Ny ledende overlæge til Horsens

Regionshospitalet Horsens har ansat ny ledende overlæge fra egne rækker. Mehmet Öztoprak blev. ansat i stillingen som ledende overlæge på Kirurgi pr. 1. februar 2022. Han har været konstitueret i stillingen i cirka et år.
Efter et år som konstitueret har Mehmet Öztoprak allerede et godt kendskab til afdelingsledelsesopgaven, som han nu fortsætter med at varetage i et tæt samarbejde med oversygeplejerske Anette Bäckström.
Oprindelig blev Mehmet Öztoprak ansat som reservelæge på hospitalet i 2010. I 2012 fik han sin speciallægeautorisation og året efter en ansættelse som afdelingslæge.
I 2015 blev Mehmet Öztoprak overlæge og fik samtidig uddannelsesansvaret i afdelingen. Sideløbende har han arbejdet med at udvikle nye operationsteknikker bl.a. inden for galdeblæreoperationer. Herudover har han indført avanceret endoskopi (ERCP) på hospitalet.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
