Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

To Steno-forskere modtager kæmpe millionbeløb

Professor Moustapha Kassem, Odense Universitetshospital/KMEB og SDCO og læge Morten Frost Nielsen, Odense Universitetshospital/Afd. M og SDCO står i spidsen for to forskningsprojekter, der samlet modtager 8,2 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Steno Collaborative Grants 2020 til forskning inden for diabetesbetinget knoglesygdomme.

Begge vil belyse årsagen til den øgede forekomst af knoglebrud som følge af henholdsvis type 1- og type 2-diabetes og ikke mindst finde værktøjer til at vurdere, hvordan risikoen kan nedsættes.

Årsager til og kendetegn ved knoglesygdomme hos personer med type 1-diabetes er mere eller mindre ukendte, hvilket forringer forebyggelse og behandling af disse. Forskningsprojektet, som læge Morten Frost Nielsen netop har modtaget en bevilling til, giver mulighed for at afdække hvordan T1D påvirker ikke alene mængden, opbygningen og styrken af knoglen, men også knogleopbyggende og -nedbrydende cellers sammensætning, deres energiforbrug og deres aktivitet.

"Bevillingen betyder, at vi kan afdække konsekvenserne af det at have type 1-diabetes (T1D) for knoglerne - for deres mængde, opbygning og styrke. Det vil hjælpe til at afklare, hvordan risikoen for at brække en knogle hos en person med T1D bedst nedsættes medicinsk," siger Morten Frost, som også rejser spørgsmålet, om vi skal bruge medicin, der styrker opbygningen af knogle eller medicin der hæmmer nedbrydningen.

Personer med type 2-diabetes udviser en 40-90% højere risiko for knoglebrud især i ben og arme.

Traditionelle risikofaktorer, herunder målinger af knoglemasse via knoglescanninger, kan ikke forudsige den øgede risiko for knoglebrud, da patienter med T2D har normal eller høj knoglemasse. 

"Komplikationer som følge heraf – eksempelvis dårligere heling af knoglebrud - kan både påvirke livskvalitet og uafhængighed. Der er således et behov for at identificere nye let anvendelige værktøjer, der giver mulighed for nøjagtig vurdering af denne brudrisiko," forklarer professor

Moustapha Kassem, som er hovedansvarlig for det projekt, der omhandler type 2-diabetesbetinget knogleskrøbelighed.

Målet med det aktuelle projekt er derfor at undersøge, om miRNA (små molekyler, der er til stede i blod og væv og vigtige for vævsfunktioner) fra knogler og blod kan fungere som biomarkører for sværhedsgraden af diabetisk knoglesygdom og identificere miRNA, der forårsager diabetisk
knogleskrøbelighed.