Professor skal dykke ned i dårlige minder

Jelena Radulovic, professor på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, er en af de seks førende danske hjerneforskere, som Lundbeckfonden uddeler i alt 232 mio. kr. til.
Jelena Radulovic’ forskning benytter avancerede teknikker som optogenetik og kemogenetik i museforsøg for at forstå den præcise molekylære mekanik bag dårlige minder og deres rolle ved udviklingen af depression. Hvordan hjernen bearbejder, lagrer og genkalder negative minder, menes at spille en betydelig rolle i udviklingen af f.eks. depression, post-traumatisk stress og afhængighed. På sigt kan hendes forskning føre til udvikling af nye behandlingsmuligheder for disse sygdomme.
Målet med Lundbeckfondens professorprogram er at støtte udviklingen af stærke hjerneforskningsmiljøer centreret om internationalt anerkendte topforskere. En Lundbeckfonden professor forventes at bidrage til banebrydende forskning, men ligeså vigtigt er det, at de er med til at udvikle og være engagerede mentorer for den næste generation af dygtige forskere.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
