Kristian Lunds blog


Får millioner til at undersøge kommunikationskiks mellem hjerne og tarm

Cordelia Imig, Assistant Professor, Institut for Neurovidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, får 10 mio. kr. at forske for over de kommende fem år af Lundbeckfonden.

Cordelia Imig skal forske i, hvordan kommunikationen fra tarmsystemet til hjernen er med til at opretholde vores sundhed. Fejl i udvekslingen af signaler er måske medvirkende til udvikling af en række alvorlige sygdomme, og hun vil fokusere på en særlig undergruppe af celler i tarmsystemets signaleringsberedskab – de såkaldte enterokromaffinceller, der frigiver signalstoffer som serotonin. Målet er at forstå mekanismerne bag frigivelsen af signalstofferne, og hvordan de overføres til nervesystemet, for at finde ud af, hvordan en række sygdomme påvirkes af signalering i tarmen.

Udskriv