Skiftedag i toppen af sundheds-danmark

Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Får fem millioner til at lade forsøgspersoner spille om penge

Hjerneforsker Oliver Hulme fra Amager og Hvidovre Hospital har modtaget fem millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at belyse hjernens belønningssystem. 

Hans forsøgspersoner skal spille om penge med forskellige grader af risiko, mens MR-scanneren analyserer deres hjerneaktivitet. Over tre dage skal de spille for 1000 kroner om dagen. I værste fald taber de pengene, i bedste fald kan forsøget blive indbringende også for de medvirkende. I forsøget tages der altså risikofyldte beslutninger under kontrollerede og målbare forhold, samtidig med at der foretages målinger af hjernens belønningssystem.

"En bedre forståelse af belønningssystemet kan på længere sigt forhåbentlig også hjælpe mange patienter med sygdomme i hjernen,” siger Oliver Hulme om sin utraditionelle forskning.

De fem millioner kroner er givet til Oliver Hulme og Danish Research Centre for Magnetic Resonance gennem Novo Nordisk Fondens tværfaglige Exploratory Interdisciplinary Synergy Programme.

Danish Research Centre for Magnetic Resonance er del af Funktions- og Billeddiagnostisk Afdeling og er ledet af Hartwig Siebner og Karam Sidaros.

Oliver Hulme er fra Manchester, men bosat på Islands Brygge i København.

Udskriv