Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Forsker får penge til at undersøge sammenhæng mellem demens og skadede kapillærer

Leif Østergaard, professor på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, er en af de seks førende danske hjerneforskere, som Lundbeckfonden uddeler talt 232 mio. kr. til.

Leif Østergaard skal forske i, hvad der sker, når blodgennemstrømningen i hjernens mindste blodkar, kapillærerne, begrænser adgangen til ilt og næringsstoffer, så hjernevævet er i fare for at gå til grunde. Han vil med både kliniske studier og dyreforsøg afdække den mulige sammenhæng mellem dysfunktion i hjernens kapillærer og udviklingen af demens hos ældre med risikofaktorer for blodprop i hjernen eller Alzheimer’s sygdom.

Målet med Lundbeckfondens professorprogram er at støtte udviklingen af stærke hjerneforskningsmiljøer centreret om internationalt anerkendte topforskere. En Lundbeckfonden professor forventes at bidrage til banebrydende forskning, men ligeså vigtigt er det, at de er med til at udvikle og være engagerede mentorer for den næste generation af dygtige forskere.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .