Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Forskertalent vender tilbage til Danmark

Liane Dupont skifter til Lundbeckfonden BioCapital fra King's College London.

Hun har de seneste år udmærket sig i forskningsverdenen, hvor hun har anvendt de nyeste gen-redigeringsteknologier for at undersøge, hvordan celler begrænser replikation af coronavirus, og hun har udført kliniske studier af patienters antistofrespons under COVID-19-pandemien.

"Efter ni år i Storbritannien ser jeg frem til at være med til at virke som katalysator for den danske biotekindustri – og bidrage til at udvikle og skabe nye og innovative virksomheder. Jeg brænder især for at sikre, at banebrydende opdagelser i forskningen omsættes til en reel forskel for patienterne,” siger hun. Liane Duponts akademiske arbejde har især bevæget sig inden for infektionssygdomme, og hun har publiceret i adskillige tidsskrifter som Nature Microbiology og Cell Host & Microbe.

Hun har en bachelorgrad i Molekylær Biomedicin ved Københavns Universitet og en ph.d.-grad fra University of Cambridge, hvor hun blev tildelt Milo Keynes-prisen for sin ph.d.-afhandling om HIV.

”Liane er usædvanligt talentfuld. Hun har udført prisvindende forskning på topuniversiteter i England, og nu er hun – med sin nye rolle i Lundbeckfonden – klar til at tage nye udfordringer op og hjælpe biotekvirksomheder med at udfylde deres potentiale i Danmark og internationalt. Vi er rigtigt glade for at få hende ombord i vores team," siger Christian Elling, Managing partner i Lundbeckfonden BioCapital.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .