Skip to main content
Nyheder om ny medicin, behandlinger og beslutninger i sundhedsvæsenet

Får millioner til at forske i forhøjet blodtryk

Thomas Qvistgaard Jepps, Assistant Professor, Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet, får 10 mio. kr. at forske for over de kommende fem år af Lundbeckfonden.

Thomas Qvistgaard Jepps skal forske i, hvad der går galt, når mennesker udvikler forhøjet blodtryk, og hvordan man kan forbedre behandlingen for de patienter, hvor den normale behandling ikke virker.

Han har i sin forskning vist, at sammentrækningen af blodårerne reguleres af proteiner fordelt på overfladen af de muskelceller, der styrer blodårernes diameter. Han vil undersøge, hvordan den mekanisme bidrager til forhøjet blodtryk og om en ændret fordeling af proteinerne på muskelcellerne kan forbedre de nuværende behandlinger.

Thomas Qvistgaard Jepps, 32, er oprindelig fra Storbritannien. Han blev i 2013 ph.d. i vaskulær fysiologi – læren om blodkarrenes fysiologi – samt i farmakologi fra St George’s, University of London; det danske mellemnavn Qvistgaard har han giftet sig til.