Medicinrådet blæser på det 4. princip

Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Ny pro­jekt­chef skal styre milliardprojekt

Berit Damm er valgt til at styre milliardprojektet Nyt Ho­spi­tal Bis­peb­jerg sikkert i havn. Efter 12 år som økonomichef på projektet er hun det oplagte valg, lyder det fra Center for Ejendomme.​ 

"Jeg er meget begejstret for at kunne udnævne Berit Damm som ny projektchef. Hun har fulgt projektet siden den spæde start, og hendes store erfaring og forståelse for projektets kompleksitet er meget vigtig for kontinuiteten i dette vigtige byggeri," siger vicedirektør Ole Kristian Bottheim fra Center for Ejendomme, der er ansvarlig for opførelsen af de fleste hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden.

Da Berit Damm i 2010 blev ansat til at styre proces og økonomi i det store kvalitetsfondsprojekt på Bispebjerg Hospital, havde hun ikke drømt om at komme til at stå i spidsen for det en dag. Men hun er godt rustet til opgaven:

"Det er et fantastisk projekt at være en del af. Jeg er meget glad for at blive vist denne tillid, og jeg er superglad for, at jeg fortsat kan få lov at lede dette team af dygtige mennesker," siger Berit Damm, der i det daglige har ansvar for et tværfagligt hold på ca. 15. ansatte, der står for planlægningen af det nye hospital.

Berit Damm har fungeret som konstitueret projektchef siden december 2021, hvor hun overtog stillingen fra Lene Stevnhoved.​

Udskriv