Medicinrådet blæser på det 4. princip

Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Første professor i hyperbar medicin

I over tyve år har overlæge Ole Hyldegaard været en enestående drivkraft i udviklingen og udbredelsen af iltbehandling. Nu bliver han Danmarks første professor på området.

Iltbehandlingen var et relativt uudforsket område, da trykkammeret i Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter på Rigshospitalet blev overlæge Ole Hyldegaards dagligdag. I årene efter trykkammeret åbnede i 1998 var der under 1000 behandlinger om året. I dag er der 4000-5000 patientbehandlinger:

"Behandlingsmulighederne er ikke blevet mange flere, men den er blevet en mulighed for mange flere. Vores forskning har vist, at flere sygdomsområder end blot dykkersyge kan afhjælpes med iltbehandling, og i dag bliver patienter med bl.a. livstruende infektioner, sårheling, kulilteforgiftninger, strålefølger fra kræftbehandling også tilbudt behandlingen," forklarer Ole Hyldegaard.

Ole Hyldegaard er overlæge ved Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter på Rigshospitalet og funktionsansvarlig overlæge i Trykkammeret, hvor han i næsten en menneskealder har været drivkraften i at udbrede Iltbehandlingens egenskaber takket være en dedikeret og afgørende forskningsindsats. Altid med patienternes behov i centrum.

Nu bliver Ole Hyldegaard Danmarks første professor i hyperbar medicin ved Københavns Universitet og Rigshospitalet​. Professoratet indeholder både den kliniske behandling og dykkermedicinen, hvor Rigshospitalet har landsfunktion på behandling af dykkersyge.

Udviklingen fra 1000 til 5000 behandlinger i trykkammerbehandling om året bevidner om iltbehandlingens muligheder og effekt kommer flere og flere til gavn, som forskerne får vendt flere og flere sten:

"Vi behandler lige nu kun et lille udsnit af de sygdomsområder, hvor iltbehandling kan have positiv effekt. Noget af det vi skal kigge på i de kommende år, er iltbehandlingens effekt hos patienter med hjerneskader efter traumer eller efter stroke. Der er lige nu en international forskning der peger i retning af, at iltbehandling kan have en gavnlig virkning hos udvalgte hjerneskadede patienter med langvarige symptomer og kognitive gener," siger professor Ole Hyldegaard. Resultater vi ikke kan ignorere, men må reagere på.

Ole Hyldegaard forklarer, at flere randomiserede studier viser at den intermitterende iltbehandling har potentiale til at ændre blodflowet i hjernen og vedholdende bedre iltforsyningen, og at patienternes kognitive evner og fysiske funktionsniveau kan påvirkes positivt. Men evidensen og kvaliteten for disse effekter skal styrkes siger Ole Hyldegaard. Det bliver der nu mulighed for at lave højkvalitetsstudier på, som kan bidrage til den internationale forskning og viden på området, der kan hjælpe patienterne.

"I dag afviser vi de hjerneskadede, men med ny viden og et nyt trykkammerkompleks, vil vi have mulighed for at hjælpe endnu en patientgruppe, hvor andre muligheder er begrænsede eller ikke eksisterende."

​Andre sygdomsområder, hvor iltbehandlingen kunne have stor effekt af de infektionsmedicinske sygdomme som kødædende bakterier, komplicerede infektioner som hjerneabcesser, infektioner i protesematerialer og infektioner med biofilm dannelse:

"Vi har indikationer på, at det er de mest syge patienter med kødædende bakterier, der har effekt af behandlingen. Hvilken dosis der har mest effekt på patienterne, ved vi dog ikke. I et igangværende internationalt studie, hvor vi kigger videre ind i vores biobank for kødædende bakterier, bliver vi klogere på, hvordan ilten virker," siger Ole Hyldegaard.

Designet af en international undersøgelse der måler effekten af iltbehandlingen bliver næste skridt. Studiet sikrer, at iltbehandlingen både kan testes i et for patienterne sikkert og validt design, men giver også mulighed for at skræddersy behandlingen til den enkelte patient, fordi man så kan se, hvor meget ilt, der er mest effektivt for den enkelte patient.

I slutningen af 2023 åbner det nye trykkammerkompleks på Rigshospitalet efter planen dørene. Trykkammerkomplekset bliver Nordeuropas største og giver både større, bedre og mere fleksible forhold med et nyt rumopdelt trykkammer:

"Det nye anlæg bliver en milepæl. At ELLAB-fonden og region Hovedstaden fandt mulighed for at finansiere og støtte det, er noget af største både for mig personligt, men især for udviklingen af området. Det nye kompleks giver os en mulighed for at udvikle og realisere vores planlagte forskningsprojekter og dermed bidrage med forskning og viden på internationalt niveau til gavn for de af vores patienter med kroniske gener, forringet livskvalitet og akutte livstruende tilstande," siger han.

Udskriv