Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Ny ledende overlæge i Akutmodtagelse

Til september kan Herlev og Gentofte Hospital igen sige velkommen til Lotte Klitfod, der tiltræder som ny ledende overlæge i Akutmodtagelsen.

Lotte Klitfod er speciallæge i karkirurgi fra 2010 og har arbejdet på Gentofte Hospital i mange år - senest som funktionsleder og overlæge på karkirurgisk klinik fra 2016-2019, hvor hun blandt andet var fagligt og strategisk ansvarlig for udviklingen i klinikken.

Lotte Klitfod kommer fra en stilling som stabslæge/overlæge i Sundhedsstrategisk Planlægning i Region Sjælland, og før det fungerede hun som sektionsleder og overlæge i Sundhedsstyrelsen i Center for Planlægning. Disse stillinger har givet hende et godt kendskab til national og regional sundhedspolitik samt en bredere lægefaglighed.

"Det er med stor glæde, at jeg ser frem til at komme tættere på patienterne, der ligesom personalet skal opleve at være godt behandlet. Ledelsesmæssigt er mit fokus rettet mod sammenhængende patientforløb gennem involvering og samarbejde med både interne og eksterne aktører," siger Lotte Klitfod.

Fra sin tid på Gentofte Hospital har Lotte erfaring med implementering af nye behandlingsmetoder og samtidig sikring af sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Hun har gennem sine seneste ansættelser hele tiden haft fokus på sektorovergange og tværfagligt samarbejde, og herudover afslutter hun en Master of Public Governance på CBS med udgangen af 2021.

Privat er hun gift og har tre børn på 22, 19 og 17 år.

Sport (badminton og løb), familie og venner fylder meget i fritiden.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .