Medicinrådet blæser på det 4. princip

Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Professor i klinisk mikrobiologi på SDU og OUH

Ulrik Stenz Justesen er udnævnt til professor i klinisk mikrobiologi ved Odense Universitetshospital og Klinisk Institut på SDU.

Han skal især forske i anaerobe bakterier, herunder deres involvering i alvorlige infektioner som blodforgiftning, hjerneabscesser og tyktarmskræft.

De anaerobe bakterier udgør hovedparten af vores normalflora. Indtil for få år siden var anaerobe bakterier meget svære at arbejde med, fordi de ikke kan tåle ilt og har været særdeles vanskelige at identificere og resistensbestemme. Specifikt har forskningen drejet sig om nye metoder til identifikation og resistensbestemmelse af bakterierne, men netop også deres involvering i alvorlige infektioner.

Ulrik Stenz Justesen har en bred samarbejdsflade og har haft samarbejde og skrevet artikler med en stor del af de kliniske afdelinger på Odense Universitetshospital, OUH, og har derudover et stort netværk nationalt og internationalt.

Han blev cand. med. Fra det daværende Odense Universitet i 1997, forsvarede sin doktordisputats i 2008 ved Syddansk Universitet, SDU, og blev speciallæge i klinisk mikrobiologi i 2010. I 2017 blev han udnævnt til ESCMID Fellow af the European Society of Clinical Microbiology and Infectious Diseases og modtog i 2019 Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis forskningspris.

Ulrik Stenz Justesen startede sin forskningskarriere i infektionsmedicinen, hvor han var tilknyttet Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Odense Universitetshospital, som forskningsårsstuderende under lægestudiet, hvor han udførte de første målinger af mængden af HIV-virus på patienter på OUH. Han var senere ph.d.-studerende samme sted, men ansat under Klinisk Farmakologi.

Efter en afstikker til forsvaret for at flyve redningshelikopter som led i værnepligten, indledte han sin karriere inden for kliniske mikrobiologi i 2004. Han blev ansat som afdelingslæge i 2010 på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense universitetshospital, og som overlæge samme sted i 2013 frem til nu, med et år som overlæge på Rigshospitalets klinisk mikrobiologiske afdeling ind imellem.

Derudover har han haft en bred samarbejdsflade og har haft samarbejde og skrevet artikler med en stor del af de kliniske afdelinger på OUH og har derudover et stort netværk nationalt og internationalt. Ulrik Stenz Justesen har publiceret mere end 100 publikationer, primært i internationale videnskabelige tidsskrifter og skrevet lærebøger og kapitler til lærebøger. Han har været og er vejleder for kandidat- og ph.d.-studerende og underviser lægestuderende og yngre læger under uddannelse til speciallæge.Desuden fungerer han som klinisk vejleder for yngre læger.

Fritiden tilbringes meget gerne med at rejse, herunder til sommerhuset på Bornholm med familien.

Udskriv