder øjnene. Meget tyder på, at sygdommen udvikler sig progressivt. Hvis den gør det, og vi kan nå at fange tumoren meget tidligt, kan vi nå at behandle den, inden den sender sine metastaser ud og dermed forhindre vores patienter i at udvikle modermærkekræft i øjet, forklarer Jens Folke Kiilgaard.

Udover forebyggelse vil prognosticering også være et vigtigt redskab, selvom tumoren er fundet for sent, fordi man vil kunne bruge prognosen til at sætte behandling i gang allerede på diagnosetidspunktet. Noget som lægerne ikke har mulighed for i dag.Viden om metastasemønstret i tumoren er afgørende for at kunne opfylde drømmen om helbredelse, fordi den viden blandt andet kan sige noget om prognosen. Men prognosen siger ikke noget om proces i sygdomsudviklingen. 

Her er tid nemlig nøglen. Tidspunkt for diagnose, prognose og behandling kan være afgørende, og derfor vil Jens Kiilgaard sammen med kollegaerne gerne opklare, om kræftgenerne (onkogenerne) har forskellige tidshorisonter:

"Vi har en hypotese om, at de forskellige onkogener har forskellige tidshorisonter. Det vil sige, at de udvikler sig i forskellige hastigheder. Nogle af dem udvikler sig hurtigt, andre langsomt, og hastigheden varierer efter kombinationen af gener. Vi har en ide om, at vi kan inddele dem i forskellige tidsperioder, og nu skal vi undersøge, om den hypotese holder vand. Hvis den gør, kan vi forudsige patienternes forløb," forklarer Jens Folke Kiilgaard, og fortsætter:

"Vi vil kunne fastslå, hvilke kombinationer der aktiverer kræftsygdommen hvornår, og fx sige til Hr Hansen, at han skal komme tilbage om tre år, mens Fru Nielsen skal komme om otte år, fordi vi ved, hvornår metastaserne begynder at røre på sig. Hvis der er forskel, er det de langsomme gentyper og variationer, vi gerne vil kigge nærmere på, for det er her patienten lever længst," siger professoren.