Medicinrådet blæser på det 4. princip

Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Hjerteforsker får talentpris

Lektor og læge Morten Schmidt fra Aarhus Universitet er ekspert i at anvende elektroniske sundhedsjournaler til forskning, der bl.a. gavner hjertepatienter. Og så er han et usædvanligt forskertalent, som den 8. oktober 2021 hædres med Jens Christian Skou-prisen.

Han er dygtig, ambitiøs og flittig, og med mere end 135 videnskabelige artikler, over 10.000 citationer og et H-index på 40 på CV’et skiller Morten Schmidt sig ud som en ekstraordinært talentfuld yngre forsker.

Den 38-årige læge og forsker har sin daglige gang på Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital og på Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA) på Aarhus Universitet. Her forsker han i hjerte-kar-sygdomme og har bl.a. undersøgt de hjerte-kar-mæssige bivirkninger ved smertestillende medicin. Morten Schmidts forskning har bl.a. bidraget til, at nogle typer medicin ikke længere kan købes i håndkøb, fordi han sammen med sine forskerkolleger påviste, at præparaternes risikoprofil var for høj.

Skou-prisen overrækkes formelt ved et arrangement på Aarhus Universitet den 8. oktober 2021. Med prisen følger 100.000 kr. øremærket forskning, som han overvejer at bruge til endnu et forskningsophold i udlandet.

Han bor i Aarhus sammen med sin hustru Sigrún Jóhannesdóttir Schmidt, som er læge på Hudafdelingen på Aarhus Universitetshospital, og deres to børn, Alfred på to år og Alma på et år. 

Udskriv