Forsker får pris for at koble psykiatriske diagnoser og overdødelighed

Lektor Oleguer Plana-Ripoll fra Aarhus Universitet har modtaget Michele Tansella-prisen for sin forskning i overdødelighed hos patienter med psykiatriske diagnoser.

Med en psykiatrisk diagnose følger en øget risiko for tidlig død. Det viste et stort studie, som lektor Oleguer Plana-Ripoll fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet publicerede i The Lancet i 2019. Nu modtager han den prestigefyldte Michele Tansella-pris for sit arbejde.

I studiet har Oleguer Plana-Ripoll, der er tilknyttet Klinisk Epidemiologisk Afdeling, analyseret sundhedsdata fra hele 7.369.926 personer under 95 år, som i perioden 1. januar 1995 til 31. december 2015 har haft adresse i Danmark. I studiet fik forskerne adgang til informationer om psykiatriske diagnoser gennem Det psykiatriske Centralregister, og via Dødsårsagsregistret fik de indblik i datoen for og årsagen til døden. Forskningsprojektet viste, at der ved alle psykiatriske diagnoser følger en øget risiko for tidlig død.

Michele Tansella-prisen uddeles hver andet år til en ung forsker under 40, som er førsteforfatter på ”enestående publikationer indenfor epidemiologisk psykiatri, samfundspsykiatri eller evalueringer af tilbud indenfor mental sundhed." Ny professor undersøger samspill mellem teknologi og klinisk praksis Mette Terp Høybye er ny professor i medicinsk antropologi på Aarhus Universitet. Hendes forskning gør os klogere på, hvordan brugen af ny teknologi påvirker arbejdsgange, beslutningsprocesser og dilemmaer for sundhedsprofessionelle i klinikken. Sundhedssektoren har altid draget nytte af den nyeste teknologi til at give læger og andre sundhedsprofessionelle et større vidensgrundlag at stille diagnoser og planlægge behandlingsforløb ud fra. Ny professor Mette Terp Høybye undersøger via observation og interviews, hvordan introduktionen af en ny teknologi ændrer på praksis i klinikken. Kan man fx altid stole på maskinens målinger og skøn? Og hvordan spiller lægens faglige intuition og relationen til patienten ind i det samlede billede?

Hendes forskning kan bl.a. gøre os klogere på de etiske dilemmaer, der opstår, når teknologien danner grundlag for svære beslutninger, som i sidste ende kan betyde liv eller død for patienten. Hun vurderer, at professoratet er et rygstød til den medicinske antropologi som forskningsfelt og en anerkendelse af kompleksiteten i de menneskelige spørgsmål, som er til stede i den kliniske praksis.