Ny professor vil øge succesraten for transplantation af knoglemarv

Henrik Sengeløv er nytiltrådt professorer i hæmatologien og skal fortsætte sin forskning i, hvordan man kan forbedre resultaterne for knoglemarvstransplanterede patienter med bl.a. leukæmi.

For patienter med selv den mest aggressive leukæmi kan en transplantation med knoglemarv fra en donor helbrede sygdommen. Men i 40-70 procent af alle tilfælde vil det ”nye” immunsystem fra donor angribe de raske organer ved graft-versus-host sygdom (GVHD), som i værste fald kan være dødelig. Rigshospitalets nye professor Henrik Sengeløv har dedikeret meget af sin forskning til GVHD, og i sit nye professorat skal han forske videre i, hvordan man reducerer den skadelige GVHD.

Knoglemarvstransplanterede patienter er oftest meget syge, så alle forbedringer for denne gruppe er tiltrængte. Min ambition er, at vores forskningsindsats på dette område kan føre til færre tilfælde af GVHD, og at de patienter, som bliver ramt, får mildere symptomer,” siger Henrik Sengeløv.

En allogen knoglemarvstransplantation indebærer, at knoglemarvsfunktion og immunsystem fra en donor transplanteres til patienten, og det ultimative mål er at donors immunsystem udrydder patientens hæmatologiske sygdom, der oftest er leukæmi eller stamcellesvigt. Hvis der ikke er en matchende søskendedonor, er der i øjeblikket ca. 30 mio. donorer registreret i internationale registre, hvilket giver gode muligheder for at finde en donor med en vævstype, der passer til den patient, som skal knoglemarvstransplanteres.

Skal succesraten løftes, er der dog behov for yderligere forskning. Henrik Sengeløvs forskning har vist, at en bestemt type ”gode” celler - såkaldte innate lymfocytter - er af stor betydning for helbredelse af leukæmien og udviklingen af GVHD. Innate lymfocytter er hvide blodlegemer, der kan dræbe både mikroorganismer og kræftceller. I sin videre forskning vil Henrik Sengeløv undersøge immunsystemets signalvej kombineret med målinger af innate og ”almindelige” lymfocytter. De fremtidige perspektiver er, at man kan selektere eller opformere immunceller fra donoren før transplantation, med det formål at transplantere de celler, der har bedst kapacitet til at udrydde leukæmien uden at give GVHD.

Et andet og vidtrækkende aspekt er immunsystemets interaktion med bakteriefloraen i tarmen (mikrobiomet). Dette relativt nye forskningsfelt har givet helt nye informationer om immunsystemets samspil med tarm-mikrobiomet, forklarer Henrik Sengeløv.

"Vi har allerede mange genanalyser af bakterier i afføring fra transplanterede patienter. Nogle af patienterne kommer med et dårligt genom, hvilket betyder, at de ikke har nok forskellige bakterier i tarmfloraen. De foreløbige resultater tyder på, at denne gruppe klarer sig dårligere end dem med mange forskellige tarmbakterier. Forskningsresultaterne kan medvirke til, at man kan forsøge at ændre patientens tarm-mikrobiom til en profil, der er gunstig for en sund udvikling af det nye immunsystem. Det kunne være ved at tilføje flere bakterier eller ved at transplantere afføring fra en donor,"  forklarer han.

Henrik Sengeløv har været overlæge på hæmatologisk klinik siden 2001, og gennem de seneste syv år har han været beskæftiget 50/50% med klinik og forskning. 

Professoratet er fra 1. august 2019 og er et samarbejde mellem Hæmatologisk klinik, Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet og Københavns Universitet. Henrik Sengeløv holder tiltrædelsesforelæsning d. 24. januar 2020.