Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Ny professor: Fremtidens gigtbehandling er online

Annette de Thurah blev ved årsskiftet udnævnt som professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Ifølge den nyudnævnte professor kræver fremtidsperspektiverne på sundhedsområdet blandt andet udvikling af webbaserede løsninger, som sikrer hurtig udredning og effektive konsultationer.

"Vi ser ind i en fremtid med flere, som lider af kroniske sygdomme som f.eks. leddegigt. Og det vil presse sundhedssystemet," siger hun.

Annette de Thurah er en af landets få professorer med sygeplejefaglig baggrund, og hun forsker i telemedicin og sundhedstjenesteforskning inden for det reumatologiske område. Annette de Thurah er bl.a. involveret i forskningsprojekter om telemedicinsk opfølgning på patienter med kronisk leddegigt og webbaseret undervisning af samme patientgruppe. I sit nye professorat vil hun blandt andet udvikle nye pleje- og behandlingsløsninger, som udnytter teknologiske muligheder uden tab af kvalitet og involvering af patienter.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .